Annonce
Danmark

Eksperter: Sanktionerne i #MeToo-sager er kommet ud af proportioner

Det var godt, at Sofie Linde sidste sommer kickstartede #MeToo-debatten herhjemme. Men siden er den principielle debat blevet overskygget af sanktioner, der er ude af proportioner, lyder det fra to eksperter. Arkivfoto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Konsekvenserne af #MeToo-sager er blevet for voldsomme og i flere tilfælde ude af proportion med de sexisme-anklagede mænds handlinger. Sådan lyder advarslen fra blandt andre topjurist Eva Smith og kønsforsker Karen Sjørup. Kvinfo-direktør opfordrer til at se fremad og have fokus på at forebygge seksuel chikane fremover.
Annonce

Sexisme: Højt profilerede politikere som De Radikales nu tidligere leder Morten Østergaard og Københavns nu tidligere socialdemokratiske overborgmester Frank Jensen, TV 2-værterne Jens Gaardbo og Jes Dorph-Petersen er alle offentligt kendte mænd, der inden for de seneste måneder er blevet indhentet af fortiden med anklager om seksuelle krænkelser. Alle fire har mistet deres poster.


Der er en god grund til, at der er en forældelsesfrist i det strafferetlige system. Folk har svært ved at forsvare sig mod noget, der for eksempel ligger 20 år tilbage, og som de ikke længere kan huske. Det er også problematisk, at det i sagen om Jes Dorph er TV2 og et advokatfirma, der både undersøger sagen, dømmer og udmåler staffen.

Eva Smith, jurist og professor emerita ved Københavns Universitet


Men i iveren efter at ændre kulturen omkring sexisme er sanktionerne over for mændene i krænkelsessager kommet ud af proportion, advarer jurist og professor emerita ved Københavns Universitet Eva Smith.

Alexander Küster skrev sexistiske vittigheder i en beskedtråd på Facebook under et møde i DSU. Det har forfulgt ham i flere år og blokeret for en politisk karriere. I september forsøgte han at tage sit eget liv. Du kan finde og læse hele hans historie her på Avisen Danmarks site. Foto: Nanna Bundgaard Bruun

- Debatten er ikke gået for langt. Men reaktionerne er. Den måde, man reagerer på, er overdrevet, og det er for voldsomme skridt, der bliver taget. Man bruger meget tid på at grave lang tid tilbage og tale om, hvem der gjorde hvad fremfor at fokusere på fremtiden og på, hvordan man kan skabe en kultur, hvor mænd og kvinder er lige, siger jura-professoren til Avisen Danmark.

Samtidig vurderer hun, at der med de nuværende sanktioner gives køb på helt almindelige principper, der normalt bruges til at vurdere skyld og straf.

De Radikales politiske leder, Morten Østergaard, trak sig fra sin post i starten af oktober sidste år, efter han havde fortiet sin involvering i flere krænkelsessager. Siden blev han sygemeldt. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

- Der er en god grund til, at der er en forældelsesfrist i det strafferetlige system. Folk har svært ved at forsvare sig mod noget, der for eksempel ligger 20 år tilbage, og som de ikke længere kan huske. Det er også problematisk, at det i sagen om Jes Dorph er TV2 og et advokatfirma, der både undersøger sagen, dømmer og udmåler staffen. Det er ikke uvildigt, og det, der foregår lige nu, er ikke retssikkerhedsmæssigt forsvarligt, siger hun.

Annonce

- Dømt i parallelsamfund

Morten Østergaard lagde sig fladt ned, da han trak sig som leder af Radikale Venstre efter at have fortiet de gamle sager om blandt andet hænder på låret af yngre politiske kolleger. Frank Jensen advarede om, at mænds retssikkerhed var truet, da han gik af som overborgmester i København, efter unge kvinder fortalte om "grænseoverskridende” kys, slik i øret og hænder på låret fra politikeren.

Frank Jensen (S) trak sig som overborgmester på pressemøde i København mandag 19. oktober 2020. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Tidligere nyhedschef og studievært på TV 2 Jens Gaardbo udtalte, da han for nylig blev fyret:

- Det er ganske vist længe siden, og tiden var en anden. Men jeg er enig i, at der var eksempler på dårlig dømmekraft, og at jeg i visse tilfælde opførte mig forkert”.

Baggrunden for afskedigelsen er fortsat ukendt i offentligheden.

I den forgange uge kom det frem, at TV 2’s ledelse har meddelt, at tv-vært Jes Dorph-Petersen heller ikke længere kan arbejde for TV 2. Han er fjernet fra skærmen efter anklager om seksuelle krænkelser for 18 og 20 år siden mod unge journalistpraktikanter.

#MeToo

#MeToo-bevægelsen opstod i 2017, efter kvinder i USA anklagede producer Harvey Weinstein for sexchikane, overgreb og voldtægt. Kort efter begyndte ofre verden over at dele deres egne historier om krænkelser under hashtagget #MeToo på sociale medier. Også i Danmark, hvor debatten især centrerede sig om filmbranchen.

Da tv-vært Sofie Linde i programmet "Zulu Comedy Galla 2020" 26. august sidste år fortalte, at hun som ung var blevet truet af en "stor tv-kanon", der ville have hende til at give ham oralsex, hvis han ikke skulle ødelægge hendes karriere, satte det igen gang i #MeToo-debatten herhjemme.

Sofie Linde har afvist at navngive manden og understreget, at hendes pointe var at fortælle unge kvinder, at de ikke skal finde sig i at blive forulempet på den måde. Siden kom det tydeligt frem, at der på flere medier - og i mange andre brancher er eller har været problemer med sexchikane.

Dorph erkender, at han som 41-årig har haft frivillig sex med i hvert fald én af praktikanterne, der var i midt 20'erne - kvinden derimod har i en advokatundersøgelse fortalt om et voldeligt, seksuelt overgreb. Ifølge Jes Dorph-Petersen er dén anklage ”løgn”, og han gav torsdag et længere interview til dagbladet Politiken, hvori han sagde:

- Jeg er blevet dømt i et juridisk parallelsamfund, som overhovedet ikke stiller krav til sig selv på samme måde som den almindelige danske retspleje gør.

Annonce

"De lange knives nat"

Kønsforsker Karen Sjørup, der er lektor emerita ved Roskilde Universitet, kritiserer den udvikling, som "MeToo-bevægelsen har taget:

- Det er blevet ”de lange knives nat”. Der er ikke proportioner i reaktionerne, og der er foregået ting, der er helt forkerte. Tendensen går i øjeblikket vildt for sig, og der er god grund til at mane til besindighed i forhold til alle de skader, man får gjort på folk og mellem kønnene.


Det er klart, der også bør være tilgivelse og forældelse i de her sager. Men det er svært at føre ud i livet, fordi der lige nu er en hævntørst i hele det her #MeToo-oprør, som det er svært at stoppe. Der er klart er behov for, at vi får defineret nogle rammer for forældelse og proportionalitet mellem handling og straf

Karen Sjørup, kønsforsker og lektor emerita ved Roskilde Universitet


- Det er klart, der også bør være tilgivelse og forældelse i de her sager. Men det er svært at føre ud i livet, fordi der lige nu er en hævntørst i hele det her #MeToo-oprør, som det er svært at stoppe. Der er klart er behov for, at vi får defineret nogle rammer for forældelse og proportionalitet mellem handling og straf, siger hun.

Debatten om sanktioner i krænkelsessager er for alvor kommet efter fyringen af tv-værten Jes Dorph-Petersen. En af dem, der har blandet sig, er Jens Rohde, medlem af Retsudvalget for Radikale Venstre. Torsdag skrev han et opslag på Facebook, hvor han efterlyser ensartet retsfilosofi i krænkelsessager. Til Avisen Danmark siger han:

- Sanktionen må være proportional med det, man foretager sig. Der er forskel på, om man tiltvinger sig adgang til en kvindes krop eller fyrer dårlige jokes af, fordi man er inde i en mandehørm. Vi er nødt til at diskutere proportionalitet, forældelse og retssikkerhed for både den krænkede og den, der er anklaget for krænkelsen, og det er vi nødt til at gøre, uanset om vi taler det fagretlige system eller det politiske. Ellers ender det her galt.

Men før der kan komme en ensartet retsfilosofi, er det nødvendigt med et opgør med kulturen, mener Anette Borchorst, der er professor i politologisk kønsforskning ved Aalborg Universitet.

- Jeg synes, det vigtigste er, at seksuel chikane kommer frem i lyset. Det har ligget under radaren tidligere. Når det er sagt, er der kun tabere i de her sager. Det er et frygteligt svært dilemma for alle parter. Der er problemer i at tage fat i gamle ting, men på den anden side er det også et problem, at de her ting ikke er blevet taget op i årevis, og der har fået lov at være den kultur, der har været. Nu skal der gøres op med den gamle kultur, og så er det vigtigt at få aftalt spilleregler for fremtiden, siger hun.

Annonce

- Det er selvtægt

Også Mette Grith Stage, der er advokat for Jes Dorph-Petersen, har blandet sig i debatten. Hun mener, at det er et problem, at der ikke er et forældelsesprincip i krænkelsessagerne.

- Det er ligegyldigt, om sagen er 20 år eller to måneder gammel, siger hun.

Studievært Jes Dorph-Petersen har kritiseret forløbet omkring sin fyring som studievært på TV2. Der er ikke hold i anklagerne, siger han. Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix

Mette Grith Stage er enig med Jens Rohde i, at der er brug for en fælles retsfilosofi i #MeToo-sager fremadrettet:

- Der er nødt til at være proportioner mellem det, man har gjort, og den konsekvens, det skal have. Sådan er det også i strafferet. Noget giver bøde, noget 10 års fængsel. Sådan bør det også være her. Det er helt urimeligt, at vi har et eksempel med én, der har fyret dårlige jokes af som teenager for fem år siden og nu ikke anses værdig til at stille op til et byråd. Det er helt ude af proportioner.

Eksemplet, som Mette Grith Stage nævner, er 24-årige Alexander Küster, der som 19-årig deltog i en sexistisk beskedtråd under et arrangement hos Danmarks Socialdemokratiske Ungdom - som beskrevet her i Avisen Danmark.

Advokaten er ikke den eneste, der problematiserer konsekvenserne i den sag.

- Hvad er det, vi gerne vil opnå med det her? Vil vi bare gerne have en strafkultur? I Danmark bryster vi os af, at vi ikke dyrker en strafkultur, men dyrker resocialisering. Selvfølgelig skal der være sanktioner, men det kan ikke nytte noget, at det hele kører ud i en livslang hævn, eller at der sidder nogle, som kan bruge det til at presse folk til at undlade at stille op til noget med henvisning til, at hvis de gør det, så gør jeg noget. Det er selvtægt. Det er ikke under nogen omstændigheder acceptabelt, siger Jens Rohde til Avisen Danmark.

Jura-professor Eva Smith mener også, sagen om ungdomspolitikeren Alexander Küster er kørt for langt ud:

- Det er voldsomt at sige, at fordi du har skrevet noget uacceptabelt som 19-årig, er du forhindret i at have politisk indflydelse. Man kan spørge sig selv: Hvornår holder det op? Om 10 år kan man også sige, at det går ikke, du stiller op, fordi du havde den gamle sag. Skal man straffes resten af livet? Normalt kan man udstå sin straf og komme tilbage til samfundet.


Jeg vil gerne opfordre til, at man forsøger at arbejde konstruktivt fremadrettet med det her. Det kan godt være, at der er nogen, der har behov for at tage et opgør bagudrettet. Men for os er det meget vigtigt, vi får vendt blikket til fremadrettet at forebygge seksuel chikane.

Henriette Laursen, direktør i Kvinfo


I Kvinfo vil direktør Henriette Laursen ikke vurdere, om konsekvenserne for mændene er blevet for store i krænkelsessager. Heller ikke i Alexander Küsters sag. I stedet mener hun, det er på tide at se fremad:

- Det, at det i den her sag bliver så ulyksaligt for alle parter, er det bedste argument overhovedet for at få gang i en ordentlig forebyggelse og kulturforandring. Når det bliver så voldsomt det her, er det, fordi det ikke er blevet taget alvorligt tidligere. Det er, som om der er røget en prop af en ketchupflaske, og det vælter ud med meget vrede og voldsomhed.

- Jeg vil gerne opfordre til, at man forsøger at arbejde konstruktivt fremadrettet med det her. Det kan godt være, at der er nogen, der har behov for at tage et opgør bagudrettet. Men for os er det meget vigtigt, vi får vendt blikket til fremadrettet at forebygge seksuel chikane.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Odder

Gør noget: Gå en tur

Horsens

Forældre opfordres til at holde små børn hjemme: Otte ud af 10 børn møder op i vuggestuer og børnehaver i Horsens Kommune

Horsens

SF'er til minister: Hvordan vil du sikre, at loven står over økonomiske hensyn i børnesager?

Annonce