Annonce
Brande

Elektrikere holder længe: Dobbelt 40 års jubilæum i stort el-firma

Finn Hansen og Martin Madsen repræsenterer tilsammen 80 års erfaring i elektrikerbranchen. De to elektrikere er ansat hos Høj El & Automation, hvor jubilæet fejres 21 juni. Foto: Peter Hald
Martin Madsen og Finn Hansen fejrer et meget rundt jubilæum hos Høj El & Automation.

Ejstrupholm: Et noget usædvanligt jubilæum finder snart sted i firmaet Høj El & Automation på Jernbanegade i Ejstrupholm. Firmaet kan fredag 21. juni fejre to medarbejdere, der tilsammen har 80 års jubilæum.

De to elektriker-veteraner er Martin Madsen og Finn Hansen, der hver især har 40 års jubilæum i branchen, og selv om startdatoerne er lidt forskellige, så bliver det slået sammen til en stor festlig åbent hus-begivenhed den 21. juni fra klokken 13 til 16, hvor der bliver rejst et telt ved firmaet, og hvor der kommer en pølsevogn på besøg. Og alle er velkomne, understreger direktør Brian Skærlund.

62-årige Finn Hansen, der stammer fra Thorlund og i dag bor i Hedegård, blev i sin tid udlært hos Verner Terp i Ejstrupholm, og Martin Madsen, der oprindeligt er fra Isenvad og i dag bor i Ikast, blev udlært hos Ove Nørholm i Isenvad og fik senere arbejde hos Verner Terp og derefter Ernst Pold i Ejstrupholm.

De to erfarne elektrikere har prøvet det meste.

- Ja, vi er den gammeldags type elektrikere, der blander os i alt, lyder det muntert fra 61-årige Martin Madsen.

I fritiden nyder han campinglivet, mens kollegaen Finn Hansen holder af at gå på jagt.

Høj El & Automation overtog Ernst Polds virksomhed i 2007 og er i dag et velvoksent firma med omkring 35 medarbejdere. En del af dem har mange års erfaring. Sidste år kunne firmaet således fejre en anden 40 års jubilar, nemlig Tage Madsen.

Mest læste

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Annonce