Annonce
Horsens

Eksplosiv brite detonerede kun halvt

Frank Carter spillede opvarmning til Foo Fighters, og selv om publikum i den korte koncerts begyndelse havde mere fokus på fadøl end det, der skete på scenen, fik den karismatiske brite bedre fat til sidst. Foto: Morten Pape
Frank Carter fængede til sidst på en brandvarm tirsdag på Fængslet.

Horsens: At være første navn på plakaten til en spændt ventet koncertaften; at være det der opvarmningsband, som de færreste købte billetten for at høre, må være svært.

Den eksplosive britiske rocker Frank Carter detonerede da også kun halvt, da han på en brandvarm tirsdag eftermiddag indtog rollen som opvarmning for Foo Fighters på Fængslet i Horsens.

I den bagende hede viste opvarmningsnavnet sig imidlertid som alt andet end en fuser, for med sit iørefaldende Arctic Monkeys møder Queens Of The Stone Age møder Weezer-repertoire fik han faktisk fyret op under publikum med masser af tunge riff og et nærvær, der gav lyst til mere end de små 40 minutter, han og hans The Rattlesnakes fik på scenen.

Annonce
Frank Carter er et energibundt, der dog ikke kun går på scenen for at fyre den af. Fortællinger om livets skyggesider fylder i bandets sange. Foto: Morten Pape

Dansende og stampende

”Tyrant Lizard King” er lækker og titlen sigende med sangens slikkende, tunge reptil-riff. ”Why A Butterfly Can’t Love A Spider” fænger som en udstilling af den overtatoverede sangers rå røst, og ”Devil Inside Me” fortæller, at vi havde med en musiker at gøre, som ikke kun gik på scenen for at fyre den af, men som også fortalte åbent om nogle af de dæmoner, der fylder i et liv med stoffer og mentale problemer.

Selv om publikum i begyndelsen ikke fangede viben fra scenen, lykkedes det undervejs den karismatiske, dansende og stampende frontfigur at fænge.

Han kommanderede blandt andet folk ned at sidde, så alle kunne hoppe samtidig, da riffet i ”Devil Inside Me” eksploderede, og han boltrede sig mellem numrene i tydelig vished om, at latter er den korteste vej mellem mennesker. Blandt andet gjorde han selv grin med rollen som opvarmningsband.

Venskab til sidst?

- Jeg ved, hvordan det er at gå til en koncert for at høre dit yndlingsband, og så er der nogle fyre, der varmer op, som du ikke aner, hvem er. Men hvor heldige er I? I får lov til at høre… The Minds Of 99, sagde han med henvisning til koncertdagens andet opvarmningsband.

- Og hvor heldige er det lige, I er, at I får lov til at høre jeres nye bedste venner: Frank Carter & The Rattlesnakes.

- Are we friends now, spurgte han ud over det tusindtallige publikum, da den korte opvarmningskoncert nærmede sig sin afslutning.

Noget entydigt svar på spørgsmålet fik han ikke, men med Horsens-koncerten, der var en af flere, som bandet har spillet i Danmark i de senere år, er jorden gødet for kammeratskab.

Frank Carter var ude blandt publikum i sine anstrengelser for at skabe en fest. Foto: Morten Pape
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Leder: Hvorfor er kontrol og straf altid løsningen?

Fagbladet 3F og DR Nyheder har over de seneste dage afdækket en række uhyrlige forhold om kinesiske kokke ansat i danske restauranter. Kokke har fortalt om, at de bliver spist af med meget lav løn, kummerlige boligforhold og næsten ingen fritid. Dokumentationen viser, at nogle restauranter har spekuleret i at udnytte den såkaldte beløbsordning, der gør det muligt at hente ikke-EU-borgere til Danmark for at arbejde. Ordningen er sat i verden for at tiltrække højtuddannet arbejdskraft til Danmark, og den fungerer grundlæggende sådan, at hvis der betales en månedsløn på minimum 35.582 kr., og ansættelsen ellers er efter danske forhold, kan der udstedes opholdstilladelse. De to medier, Fagbladet 3F og DR Nyheder, har påvist, at der på et socialt medie i Kina søges efter kokke til danske restauranter - til ansættelsesvilkår, som er langt fra danske normer. DR har spurgt integrationsminister Mattias Tesfaye (S), hvordan han vil løse problemet, og her tyr han til en klassisk model: øget kontrol og hårdere straffe til de virksomheder, der snyder. Men hvorfor er det, at kontrol og straf (næsten) altid bliver standardsvaret til at løse problemer med brodne kar? I en sag som denne sker det endda, længe inden man har et billede af, hvor udbredt problemet er. Kunne det være, at der var en bedre løsning. Et velkomst-møde for alle, der kommer til Danmark på besøgsordningen måske? Eller kunne det være, at problemet slet ikke er så stort? Som Fagbladet 3F skriver, var der i 2018 582 kinesere i Danmark på beløbsordningen. Men det er ikke ensbetydende med, at alle 582 er blevet udnyttet af deres arbejdsgivere. Det kan godt være, at en nærmere undersøgelse viser, at der skal mere kontrol til, eller at der skal være hårdere straffe til restauratører, der udnytter arbejdsivrige kinesiske kokke. Men jeg bliver simpelthen så træt, når kontrol og straf igen og igen bliver danske politikeres standardsvar på, hvordan vi løser et problem. For kontrol og straf ændrer ikke ved, at der er folk, der vil forsøge at snyde systemet. Så lad os nogle gange prøve at se, om der kan være andre løsninger.

Annonce