Annonce
Østjylland

Elever på nedskæringstruet gymnasium strejker: Vi håber, at de kan se, at det er forkert

Eleverne på Marselisborg Gymnasium er utilfredse med at de potentielt skal være to klasser færre fremover. Privatfoto
Som reaktion på de mulige forandringer i sammensætningen på de århusianske gymnasier, har elever på Marselisborg Gymnasium valgt at strejke.

AARHUS: Mens Regionsrådet i Region Midtjylland mødes for at afgøre de århusianske gymnasiers skæbner, strejker eleverne på Marselisborg Gymnasium som reaktion på de ændringer, som rådet diskuterer.

- Vi håber, at vi kan få beslutningstagerne til at indse, at det er forkert. Vi går op i det frie valg, og det ville jo ikke give mening for eksempelvis elever fra sydbyen at skulle til Aarhus Vest for at gå i gymnasium, siger Noa Kallestrup Andersen, der går i 3. G på Marselisborg Gymnasium.

Baggrunden for strejken er, at der i går aftes blev indstillet forskellige ændringer i kapaciteten på en række gymnasier i og omkring Aarhus, blandt andet at Marselisborg Gymnasium fremover skal have 8 klasser indskrevet, hvor man før har haft 10. Samme skæbne kommer eksempelvis til at overgå Aarhus Katedralskole, som kommer til at gå fra 11 til 9 klasser, hvis ændringen bliver vedtaget på mødet i regionsrådet onsdag eftermiddag. Derfor fortsætter strejken også dagen igennem, siger Noa Kallestrup Andersen.

- Vi fortsætter i hvert fald resten af dagen i dag, måske også i morgen, fortæller han.

Indstillingen går også på, at man har valgt at tage klager fra Viby Gymnasium og Aarhus Gymnasium til efterretning, og derved indfører en maksimumkapacitet på de skoler. Den fordelingsmodel, som man har valgt at indstille, er en modificeret udgave af en model, som blev præsenteret ved et møde i Region Midtjyllands Udvalg for Regional Udvikling, som mødtes tirsdag eftermiddag.

Regionsrådet har fået indstillingen fra udvalget, og hvorvidt den bliver vedtaget, bliver altså afgjort ved møde i regionsrådet onsdag eftermiddag. Det er begyndt klokken 13.

Annonce
Den endelige beslutning om fordelingen bliver truffet på et møde i Regionsrådet onsdag eftermiddag. Privatfoto
Strejken kommer til at vare i hvert fald hele dagen onsdag, muligvis også torsdag. Privatfoto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce