Annonce
Horsens

Eksplosiv brite detonerede kun halvt

Frank Carter spillede opvarmning til Foo Fighters, og selv om publikum i den korte koncerts begyndelse havde mere fokus på fadøl end det, der skete på scenen, fik den karismatiske brite bedre fat til sidst. Foto: Morten Pape
Frank Carter fængede til sidst på en brandvarm tirsdag på Fængslet.

Horsens: At være første navn på plakaten til en spændt ventet koncertaften; at være det der opvarmningsband, som de færreste købte billetten for at høre, må være svært.

Den eksplosive britiske rocker Frank Carter detonerede da også kun halvt, da han på en brandvarm tirsdag eftermiddag indtog rollen som opvarmning for Foo Fighters på Fængslet i Horsens.

I den bagende hede viste opvarmningsnavnet sig imidlertid som alt andet end en fuser, for med sit iørefaldende Arctic Monkeys møder Queens Of The Stone Age møder Weezer-repertoire fik han faktisk fyret op under publikum med masser af tunge riff og et nærvær, der gav lyst til mere end de små 40 minutter, han og hans The Rattlesnakes fik på scenen.

Annonce
Frank Carter er et energibundt, der dog ikke kun går på scenen for at fyre den af. Fortællinger om livets skyggesider fylder i bandets sange. Foto: Morten Pape

Dansende og stampende

”Tyrant Lizard King” er lækker og titlen sigende med sangens slikkende, tunge reptil-riff. ”Why A Butterfly Can’t Love A Spider” fænger som en udstilling af den overtatoverede sangers rå røst, og ”Devil Inside Me” fortæller, at vi havde med en musiker at gøre, som ikke kun gik på scenen for at fyre den af, men som også fortalte åbent om nogle af de dæmoner, der fylder i et liv med stoffer og mentale problemer.

Selv om publikum i begyndelsen ikke fangede viben fra scenen, lykkedes det undervejs den karismatiske, dansende og stampende frontfigur at fænge.

Han kommanderede blandt andet folk ned at sidde, så alle kunne hoppe samtidig, da riffet i ”Devil Inside Me” eksploderede, og han boltrede sig mellem numrene i tydelig vished om, at latter er den korteste vej mellem mennesker. Blandt andet gjorde han selv grin med rollen som opvarmningsband.

Venskab til sidst?

- Jeg ved, hvordan det er at gå til en koncert for at høre dit yndlingsband, og så er der nogle fyre, der varmer op, som du ikke aner, hvem er. Men hvor heldige er I? I får lov til at høre… The Minds Of 99, sagde han med henvisning til koncertdagens andet opvarmningsband.

- Og hvor heldige er det lige, I er, at I får lov til at høre jeres nye bedste venner: Frank Carter & The Rattlesnakes.

- Are we friends now, spurgte han ud over det tusindtallige publikum, da den korte opvarmningskoncert nærmede sig sin afslutning.

Noget entydigt svar på spørgsmålet fik han ikke, men med Horsens-koncerten, der var en af flere, som bandet har spillet i Danmark i de senere år, er jorden gødet for kammeratskab.

Frank Carter var ude blandt publikum i sine anstrengelser for at skabe en fest. Foto: Morten Pape
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Leder: Tak for oplevelserne til en dansk verdensstjerne

Der er altid risiko for at få tastaturkrigere på nakken, når man hylder en sportsstjerne som den største i Danmark nogensinde, så lad mig i internetfredens tegn konstatere, at det var en af de største, der fredag morgen sagde "goodbye" til en hel tennisverden. Uanset placeringen på den rød-hvide evighedsskala: Caroline Wozniacki fortjener al den hyldest, der ruller hendes vej. Hun har været en strålende repræsentant for Danmark på alle parametre, og selv om jeg er en af dem, der har nået kvalmegrænsen, når det gælder hyldestvideoer, taler det sit eget tydelige sprog, når tennislegender som Federer, Djokovic, Nadal og Serena Williams afleverer personlige hilsner til "Caro". Som danskere kan vi ærgre os en smule over, at hendes sidste tre kampe blev spillet på umulige tidspunkter midt om natten, men der er på især to punkter noget smukt i, at det hele sluttede i Australian Open. Punkt 1: Det var her, hun 27. januar 2018 endelig fik den Grand Slam-titel, hun manglede i en fornem karriere. Jeg var en af dem, der kneb en tåre, da hun efter en forrygende finale kunne hæve trofæet. Punkt 2: Wozniacki har været en perfekt ambassadør for Danmark i hele verden. Og længere væk end Melbourne kommer vi ikke, når det gælder de største turneringer. Hun har på WTA Tour'en aldrig været spilleren begavet med det største talent, men hun har altid været i superform og ofte slidt en modstander op. 71 uger som nummer et på verdensranglisten, to finaler i US Open, en sejr i den prestigefyldte sæsonfinale og en lang række turneringssejre er beviser på en fornem karriere. Og så er hun vellidt: - Hun er en person, der er fantastisk uden for banen. Så det bliver et stort tab for kvindetennis, især for mig, siger veninden Serena Williams. Det må varme hos "Wozzy". Vi får nok aldrig én som hende igen, men for tennisfans er det da rart at tænke på, at vi har et par af verdens stærkeste juniorer i Clara Tauson og Holger Rune. I har noget at leve op til. Tak for oplevelserne, Caroline!

Annonce