Annonce
Horsens

Handelsgymnasiet hitter - fusionsplaner koster elever på Horsens Gymnasium

De røde studenterhuer bliver overhalet i antal på målstregen, når studenterne springer ud om tre år. I hvert tilfælde hvis man tæller ud fra de unge, som fra starten af marts havde valgt gymnasial uddannelse. Det vil om tre år give 366 studenter med røde huer fra det almene gymnasium og 369 studenter med blå huer fra Learmark Horsens, som udklækker handels- og tekniske studenter. Arkivfoto: Morten Pape
Det er handelsgymnasiets dør, der bliver størst trængsel ved, når de gymnasiale uddannelser tager imod nye elever efter sommerferie. Til gengæld er der et stort fald i ansøgere til Horsens Gymnasium.

Horsens: Rekordmange nye elever til handelsgymnasiet, flere elever til det tekniske gymnasium. Nogenlunde det samme antal til Horsens Statsskole og markant færre elever til Horsens Gymnasium.

Det er status, når man lige nu tæller ansøgere til de fire gymnasiale uddannelser, som Horsens byder på.

På Learnmark Horsens, som rummer både handelsgymnasiet og teknisk gymnasium, peger direktør Niels Yde på, at den øgede søgning kan bunde i elevernes oplevelse af, at det sociale miljø er blevet markant bedre. Det viser en trivselsundersøgelse fra 2018 sammenlignet med en tilsvarende fra 2015.

Det er i hvert tilfælde en tanke.

- Det er først og fremmest eleverne, der skaber studiemiljøet. Vi kan som skole give dem rammerne, og dem har vi siden trivselsundersøgelsen i 2015 arbejdet målrettet på at gøre bedre, fortæller Niels Yde i en pressemeddelelse.

Fokus på traditioner og udbud af fritidsaktiviteter, der samler eleverne på tværs af af uddannelserne om faglige områder, har været i fokus.

Og så er det flotte optag en cadeaux til medarbejderne.

- De har en stor og vigtig andel i det flotte optag. Det er dem, der hver dag motiverer eleverne og planlægger undervisning, der ud over faglighed bidrager til elevernes personlige udvikling og dannelse.

Annonce

Sådan søgte de unge

Status på søgning til lokale ungdomsuddannelser. Sidste års søgning angives i parentes.

  • Learnmark Gymnasium, hhx: 238 (212)
  • Learnmark Gymnasium, htx: 131 (114)
  • Learnmark Tech, erhvervsuddannelse: 202 (149)
  • Learnmark Business, merkantile erhvervsuddannelse: 76 (68)
  • Horsens Statsskole, stx: 217 (210)
  • Horsens Statsskole, hf: 52 (55)
  • Horsens Gymnasium, stx: 149 (200)
  • Horsens HF og VUC: 49 (64)

Færre søger til Horsens Gymnasium

Søgningen til Horsens Statsskole er tæt på status quo i forhold til 2018.

Til gengæld har 25 procent færre elever søgt om at tage hul på gymnasietiden på Horsens Gymnasium til sommer.

Det kommer dog ikke bag på rektor Henriette Andersen, der forklarer faldet med den kommende fusion med Horsens Statsskole. Det betyder, at elever, der har første skoledag på Horsens Gymnasium i sydbyen efter sommerferien, efter to års skolegang skal flytte for dermed at få studenterhuen på i den anden ende af byen på statsskolens adresse. Her bliver de to gymnasier til ét.

- Set i lyset af de ændringer, der skal ske, er vi tilfredse med optaget, siger Henriette Andersen.

Faldet kommer efter to år, hvor der har været venteliste på skolen. Søgningen giver en klasse mindre, men kommer ikke til at koste fastansatte medarbejdere.

Om den kommende fusion også kan have fået flere til at vælge handelsgymnasiet, som med dette års optag aldrig har været flere elever på første årgang, kan kun blive gætværk.

Hellere håndværker end student

Udviklingen skal også ses i lyset af, at der samlet set er sket et markant fald i søgningen til det almene gymnasium i hele Region Midtjylland.

- Mindre ungdomsårgange og skærpede krav til at blive optaget på gymnasiet slår igennem. Herudover kan det være et tegn på, at flere unge faktisk vælger tekniske og erhvervsfaglige uddannelser, som der er stort fokus på, siger næstformand for regional udvikling i Region Midtjylland Flemming Knudsen (S).

Det er netop tilfældet i Horsens, hvor 202 unge har søgt ind på en teknisk erhvervsuddannelse direkte fra 9. eller 10. klasse. Det er dobbelt så mange i forhold til samme tidspunkt i 2017.

Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Nu burde det være forbudt at nøjes med at lave korte uddannelsesaftaler

Læserbrev: Når man har fået en læreplads og klaret prøvetiden, får man en uddannelse, hvis man da ikke dummer sig gevaldigt undervejs eller dumper til svendeprøven. Sådan var det altid i de gode gamle dage, da en mester var en mester og tog ansvar for, at unge mennesker blev uddannet i byggefagene. Den slags mestre findes der heldigvis stadig en stor del af. Men der er altså også mange af de andre. Det er især dem med de større og større biler, der råber op om, at lærlinge er alt for dyre. Det er de samme mestre, der klynker over, at de ikke kan få folk nok og derfor må sige nej til opgaver. At de to synspunkter i den grad strider mod hinanden, er åbenbart ikke gået op for dem. Men uden nye svende i fremtiden bliver det jo endnu sværere at skaffe arbejdskraft nok. Alligevel er det den slags mestre, der tager en lærling på en kort lærekontrakt for så at skifte ham/hende ud med en anden, når praktikperioden er gået. Det kan være forståeligt i perioder med lav beskæftigelse, at mestre kan føle sig presset til at tage en lærling, som der måske ikke rigtig er plads til i virksomheden. Men lige nu, midt i en højkonjunktur med noget nær fuld beskæftigelse, gang i alle hjul og sorte tal på langt de fleste bundlinjer, burde det være forbudt at nøjes med at lave korte uddannelsesaftaler. En undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut har påvist, at de korte praktikaftaler skaber usikkerhed hos lærlingen og kan betyde en noget diffus uddannelse, fordi det langtfra er altid, praktiksted nummer to helt ved, hvad praktiksted nummer et har uddannet det unge menneske i. Selv i de tilfælde, hvor en kort praktikaftale virker som en forlænget prøvetid, og praktikken udvides til at omfatte hele forløbet i samme virksomhed, kan den korte uddannelsesaftale have negative følger, fordi den skaber usikkerhed. Nogle gange så stor, at lærlingen helt opgiver uddannelsen, når det nu er så svært at få en rigtig læreplads. Også derfor mener vi, de korte uddannelsesaftaler bør afskaffes. Tre måneders prøvetid må være nok til at finde ud af, om et ansættelsesforhold er rigtigt eller forkert. Indfør til gengæld gerne en uddannelsesbonus i vores næste overenskomst - altså en præmie til mestre for at uddanne til faget. Men kun for et helt og fuldt uddannelsesforløb. Vel vidende at en bonus måske ikke er nok, kunne det være fint, om man på alle uddannelser siger, som det allerede nu er tilfældet inden for malerfaget: En enkelt kort praktikaftale er maksimum - derefter er det fast arbejde resten af uddannelsen. For en uddannelse stykket sammen udelukkende af korte uddannelsesaftaler har sjældent samme kvalitet som et helt sammenhængende uddannelsesforløb.

Annonce