Annonce
Horsens

Elever klipper til inspiration: Skulptur tager form i Oles hoved

Viktor Merrald arbejder koncentreret med sit papirklip om Gedved. Foto: Jens Amtoft
5. klasserne på Gedved Skole har klippet Gedved ud i papir. Resultatet kan ses, når skulptur skal afsløres.

Gedved: Vi skal lave en tegning, der skal klippes ud i sort og hvidt papir, fortæller Viktor Merrald.

Han går i 5. klasse på Gedved Skole.

Klassen er netop nu er involveret i arbejdet med den skulptur, som kunstner Ole Grøn skal præsentere 24. april.

Det er klassens lærer Randi Bonde Mikkelsen, der fik ideen til at søge om penge fra Gunnar Andersens Familiefond til en skulptur af kunstneren Ole Grøn.

Pengene er blevet bevilget, og i de forløbne par uger har Ole Grøn været på besøg i Gedved, hvor han har suget en lang række indtryk til sig i et samarbejde med eleverne i 5. klasse.

Den endelige skulptur vil blive formet som et slags stort papirklip, og det er her, eleverne kommer ind i billedet.

- I dag bruger eleverne saks og papir. Jeg bruger laser og stål, men det er de samme udfordringer og de samme muligheder, fortæller Ole Grøn, mens han går rundt og hjælper eleverne med deres papirklip.

- Hver elev laver et papirklip, der bliver udstillet i forbindelse med afsløringen, fortæller Ole Grøn.

Viktor Merrald har klippet den første del af sin tegning ud.

- Oles overskrift er "Mig og Gedved". Derfor har jeg tegnet en computerskærm, for der er mange, der spiller computer sammen i Gedved, og jeg har tegnet en fodbold, for der er mange, der spiller fodbold. Jeg er ikke færdig endnu. Jeg skal have lavet noget mere på den, fortæller Viktor Merrald.

Annonce
Jeg er spændt på, hvordan skulpturen kommer til at se ud, for det ved vi jo ikke endnu.

Viktor Merrald, 5. klasse

Ged og gedde

Ud over besøg på virksomheder og institutioner har Ole Grøn også snakket med folk, der har kendskab til det historiske Gedved.

På den baggrund skal han skabe en skulptur, der fortæller noget om byen.

- Nu skal jeg hjem og arbejde videre i mit atelier, men jeg er faktisk så langt, at jeg ved, hvordan den skal tage sig ud - dog ikke i detaljer. Da vi indledte projektet i august, anede jeg intet om, hvordan den skulle blive. Nu ved jeg, hvor stor skulpturen skal være, og jeg kender hovedformerne. Ole Svendsen og Randi Bonde Mikkelsen og pedel Leif Jeppesen er mine sparringspartnere, og de ved også, hvordan skulpturen bliver. De har godkendt planerne, og det er dem, jeg opfatter som højeste myndighed, siger han med et grin.

Han understreger, at han også bliver inspireret af elevernes klip.

- Der var f.eks en dreng, der tidligere i dag klippede en rigtig god ged ud af papir. Jeg aftalte faktisk med ham, at hvis jeg skulle komme i en situation, hvor jeg selv fik problemer med at lave en ged, så måtte jeg godt bruge hans, siger Ole Grøn og løfter sløret en anelse for, hvad der kommer med på skulpturen.

- Der kommer både en ged og en gedde. Og jeg kan også love, at den på en måde bliver interaktiv, så det ikke kun bliver noget, man kigger på, fortæller han.

Viktor Merrald synes, det er et spændende projekt at være med til.

- Jeg er spændt på, hvordan skulpturen kommer til at se ud, for det ved vi jo ikke endnu. Jeg regner med, at han laver noget med byens forretninger og med fritid, gætter Viktor Merrald, inden han igen griber fat i den lille saks og fortsætter sit papirklip.

Kunstner Ole Grøn til højre bruger 5. klasses papirklip som inspiration. Foto: Jens Amtoft
Viktor Merrald har valgt, at computer og fodbold skal indgå i hans papirklip. Foto: Jens Amtoft
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

En hyldest til den gode idé - lad os få mere af den slags

Gode ideer kan vi aldrig få for mange af. Og når de så oven i købet bliver omsat i handling og er en gevinst, er der ekstra grund til at anerkende et godt initiativ. Sådan er det med Mai-Britt Therkelsen, der som leder af tøjafdelingen hos Blå Kors kunne se genbrugsguld gå tabt på grund af manglende hænder. Mange ville trække på skuldrene og ærgre sig, men heldigvis ville Mai-Britt Therkelsen det anderledes. Hun fik en god idé om at lave en sorteringscentral som et beskæftigelsesprojekt, og nu er det blevet til virkelighed med opbakning fra Horsens Kommune. Et initiativ, der har alle muligheder for at blive en gevinst for alle parter. Den slags kan vi ikke få nok af, og det er vigtigt at anerkende, når en idé på den måde bliver til virkelighed. Mai-Britt Therkelsens initiativ minder os alle om, at der i princippet ikke skal så meget til. Der må være masser af lignende ideer, der rumler og rumsterer derude i Horsens og opland. Lad os få dem på bordet. Alle kan måske ikke lade sig realisere, men hvorfor ikke hjælpe hinanden med at gøre hverdagen lettere og udnytte de ressourcer, vi har, bedst muligt. I dette tilfælde havde Mai-Britt Therkelsen en chef, der var på ideen, ligesom Horsens Kommune også bakkede op. Sådan er det med alle ideer. De kræver opbakning og støtte. Vi er alt for gode til at tale ting ned og skyde forslag ned med en halvdårlig, kvik bemærkning. Den slags er dræbende for folk med gode ideer og lyse indfald, og fremfor alt risikerer vi at smide guld på gaden. Husk det næste gang, du får en god idé eller bliver præsenteret for én af slagsen. Giv det en chance. Ikke noget med at sige: Hvorfor dog det? Støt og bak op og spørg i stedet dig selv og dine omgivelser: Hvorfor ikke? Det vil være til gavn for os alle på den lange bane, så hyld den gode idé og lad os får mere af den slags.

Erhverv For abonnenter

Håndværk og håndmadder giver smør på brødet: Otte nye regnskaber fra lokale firmaer

Annonce