Annonce
Danmark

Ellemann er den rette formand - men ingen kender hans politik

Jakob Ellemann-Jensen med blomster efter valget til formand for partiet ved Venstres ekstraordinære landsmøde om valg af ny formand og næstformand. Ingen modkandidater havde meldt sig. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Jakob Ellemann-Jensen er klar til at fylde sine sejl med helt entydig rygvind fra venstrebaglandet. Også selv om det ikke står lysende klart for medlemmerne, hvad det egentlig er for et politisk indhold, de får med deres nye formand.

Politik: Reelt var Jakob Ellemann-Jensen valgt som formand i det øjeblik, dirigenten på Venstres ekstraordinære landsmøde i Herning spurgte, om nogle ønskede skriftlig afstemning, og ingen af de cirka 1800 i salen - cirka 850 af dem med stemmeret - rakte hånden i vejret.

De skulle dog sidde og overvære en præsentationsvideo med Ellemann på Christiansborg, Ellemann på produktionsarbejdspladser, Ellemann på stranden, Ellemann i baglandet og en længere tale, før de kunne rejse sig i jubelsalver og se et kæmpebillede af Ellemann blive fordelt ud over venstrefolk på tribunen bag talerstolen.

Formentlig var det første gang i dansk politisk historie, at en tifo, som man ellers primært kender fra foldboldstadioner, når holdet går på banen, er blevet udfoldet til et landsmøde. Tifoen blev fulgt op af store mængder af glinsende, blå konfetti fra himlen, som ville komme til at plage oprydningsholdet i timevis efter landsmødet.

Da Jakob Ellemann-Jensen var valgt, kom der tre lykønskningsvideoer på storskærmene fra de tre tidligere formænd Lars Løkke Rasmussen, Anders Fogh Rasmussen og farmand Uffe Ellemann-Jensen.

Uffe Ellemann måtte selv træde tilbage som formand efter et snævert valgnederlag til Poul Nyrup Rasmussen i 1998, og det gjorde han med disse farvelord til Venstre: "Må vinden fylde jeres sejl".

I 2019 sluttede han sit indlæg tæt på fuldstændig samme vis: "Må vinden fylde dine sejl, Jakob".

Annonce

Fem pejlemærker for Jakob Ellemann-Jensen

1. Økonomisk ansvarlighed

- Venstre skal være et parti, der insisterer på, at pengene skal tjenes, før de kan bruges. Der er ingen garanti for, at gode tider fortsætter, hvis man ikke bliver ved med at træffe ansvarlige beslutninger. Det vil Venstre altid medvirke til, sagde han.

2. Stram udlændingepolitik, men ...

- Venstre skal føre en stram udlændingepolitik, der passer på Danmark, sagde han, men understregede også klart, at "det ikke kan nytte, at det er for svært at rekruttere velkvalificeret, international arbejdskraft på ordentlige vilkår".

3. Et lyttende parti

- Venstre skal være bedre til at lytte. Helst nedefra og op, i partiet og i samfundet. Vi opdagede klimakrisen for sent, og at alt for mange børn og unge mistrives. Det skal vi gøre bedre, sagde han.

4. Et grønt parti

- Jeg ved, at den borgerlige tendens fra tid til anden kan være at grine lidt af veganerne, men der er en stor, vanskelig og vigtig opgave i at finde de ægte grønne, liberale svar, sagde han om klimaudfordringen.

5. Et optimistisk parti

- Vi skal have en bred og glad borgerlighed, der ikke bliver vrissende eller vrængende. Vi skal være et parti, der tror på, at den sidste gode idé ikke er tænkt endnu, som ikke vågner i frygt for, hvad dagen bringer, og som ikke siger nej til det, der er nyt, bare fordi, sagde han.

Hvor står Ellemann?

Med hvad er det så for en politik, Jakob Ellemann-Jensens sejl skal fyldes med, når han sejler ind i fremtiden med kaos i baggrunden og fløjkrigere, der ligger og gisper i bølgebruset?

Selv har han holdt det i brede og tilpas ukonkrete formuleringer, så der er rum til konstant at sejle så tæt på vindøjet som muligt og krydse op mod vindretningerne, så sejlet blaffer minimalt.

Det giver rum for alle Venstres medlemmer til indtil videre at projicere deres personlige standpunkter ind i den nye Ellemann, den nye formand.

Det var halsløs gerning at forsøge at finde et enkelt venstremedlem, der ikke mente, at Ellemann er den rette formand, på landsmødet lørdag. Men det var også halsløs gerning at finde et venstremedlem blandt de 1800 fremmødte, der kunne give svar på, om de var enige med den rette formand i hans positioner i spørgsmålene:

Skal regionerne nedlægges eller bevares?

Skal topskatten sænkes?

Skal Venstre bruge lige så mange af Danmarks penge som Socialdemokratiet på at vedligeholde velfærden, når der kommer flere børn og gamle?

Skal Venstre have som mål at reducere Danmarks CO2-udledning med 70 procent i 2030?

Hhm, ja, det er der tvivl om ...

Bente Kragh er fra Rinkenæs, hvor hun har overladt driften af campingpladsen til sine børn, og deltog i landsmødet som gæst uden stemmeret. Selv vil hun gerne bevare regionerne.

- Men der er jo tvivl om, hvad Elleman vil, sagde hun.

Til gengæld opfatter hun sig selv om enig med Ellemann i, at topskatten skal ned. I kandidattest inden folketingsvalget var det dog ikke det synspunkt, Ellemann fremførte, tværtimod.

Den delegerede Gustav Juul fra Furesø på Sjælland, hvor han ved sidste kommunalvalg var borgmesterkandidat, som han også gerne vil være ved det næste, var enig i det standpunkt, Ellemann havde før valget.

- Der er ikke grundlag for at sænke topskatten, det vigtigste for Venstre er, at det kan betale sig for alle at arbejde. Jeg ved faktisk ikke, om det er, hvad Ellemann mener som ny formand, men det gætter jeg på, sagde han.

Inger Støjberg blev valgt til ny næstformand ved Venstres extraordinære landsmøde. Hun slog dermed Ellen Trane Nørby, der også var kandidat. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Det kan jeg ikke rigtigt huske ...

Gustav Juul fra Furesø kunne også kun gætte på, hvad den nye og rette formands standpunkter er på de tre andre spørgsmål, avisen Danmark spurgte ind til.

- Altså, det er jo ikke Venstres politik at ville reducere CO2-udledningen med 70 procent i 2030 - vores politik er 50 procent - men jeg ved jo ikke, hvor Ellemann vil lægge os. Nu har både DF og Konservative jo tilsluttet sig regeringens 70 procents-målet. Jeg kan heller ikke rigtig huske, hvor meget af råderummet, han mener, vi skal bruge på velfærd i fremtiden.

Karsten Gude er formand for Venstre i Husted-Hovborg i Vejen Kommune. Og selv om oprøret i Venstres bagland mod partiets planer om at nedlægge regionerne - en ikke uvæsentlig overture til baglandsbraget i Brejning - i høj grad udsprang i Syddanmark, kan Karsten Gude faktisk godt forlige sig med tanken, hvis det fortsat er Venstres politik.

Om det så også er det, ved vi ikke. Ellemann har ikke meldt noget klart ud her, højst givet udtryk for, at baglandet burde have været inddraget, inden beslutningen blev truffet.

- Jeg tror faktisk ikke, at Ellemann mener, at regionerne skal nedlægges, men jeg indrømmer, at det blot er en fornemmelse. Jeg tror også, at han gerne vil sænke topskatten, men det ved jeg egentlig heller ikke, sagde Karsten Gude.

Han tror heller ikke, Ellemann er med på 70 procent-reduceringen, men til gengæld er det hans fornemmelse, at Ellemann vil bruge lige så mange penge på velfærd, som Løkke lovede under valgkampen.

Venstres nye næstformand, Inger Støjberg, krammer sin rival til næstformandsvalget, Ellen Trane Nørby, ved det ekstraordinære landsmøde i Herning. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Men det gør ikke noget

Hverken Bente Kragh fra Rinkenæs, Gustav Juul fra Furesø eller Karsten Gude fra Husted-Hovborg er dog bekymrede over, at de nu har en formand, hvor de må gætte sig til, hvad han mener på afgørende politikområder for Venstre.

- Han gør jo netop så meget ud af, at han ikke vil revolutionere Venstres politik, men blot videreudvikle den stille og roligt, sagde Gustav Juul.

- Han har jo et parti, alle os, bag sig. Ellemann lagde meget vægt på, at han vil spørge os meget mere, end man tidligere har gjort. Det var nok det allerbedste, han sagde, sagde Bente Kragh.

- Jeg er ikke bekymret overhovedet. Men det er netop politiske spørgsmål som dem der, hvor vi kommer til at være meget opmærksomme på, hvor han lægger linjen. Hidtil har han som politisk ordfører og minister jo været 100 procent loyal over for Lars Løkke Rasmussens linje, som han skulle være. Nu er det op til ham at lægge en ny, sagde Karsten Gude.

Annonce
Forsiden netop nu
Sport

Sportsdøgnet: Danmarks dyreste fik debut på landsholdet

Debat

Debat: Godt at Mette Frederiksen har øje for den kritiske situation på medicinske afdelinger

I det udmærkede radioprogram ”Slotsholmen”, der sendes på Danmarks Radios P1 og handler om politik, kunne man forleden høre et langt og interessant interview med statsminister Mette Frederiksen. Særlig interessant ud fra et sundhedsperspektiv var den del af interviewet, som handlede om sygehusenes medicinske afdelinger. For statsminister Mette Frederiksen har helt ret, når hun peger på, at de medicinske afdelinger er pressede. ”Den ældre medicinske patient, der kommer ind på en afdeling på sygehuset oplever, at medarbejderne løber stærkt, og at de løber for stærkt. Det kan vi godt gøre bedre,” slog statsministeren fast, da hun blev interviewet om sin åbningstale af Folketinget. Det er godt, at hun har fokus på problematikken. Det er der også behov for – ikke mindst med tanke på den befolkningsudvikling, vi allerede har taget hul på, og som vil præge samfund, sundhedsvæsen og ikke mindst de medicinske afdelinger i mange år frem. Det er nemlig sådan, at der år for år i de kommende årtier er udsigt til flere ældre og flere patienter med behov for mere behandling og pleje. Alene frem til 2025 kommer der 33 procent flere borgere i aldersgruppen 80-89 år. Det er naturligvis glædeligt, at flere lever længere, men vores sundhedsvæsen har i dag slet ikke de nødvendige ressourcer til at kunne behandle de mange flere borgere, særligt ældre, som får brug for lægehjælp. Og lige præcis den ældre del af befolkningsgruppen har ganske ofte brug for behandling på netop de medicinske afdelinger. Så når der i dag er medicinske afdelinger i hver eneste af landets fem regioner, der er ramt af overbelægning, er det nok for intet at regne i forhold til, hvad fremtiden bringer for de mange ældre medicinske patienter. Sandsynligheden taler for, at det vil gå fra slemt til værre, hvad overbelægningen angår. ”Det kan vi godt gøre bedre”, som statsministeren slog fast, og jeg er meget enig. Vi skal kunne byde ældre medborgere bedre end overbelagte afdelinger med pressede sygeplejersker og læger. Desværre er det sådan, at medicinske afdelinger med pres og overbelægning langtfra er en enlig svale. Sundhedsvæsenet er generelt presset af en stor opgavemængde og ressourcer, der slet ikke slår til. Psykiatrien er nødlidende efter mange års politisk underprioritering, og mange steder i sundhedsvæsenet mangler der speciallæger, sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. Derfor er der behov for et langsigtet løft af vores sundhedsvæsen. Vi anbefaler på baggrund af en tilbundsgående analyse af sundhedsvæsenets økonomi fra VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd at investere to procent ekstra i sundhedsvæsenets økonomi hvert år frem til 2025. I rene tal svarer det til cirka tre milliarder kroner mere næste år, mens det skal stige til godt fire milliarder kroner i 2025. Det er - sammen med mere prioritering - faktisk, hvad der skal til, hvis ikke patienterne skal opleve et gradvist ringere sundhedsvæsen. Sat på spidsen er regeringens forslag om, at pengene skal følge med, når der kommer flere ældre, jo kun en garanti for, at overbelægningen ikke bliver meget værre. Dertil kommer, at vi dag for dag og år for år ser nye og bedre behandlinger, som kan forbedre liv for ikke mindst ældre. Den sundhedsgevinst vil vi jo gerne give vores ældre, men det kan vi kun, hvis der er et økonomisk løft, som er udover demografien. Det håber jeg, at statsminister Mette Frederiksen vil tænke ind i arbejdet med at gøre sundhedsvæsenet bedre for patienterne og for os, der arbejder i det.

Annonce