Annonce
Leder

EM-håndbold kan give prestige til Danmark

Tommy Poulsen
Annonce

Midt i alle advarslerne om corona har regeringen sagt ja til, at Danmark må være vært for europamesterskaberne i kvindehåndbold.

Norge og Danmark var sammen om arrangementet, men kort tid før EM meldte Norge fra på grund af corona-restriktioner.

Danmark sagde ja til at overtage Norges halvdel af arrangementet, efter Dansk Håndbold Forbund havde fået tilsagn om, at det ikke ville lide økonomiske tab. Da regeringen og kulturministeren gav grønt lys, blev den norske halvdel af EM flyttet til Kolding.

Det førte til en masse sikkerhedsforanstaltninger og restriktioner, som skal overholdes. Spillerne bliver låst inde og holdt langt væk fra tilskuere, presse og familie. De må kun være sammen med de øvrige spillere, og hvis de ikke består test hver tredje dag, bliver de sendt hjem.

Det er fængselslignende vilkår for sportsfolk, men det var de eneste muligheder for at gennemføre denne slutrunde, som spillere, ledere og forbund havde set frem til.

Nu er vi så i gang med at afvikle EM i Danmark uden tilskuere.


Denne gang handler ikke kun om, hvem der bliver europamester, men det handler i høj grad også om prestige til Danmark.


Det bliver et mærkværdigt arrangement for alle parter, men selve kampene skulle gerne kunne afvikles, som de plejer, bortset fra tilskuerne, så den sportslige værdi er i orden.

Danmark og håndboldforbundet kommer ikke til at tjene penge på EM. Tværtimod. Men Danmark har stået for mange andre europamesterskaber og verdensmesterskaber i håndbold, og hver eneste gang har danskerne fået store roser.

Danskerne er verdensmestre i at arrangere slutrunder. Arrangørerne har en drejebog, som de kører efter, og det skal nok komme til at fungere. Vi kan ikke undgå nogle få smittede, men i det store hele er der grund til at tro, at Danmark magter opgaven.

Det danske landshold er ikke blandt favoritterne og kommer givetvis ikke blandt medaljetagerne, men når festen er forbi, vil Danmark stå tilbage med et skulderklap fra alle 16 deltagerlande igen, og så kan vi bare håbe, at det var anstrengelserne værd.

Denne gang handler det ikke kun om, hvem der bliver europamester, men i høj grad også om prestige til Danmark.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
HH Elite

Danskerne overraskede alt og alle

Horsens

Julia frygter, at der sker ulykke ved trafikeret kryds - kommunen er på vej med løsning

Danmark

Interview: 'Jorden kalder' tænkte Jens Rohde, mens han sad og følte sig helt på månen

Hedensted For abonnenter

Familiens hund blev kørt ihjel: Nu kræver borger fartbegrænsning

Annonce