Annonce
Horsens

Ekstra skatte-regning på 72.555 kr. om året - for en gevinst, han ikke vil have

Jens Munch vil ikke sælge sin landbrugsjord til boliger. Det behøver han heller ikke, siger kommunen, men til gengæld kommer han til at betale en voldsomt større ejendomsskat, fordi jorden er lokalplanlagt og dermed overgået fra land- til byzone. Foto: Morten Pape

Jens Munchs jord i Stensballe ned mod Nørrestrand er lokalplanlagt til boliger - mod hans eget ønske. Jorden er derfor gået fra at ligge i landzone til byzone, og det koster nu Jens Munch over 70.000 kr. ekstra i ejendomsskat om året. Byråds- og folketingsmedlem Claus Kvist Hansen (DF) vil se på sagen.

Annonce

Horsens: Det sker sjældent, at en borger takker nej til en stor million-gevinst, der ligger lige til at samle op. Og endnu mere sjældent sker det, at en borger - omend modvilligt - accepterer en ekstra skatte-regning, der er konksekvensen af, at han ikke vil have tage imod gevinsten.

Sådan er situationen - sat lidt på spidsen - for Jens Munch, der bor på Værvej i Stensballe. Mod hans vilje er hans jord ned mod Nørrestrand blevet lokalplanlagt til boliger. Det betyder, at jorden pr. 1. januar har ændret status fra landzone til byzone - og ejendomsskatten er steget markant. Fra tidligere 4300 kr. om året til nu 76.855 kr.

Byzone-jord er mere værd end landzone-jord, og guleroden for Jens Munch er jo så, at han kan sælge sin attraktive jord for formentlig et stort million-beløb. Jens Munch sidder altså på en "guldgrube", men den kan kun realiseres, hvis han sælger jorden, og det er han ikke interesseret i.

- Det er ikke noget, jeg har bedt om, og jeg sælger ikke jorden, selvom jeg bliver presset til at gøre det, konstaterer Jens Munch.

Som pensionist har Jens Munch mulighed for at indefryse ejendomsskatten. Men muligheden for indefrysning omfatter kun ejendommen - ikke jorden, der udløser den store ekstra-regning.

Jeg sidder tilbage med en fornemmelse af, at kommunen hellere vil tilgodese fremmede borgere, tilflytterne, end kommunens egne borgere.

Jens Munch, lodsejer, Stensballe

Sagen kort

Sagen om Jens Munchs jord startede i januar 2013, da lodsejeren af landinspektørfirmaet Land og Plan blev forelagt en illustrationsplan, der viste en udstykning med 53 byggegrunde, 13 på en mark stødende op til Munchs, som var ejet af Poul Erik Andersen, 35 på Munchs jord og de sidste fem på jord ejet af Michael Mortensen.

Munchs jord var på daværende tidspunkt udlagt til boliger i kommuneplanen. Det blev den i 2009. Naboernes jord var ikke.

Planen var lavet på foranledning af naboerne, men Jens Munch fortalte, at han ikke var interesseret i at udstykke sin jord til boliger, og efter mødet var der stille om projektet i nogle år.

I marts 2016 præsenterede kommunen et lokalplanforslag, der omfattede hele området, otte hektar jord. I høringsfasen modtog kommunen 42 indsigelser og en fælles indsigelse med 142 underskrifter. Jens Munch fastholdt sit nej til bebyggelse på hans jord, primært med henvisning til, at naturen vil blive skæmmet af et eventuelt boligbyggeri.

Daværende teknik- og miljøudvalgsformand Ole Pilgaard Andersen (DF) sagde på det tidspunkt, at en ekspropriation af Munchs kunne blive nødvendig for at få området bebygget. Dette blev dog senere modsagt af politikere fra andre partier, og ved den endelige vedtagelse af lokalplanforslaget i august 2016 slog bl.a. den nuværende formand for plan- og miljøudvalget, Martin Ravn (V), fast, at der ikke var tale om ekspropriation, og at Munch selv bestemmer, om der skal bygges på hans jord.

Fra 1. januar 2018 er områdets status gået fra landzone til byzone. Dermed stiger jordens værdi, og det samme gør beskatningen for lodsejeren, uanset om den bliver bebygget eller ej. Jens Munchs ejendomsskat stiger fra 4300 til 76.855 kr.

Jens Munch vil ikke sælge sin landbrugsjord til boliger. Det behøver han heller ikke, siger kommunen, men til gengæld kommer han til at betale en voldsomt større ejendomsskat, fordi jorden er lokalplanlagt og dermed overgået fra land- til byzone. Foto: Morten Pape
Annonce

Ejendomsrettens ukrænkelighed

For Jens Munch er sagen principiel. Det handler om ejendomsrettens ukrænkelighed. Den er på spil, når kommunen først direkte truer med ekspropriation af jorden, og siden gør det indirekte ved at pålægge en borger en økonomisk "straf" for ikke at makke ret.

- Det er, som om de folkevalgte overhovedet ikke lytter til borgerne. I høringen ved lokalplanforslaget kom der 42 skriftlige indsigelser fra Griffenfeldtsparken, og 142 skrev under på en fælles indsigelse mod planen. Dem har man overhovedet ikke lyttet til. Jeg sidder tilbage med en fornemmelse af, at kommunen hellere vil tilgodese fremmede borgere, tilflytterne, end kommunens egne borgere, siger han.

- Kommunen er tydeligvis ude på at få mig til at give op og sælge jorden, men det gør jeg ikke. Jeg kan godt forstå de andre lodsejere. Det er jo en knaldgod forretning for dem, men hvor ligger gevinsten for kommunen? Det er jo ikke, fordi vi akut mangler steder at bygge boliger i kommunen, siger han.

Den daværende formand for teknik- og miljøudvalget, Ole Pilgaard Andersen (DF) har tidligere i byrådet forklaret om sagen, at Horsens netop - i hvert fald på sigt - vil komme til at mangle steder at bygge boliger.

- Vi vil være gevaldig hæmmet, hvis vi ikke kan bygge i sådan et område som her, sagde han i byrådssalen, da lokalplanforslaget blev endeligt vedtaget 23. august 2016.

Byskiltet er flyttet for at markere, at Jens Munchs jord nu ligger i byzone. Foto: Morten Pape
Annonce

DF'er går videre med sagen

Alle byrådsmedlemmer stemte for lokalplanen, undtagen Betina Steufer (EL) og Claus Kvist Hansen (DF). Førstnævnte af hensyn til naturen i området. Claus Kvist Hansen sagde, at han "ikke ville være med til at pådutte en mand en værdiforøgelse, som han derefter skal betale skat af", som han udtrykte det i byrådssalen. I dag siger han:

- Der kan selvfølgelig være sager, hvor det i forhold til almenvellet vil være nødvendigt at handle imod en lodsejers ønsker, f.eks. hvis man skal bygge en skole, der pinedød skal ligge dér, eller omlægge en vej. Men det skal være tunge samfundsinteresser, der er på spil, og det er der efter min overbevisning ikke tale om i den her sag. Man kan jo godt bygge boliger andre steder, siger Claus Kvist Hansen, der også sidder i DF's folketingsgruppe.

- Sagen er jo slut i byrådet, men jeg har på baggrund af en henvendelse fra Jens Munch nu bedt mit partis ordførere på de relevante områder om at se på, om der er noget principielt i det her, der skal laves om, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ikast-Brande

Golf-ordningen opretholdes

Østjylland

Corona-epicenter på Aarhus Ø: 18 sejlere smittet efter træningslejr i Aarhus

Annonce