Annonce
Danmark

Elendigt havmiljø: Her er ekspertens løsningsforslag

Arkivfoto: Peter Leth-Larsen

Jens Würgler Hansen, biolog og seniorrådgiver ved DCE – National Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet, kommer her med sine bud på, hvad der skal til for at få genoprettet havmiljøet omkring Lillebælt og Det Sydfynske Øhav.

1 Begræns udledningen af næringsstoffer

- Man kan begrænse tilledningen af næringsstoffer. De næringsstoffer kommer hovedsageligt fra spildevand og fra landmændene. Det er de to største kilder til det. Det har man reguleret i årevis, og det ser ud til, at man bliver nødt til at regulere yderligere på dette. Det er helt oplagt, at det er en af årsagerne, så det er bare om at komme i gang med at gøre noget ved det.

2 Begræns bundtrawl

- Bundtrawlsfiskeriet er skidt. Når man har med en sårbar havbund at gøre, er det jo klart, at det ikke er særligt hensigtsmæssigt at kværne en plov igennem bunden flere gange om året. Det er en anden hel klar årsag til udfordringerne, og bundtrawl er jo eksempelvis ulovligt i Øresund og har været det i årtier.

3 Klimaforandringerne

- Det er en faktor, der er meget sværere at have med at gøre. Det, som vi ved, er, at når temperaturerne stiger, så stiger iltforbruget. Så får vi mere iltsvind. Det andet, som vi ved med sikkerhed, er, at mængden af nedbør stiger. Og når det regner mere, så skyller der flere næringsstoffer ud fra markerne, og der kommer også mere overløb fra rensningsanlæggene. Det har også en negativ effekt. Samtidig er vinden også en faktor - altså hvor meget blæser det, hvor mange store storme får vi, og hvor lange perioder uden vind har vi. Men det er ikke helt klart endnu, hvor meget vinden spiller ind. Men klimaforandringerne kræver jo nogle helt andre langsigtede løsninger.

Annonce
Annonce
Horsens

Fjerde formodede gerningsmand i Nørretorv-sagen fortsat på fri fod - intet nyt om offers tilstand

Sport

Hedensted-spillere ramt af corona

Annonce