Annonce
Hedensted

Ellen har fået et stort ønske opfyldt på familiegravstedet: Færøsk fjeldbonde har bygget vejviser af sten

Ellen Aase Knudsen fra Hedensted har fået lavet en færøsk varde ved familiegravstedet på kirkegården i Hedensted. Den er lavet på selve stedet af en vaskeægte færøsk fjeldbonde. Foto: Henrik Dolmer
Ellen Aase Knudsen fra Hedensted har både sin mand og sine forældre begravet i et familiegravsted på kirkegården i Hedensted. Gravstedet har som noget lidt specielt en færøske varde, som er en slags vejviser. Og den er såmænd lavet på stedet af færøske sten og af en vaskeægte færøsk fjeldbonde.

Hedensted: Folkepensionist Ellen Aase Knudsen fra Hedensted er født og opvokset som den ældste af en søskendeflok på fire i Næs Præstegård på Østerø på Færøerne, hvor hendes far, P. J. Buhl-Nielsen, var præst fra 1932-1946 - altså under hele 2. verdenskrig. Herefter var han fra 1946 til 1972 sognepræst i Hedensted/St. Dalby.

Derfor har Ellen Aase Knudsen et helt specielt forhold til den lille øgruppe i Nordatlanten, og hun og hendes nu afdøde mand, Knud Erik Knudsen, har da også ofte besøgt Færøerne og hendes mors familie der. Her har de vandret meget, og i den forbindelse er de ofte stødt på de færøske varder i fjeldet.

Ældgammelt pejlemærke

- Varderne i de færøske fjelde er en ældgammel tradition, hvor generationer har lagt sten på sten, som pejlemærker, så man vidste, om man var på rette vej. De kunne hjælpe i al slags vejr, også når tågen kom, og man ikke kunne finde hverken vej eller sti, fortæller den 84-årige Ellen Aase Knudsen.

De består af 1-2 meter høje stendysser, som står med cirka 500-800 meters afstand og markerer den mest sikre vej over fjeldet.

Annonce

Stor hjælp fra turistkontor

Ellen Aase Knudsens mand døde i august 2020 og ligger begravet på Hedensted Kirkegård sammen med hendes forældre.

- På grund af den tætte forbindelse jeg og min familie har til Færøerne, har jeg i et stykke tid gået rundt med et ønske om at få lavet en varde til gravstedet. Dels fordi jeg synes, de er smukke, og dels fordi jeg synes, der er en smuk symbolik i, at de viser vejen hjem, siger hun.

Efter et månedlangt ophold på Færøerne for nylig gik hun ind på turistbureauet i Torshavn.

- Her spurgte jeg en informationsmedarbejder, om han kendte nogen, som lavede sådan noget. Det gjorde han ikke umiddelbart, men så kom han pludselig i tanke om en fjeldbonde, som boede i en lille bygd. Han vedligeholdt varder, hvor han boede, og som slægter forud for ham havde grundlagt, fortæller Ellen Aase Knudsen.

Annonce

Lavede den på stedet

Hun fandt frem til ham og spurgte om hjælp til en varde på gravstedet i Hedensted.

- Til en start var han afvisende overfor idéen. Han mente ikke, at det var muligt at transportere en varde helt til Danmark, den skulle laves på stedet. Men så kom han pludselig i tanke om, at han skulle på familiebesøg i Danmark, og så kunne han tage nogle sten med i sin pick-up bil og lave varden på kirkegården i Hedensted, siger hun, og fortsætter:

- Og sådan blev det, og jeg er meget tilfreds med resultatet. Den er helt, som den skal være, siger Ellen Aase Knudsen, der har fortalt sin historie til avisen for det tilfælde, at der skulle være besøgende på kirkegården, der undrer sig over den lidt specielle ”stendynge” på familiegravstedet.

I vores familie er varden et pejlemærke, der symboliserer vejen hjem, og det, synes jeg, der er en smuk symbolik i.

Ellen Aase Knudsen, 84-årig folkepensionist fra Hedensted

- I vores familie er varden et pejlemærke, der symboliserer vejen hjem, og det, synes jeg, der er en smuk symbolik i, siger Ellen Aase Knudsen, der således glæder sig over den færøske varde hver gang hun besøger familiegravstedet på kirkegården i Hedensted.

Varden er placeret på et familiegravsted, hvor Ellen Aase Knudsens forældre og hendes mand Knud Erik Knudsen ligger begravet. Foto: Henrik Dolmer
Annonce
Horsens For abonnenter

Det er endnu uvist, om der er PFOS-forurening i Horsens, men "der er ikke risiko for mennesker eller grundvandet"

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Danmark

Torsdagens coronatal: Antal corona-indlagte falder til det laveste siden først i august - yderligere fire er døde

Annonce
Annonce
Annonce
Horsens

To er blevet fyret: Kommunalt ansatte snagede i 300 personers følsomme oplysninger

Horsens For abonnenter

Bilister har svært ved at komme ud på landevej: Her kan der komme en rundkørsel

Sport

Sensationel debut af brandvarm amerikaner var ikke nok for Horsens IC, der blev dukket til sidst mod Bakken Bears

Kultur For abonnenter

Kvinderne styrer: 'Gift ved første blik'-mændene har problemer med kæledyr og prutter

AC Horsens

Stolt AC Horsens-træner oven på pokaltriumf: Hvor mange kan skifte ni mand ud og så vinde over et superligamandskab?

Nyhedsbrev For abonnenter

Dagens overblik: Slut med frivillige vagter på sygehuset, grøn strøm fra taget og masser af spørgsmål om byudvikling

Horsens

23-årig slog alarm om drab i Køge fra lejlighed i Horsens: Nu sidder han selv på anklagebænken tiltalt for drabet

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Hedensted

Havde gang i 50 wienerschnitzler: Forpagter måtte sadle hurtigt om efter brand

Danmark

Kulturministeren er skræmt over danske børns Youtube-forbrug: - Jeg er bange for algoritmer, jeg ikke forstår

AC Horsens

Se videoanalyse: AC Horsens tævede Silkeborg og nu venter ærkerivalerne fra VB i 1/8-finalen

Horsens For abonnenter

Nej til ekstra vagter: Hverdagen på Akutafdelingen er mere presset end før strejken, fordi sygeplejersker har fået nok

Brædstrup

Nu har vi chancen: Nyt torv skal sikre børn en sikker skolevej

Annonce