Annonce
Danmark

Ellemann-Jensen melder sig som formandskandidat i Venstre

Jakob Ellemann-Jensen (V) har tirsdag aften afsløret, at han vil være formand for Venstre. Philip Davali/Ritzau Scanpix
Mange i Venstre har opfordret Jakob Ellemann-Jensen til at stille op som formand i Venstre. Nu gør han det.

Politik: Jakob Ellemann-Jensen melder sig som formandskandidat og Venstres bud på en statsminister. Det fortæller han i et interview med Jyllands-Posten.

- Mange har opfordret mig til at stille mig i spidsen for det. Og det har jeg tænkt mig at tilbyde at gøre, siger han og holder en pause:

- Ja, jeg stiller op til vores ekstraordinære landsmøde og håber at få opbakning til at blive den nye formand for Venstre.

Samtidig fremhæver han Inger Støjberg som et godt bud på en næstformand. Hun har også fået opbakning fra flere i partiet til at blive ny næstformand. Flere har de seneste dage peget på, at Jakob Ellemann-Jensen ville egne sig som formand for Venstre, efter at Lars Løkke Rasmussen lørdag trak sig som formand. Samtidig meldte Kristian Jensen, at han stopper som næstformand.

Ellemann-Jensen skrinlægger samtidig Løkkes tanker om at danne en SV-regering. Adspurgt om han vil gå til valg på en SV-regering, svarer han: "Nej det gør jeg ikke."

- Mette Frederiksen har valgt at basere sin regering på den yderste venstrefløj, og derfor er diskussionen ikke længere aktuel. Venstre hører hjemme i den borgerlige familie, siger han til Jyllands-Posten.

Formelt vil Ellemann-Jensen først kunne blive valgt som formand ved Venstres ekstraordinære landsmøde den 21. september, hvor både formanden og næstformanden skal findes.

Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Udland For abonnenter

Domstol får Johnson til at ligne en politisk amatør

Hvert eneste ord i den skotske kendelse lander som et udæmpet slag på en gongong. For nu har den britiske premierminister, Boris Johnson, domstolenes ord for at have vildledt dronningen, løjet for hende og givet hende et "ulovligt råd" og for lovstridigt at have hjemsendt det britiske parlament. Selv for en mand, som på rekordtid er blevet dyppet i nederlag og rullet i faneflugt, er det et 180 graders cirkelspark. For hvis afgørelsen fra den skotske højesteret står ved magt, har Boris Johnson de facto politisk misbrugt sit embede. På tirsdag går sagen til den britiske højesteret, som skal træffe den endelige afgørelse. Her er konflikten i en nøddeskal: Boris Johnson suspenderede mandag parlamentet for at begynde på en ny samling, og det er i sig selv ikke ulovligt. Den daværende samling var den længste samling i 400 år, og derfor gik premierministeren til dronningen og bad hende formelt hjemsende parlamentet og indkalde til en ny samling. Men her er så problemet: En suspendering sker normalt på et passende tidspunkt, og den er kortvarig. Boris Johnsons suspendering sker midt i den alvorligste britiske krise siden Suez-krisen i 1956, og den strækker sig over fem uger. Ydermere indikerer interne regeringsdokumenter, at motivationen er politisk og handler om, at parlamentet skal blande sig uden om regeringens brexit-politik og ikke føre tilsyn med regeringen, som det hedder i den skotske retsafgørelse. Derfor er Johnsons handling "ulovlig" og en "klar overtrædelse af de almindeligt accepterede regler for offentlige myndigheders adfærd", hedder det. Hvilken konsekvens får det? Juridisk venter vi stadig på den endelige afgørelse fra den britiske højesteret og dermed den endelige afgørelse af, om Boris Johnsons hjemsendelse af parlamentet er ulovlig og skal annulleres. Men politisk er skaden sket, for den føjer sig til billedet af en premierminister og hans chefrådgiver, som forveksler magten med et rænkespil i en politisk ungdomsorganisation. Suspenderingen af parlamentet var angiveligt tænkt som et magtpolitisk supergreb, udtænkt af Johnsons chefrådgiver, Dominic Cummings, og parlamentsminister Jacob Rees-Mogg, og den ville sætte parlamentet skakmat. Men i stedet blev det et strategisk dosmertræk, en hybris, der i militærhistorien tåler sammenligning med massakrene ved Little Big Horn og Gallipoli. For magtgrebet samlede alle kritikere i parlamentet, som på lyntid gennemførte en lov, der forhindrer et hårdt brexit; det førte til et konservativt oprør, som endte med 22 afhoppere eller ekskluderede; det gav Johnson seks nederlag ud af seks afstemninger i parlamentet, udraderede hans flertal og førte til et forfatningsopgør for domstolene. Det er politisk skade, der allerede er sket, og som giver Johnson-regeringen et skær af amatørscenen i Tønder, og hvis højesteretsafgørelsen i næste uge også går ham imod - så er den politiske fiasko komplet.

Annonce