Annonce
Horsens

Eksplosiv brite detonerede kun halvt

Frank Carter spillede opvarmning til Foo Fighters, og selv om publikum i den korte koncerts begyndelse havde mere fokus på fadøl end det, der skete på scenen, fik den karismatiske brite bedre fat til sidst. Foto: Morten Pape
Frank Carter fængede til sidst på en brandvarm tirsdag på Fængslet.

Horsens: At være første navn på plakaten til en spændt ventet koncertaften; at være det der opvarmningsband, som de færreste købte billetten for at høre, må være svært.

Den eksplosive britiske rocker Frank Carter detonerede da også kun halvt, da han på en brandvarm tirsdag eftermiddag indtog rollen som opvarmning for Foo Fighters på Fængslet i Horsens.

I den bagende hede viste opvarmningsnavnet sig imidlertid som alt andet end en fuser, for med sit iørefaldende Arctic Monkeys møder Queens Of The Stone Age møder Weezer-repertoire fik han faktisk fyret op under publikum med masser af tunge riff og et nærvær, der gav lyst til mere end de små 40 minutter, han og hans The Rattlesnakes fik på scenen.

Annonce
Frank Carter er et energibundt, der dog ikke kun går på scenen for at fyre den af. Fortællinger om livets skyggesider fylder i bandets sange. Foto: Morten Pape

Dansende og stampende

”Tyrant Lizard King” er lækker og titlen sigende med sangens slikkende, tunge reptil-riff. ”Why A Butterfly Can’t Love A Spider” fænger som en udstilling af den overtatoverede sangers rå røst, og ”Devil Inside Me” fortæller, at vi havde med en musiker at gøre, som ikke kun gik på scenen for at fyre den af, men som også fortalte åbent om nogle af de dæmoner, der fylder i et liv med stoffer og mentale problemer.

Selv om publikum i begyndelsen ikke fangede viben fra scenen, lykkedes det undervejs den karismatiske, dansende og stampende frontfigur at fænge.

Han kommanderede blandt andet folk ned at sidde, så alle kunne hoppe samtidig, da riffet i ”Devil Inside Me” eksploderede, og han boltrede sig mellem numrene i tydelig vished om, at latter er den korteste vej mellem mennesker. Blandt andet gjorde han selv grin med rollen som opvarmningsband.

Venskab til sidst?

- Jeg ved, hvordan det er at gå til en koncert for at høre dit yndlingsband, og så er der nogle fyre, der varmer op, som du ikke aner, hvem er. Men hvor heldige er I? I får lov til at høre… The Minds Of 99, sagde han med henvisning til koncertdagens andet opvarmningsband.

- Og hvor heldige er det lige, I er, at I får lov til at høre jeres nye bedste venner: Frank Carter & The Rattlesnakes.

- Are we friends now, spurgte han ud over det tusindtallige publikum, da den korte opvarmningskoncert nærmede sig sin afslutning.

Noget entydigt svar på spørgsmålet fik han ikke, men med Horsens-koncerten, der var en af flere, som bandet har spillet i Danmark i de senere år, er jorden gødet for kammeratskab.

Frank Carter var ude blandt publikum i sine anstrengelser for at skabe en fest. Foto: Morten Pape
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Børnefest for kronisk syge børn

Læserbrev

Nu burde det være forbudt at nøjes med at lave korte uddannelsesaftaler

Læserbrev: Når man har fået en læreplads og klaret prøvetiden, får man en uddannelse, hvis man da ikke dummer sig gevaldigt undervejs eller dumper til svendeprøven. Sådan var det altid i de gode gamle dage, da en mester var en mester og tog ansvar for, at unge mennesker blev uddannet i byggefagene. Den slags mestre findes der heldigvis stadig en stor del af. Men der er altså også mange af de andre. Det er især dem med de større og større biler, der råber op om, at lærlinge er alt for dyre. Det er de samme mestre, der klynker over, at de ikke kan få folk nok og derfor må sige nej til opgaver. At de to synspunkter i den grad strider mod hinanden, er åbenbart ikke gået op for dem. Men uden nye svende i fremtiden bliver det jo endnu sværere at skaffe arbejdskraft nok. Alligevel er det den slags mestre, der tager en lærling på en kort lærekontrakt for så at skifte ham/hende ud med en anden, når praktikperioden er gået. Det kan være forståeligt i perioder med lav beskæftigelse, at mestre kan føle sig presset til at tage en lærling, som der måske ikke rigtig er plads til i virksomheden. Men lige nu, midt i en højkonjunktur med noget nær fuld beskæftigelse, gang i alle hjul og sorte tal på langt de fleste bundlinjer, burde det være forbudt at nøjes med at lave korte uddannelsesaftaler. En undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut har påvist, at de korte praktikaftaler skaber usikkerhed hos lærlingen og kan betyde en noget diffus uddannelse, fordi det langtfra er altid, praktiksted nummer to helt ved, hvad praktiksted nummer et har uddannet det unge menneske i. Selv i de tilfælde, hvor en kort praktikaftale virker som en forlænget prøvetid, og praktikken udvides til at omfatte hele forløbet i samme virksomhed, kan den korte uddannelsesaftale have negative følger, fordi den skaber usikkerhed. Nogle gange så stor, at lærlingen helt opgiver uddannelsen, når det nu er så svært at få en rigtig læreplads. Også derfor mener vi, de korte uddannelsesaftaler bør afskaffes. Tre måneders prøvetid må være nok til at finde ud af, om et ansættelsesforhold er rigtigt eller forkert. Indfør til gengæld gerne en uddannelsesbonus i vores næste overenskomst - altså en præmie til mestre for at uddanne til faget. Men kun for et helt og fuldt uddannelsesforløb. Vel vidende at en bonus måske ikke er nok, kunne det være fint, om man på alle uddannelser siger, som det allerede nu er tilfældet inden for malerfaget: En enkelt kort praktikaftale er maksimum - derefter er det fast arbejde resten af uddannelsen. For en uddannelse stykket sammen udelukkende af korte uddannelsesaftaler har sjældent samme kvalitet som et helt sammenhængende uddannelsesforløb.

Annonce