Annonce
Danmark

Ekspert: - Roadpricing er den rigtige løsning på bilafgifter

I flere år har roadpricing været debatteret blandt politikerne på Christiansborg. Arkivfoto: Michael Bager
Enhedslisten, SF, Alternativet og De Radikale har under rød bloks regeringsforhandlinger lagt pres på Socialdemokratiet for at indføre roadpricing for privatbilister. Trafikforsker og lektor på Aalborg Universitet, Harry Lahrmann, forklarer, hvordan perspektivet ser ud for betaling af kørselsforbrug i stedet for de nuværende bilafgifter.

Harry Lahrmann, hvilke fordele har roadpricing i forhold til de nuværende afgifter?

- Det, som vi har i dag, er nogle afgifter på at købe og eje en bil samt brændstofsafgift. I et system med roadpricing kan man afskaffe de nævnte afgifter og i stedet for lave en takststruktur. Det indebærer dels, at den repræsenterer det CO2-udslip, som bilen har kørt per kilometer. Dernæst skal man have en trængselstakst til prisen, som kommer an på, hvor og hvornår man kører på døgnet.

- Hvis man eksempelvis kører i en storby i myldretid, så koster det mest, mens det bliver billigere på landet. Derudover er der også mulighed for en ”koldstartsafgift” på de korte bilture, som blandt andet kan få flere til at tage cyklen i stedet for.

Annonce

Forhandlinger om roadpricing

Under rød bloks regeringsforhandlinger har Enhedslisten, SF, Alternativet og De Radikale meldt sig positive om indførelse af roadpricing i Danmark. Mest konkrete i sine udmeldinger er Enhedslisten, som til Politiken foreslår, at det på sigt skal koste 1,25 kroner per kilometer i byer samt 50 øre på motorvej og 10 øre på øvrige veje. Socialdemokratiet er mere skeptisk til roadpricing.

Roadpricing er et vejsystem, hvor bilisten betaler for den kørsel, som bilen har kørt. Systemet kendes blandt andet inden for den tyske lastbilsektor, og flere gange i de seneste 20 år har der været politisk diskussion om indførelse i Danmark.

Ifølge tal fra Skatteministeriet tjente statskassen omkring 52 milliarder i 2017 på bilafgifter, hvilket er en stigning på syv milliarder kroner sammenlignet med i 2012.

Roadpricing har i årevis været debatteret på Christiansborg. Hvorfor bliver diskussionen ved med at dukke op som en løsningsmulighed for trafikken?

- Ud fra et fagligt synspunkt er det den rigtige måde at beskatte på. Du kan nok ikke finde en fagperson, som ikke synes, at det er bedre at beskatte brugen i stedet for at beskatte ejerskabet af en bil. Hvis bilen holder hjemme i garagen, så gør den ingen skade, men det er først, når den kommer ud på vejene, at vi har et problem med både trængsel og CO2-udslip.

Hvilke faktorer har gjort, at roadpricing ikke blevet politisk vedtaget i Danmark?

- Når man laver skatter om, så siger alle dem, der får det bedre ikke noget, og fra dem, der får det værre, kommer der protester. Politikerne er bange for deres vælgere. Grunden til, at venstrefløjen gerne vil have debatten op nu, er, at deres vælgere har købt klimadagsordenen i så stor en grad, at de også kan tilslutte sig roadpricing.

Teknologien er til stede til indførelse af roadpricing, men politikerne nøler ifølge trafikforsker og lektor på Aalborg Universitet, Harry Lahrmann. Arkivfoto

Er den teknologiske udvikling til stede til at indføre roadpricing?

- Ja, den har været der i mange år. I Tyskland har man haft GPS-styring på lastbiler siden midten af 2000’erne, og hvor man prissætter efter, hvor GPS’en befinder sig. Når man skal lave et stort it-system til privatbilisme, så skal man gøre det klogt.

Hvordan skal opkrævning af kørsel fungere?

- Jeg har tidligere foreslået politikerne at farvelægge alle vejene i Danmark, alt efter hvad det skal koste at køre. Private firmaer vil kunne hjælpe folk med løsninger til at kunne betale, hvor man har kørt. Så er det klart at man skal finde ud af, om folk snyder med betaling. På vejnettet skanner man nummerpladerne og kan slå op, om der er betalt, og hvis der ikke er det, får man en bøde. Så har man et incitament til at betale.

Hvordan skal myndighederne tage sig af bilisternes persondataerne, uden at folk vil opfatte deres kørsel som overvågning?

- Dataerne skal ligge hos firmaerne og ikke hos det offentlige, så man får en tredjepart imellem. Det er ikke anderledes end i dag, hvor vi eksempelvis har logning på vores telefoner, og hvor man kan se, hvor en telefon befinder sig, hvis myndighederne beder om det. Så der vil være en rimelig databeskyttelse.

Med debatten om roadpricing vil det så være slut med betalingsringe i trafikken, som tidligere har været foreslået, eller kan det genopstå senere hen?

- Det vil være en skam, hvis man vælger betalingsringe, for den har en række ulemper. Den kan muligvis kradse flere afgifter ind, men den vil ikke løse de trængsels- og miljøproblemer, som vi har. Derfor er det også vigtigt, at det er Transportministeriet og ikke Skatteministeriet, som står i spidsen for roadpricing.

Kan Danmark blive et foregangsland for roadpricing efter din vurdering?

- Ja, det kan vi. Det er også forsøgt mange steder i verden, men det er ikke strandet på grund af teknologi, men på grund af den manglende politiske vilje i de forskellige lande.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Dannebrog er kærlighedens flag

I sidste uge besøgte jeg Konservativ Ungdom i Aabenraa. En fredag aften sammen med unge om noget så gammeldags som en faneindvielse - endda på de unges initiativ. Det er både vigtigt og prisværdigt, at ungdommen står vagt om Dannebrogs betydning. Dannebrog er verdens ældste, eksisterende nationalflag. Historien om dengang det faldt ned fra Himlen i Estland for 800 år siden er lidt mærkelig. Det vender jeg tilbage til om lidt... Vi flager, når vi skal markere noget stort eller skabe en særlig stemning. Det være sig en fødselsdag, sejr eller mærkedag. Vi flager fra tage, busser og flagstænger - eller maler os rød-hvide i ansigtet, når vi hepper på landsholdet. Vi bruger flaget ved fødsel og død, og efter en begravelse sættes flaget fra halv til hel stang. Synligt, stumt og værdigt. Dannebrog kan opleves alle steder og i mange former. Af plastik, papir eller stof. På busser, kager eller som julepynt. Kun fantasien sætter grænser, for Dannebrogs betydning er hævet over flagets fysiske materiale og værdi. Det er selve symbolet på den danske folkesjæl. Derfor har andre flag en sekundær betydning for de fleste danskere. Mange bryder sig ikke om, at Dannebrog vajer side om side med andre landes eller sammenslutningers flag på dansk jord. Nogle vil gerne udfordre flagreglerne, mens andre mener, at for eksempel EU-flaget ikke bør behandles med samme agtelse som Dannebrog. Jeg synes, at EU-flaget sagtens kan vaje fra rådhuse og Christiansborg, hvis det sker velovervejet og med ærbødig respekt for, at Dannebrog er vores primære flag i Danmark. Jeg kan heller ikke hidse mig op over, at folk flager med andre flag i private haver. Jo, det sender et særligt budskab til omgivelserne, men det vil jeg hellere invitere til en samtale om, end jeg vil lade mig fornærme og kræve forbud. Dannebrog bliver ikke mindre værd, fordi det vajer ved siden af et andet flag - tværtimod. Vi ser i disse år en bekymrende nationalisme strømme ind over Europa. Den næres blandt andet af stærkt føderalistiske og union-elskende liberalister, som vil udviske nationale forskelle. I stedet for at lade samfundet polarisere af yderfløjene, bør vi respektere både kærligheden til vores fædreland og fællesskabet med vores naboer. De to ting udelukker ikke hinanden. Det giver mening at vise andres flag respekt, netop fordi mit eget flag er Dannebrog - et kærlighedens flag. For mig er historien om Dannebrogs nedfald fra Himlen (med stort H) forklaringen på dets betydning. Ligesom Biblen er fuld af historier, som ikke altid skal tages fuldstændigt bogstaveligt, foregik Dannebrogs “fødsel” nok heller ikke præcist som overleveret. Det siger vores sunde fornuft os. Men det er også lige meget. Pointen er, at Dannebrog ikke blev kreeret af en fancy design- eller systue på bestilling fra datidens magthavere. Dermed fik flaget sin guddommelighed indvævet - og det forklarer måske, hvorfor det har overlevet så mange år uden at miste betydning eller hænder. Dannebrog er hævet over enkeltpersoners initiativ eller magt. I stedet signalerer flaget kærlighed til fædrelandet, som vi hylder med sange på vores modersmål. Men kærlighedens budskab i Dannebrog handler om mere end landegrænser og sprog. Det handler især om næstekærlighed og det forpligtende fællesskab mellem os danskere. Et fællesskab, hvor vi har regler og traditioner for omgang med flaget, som var den en kærlig ven, vi ikke bare smider på jorden, brænder af eller overbelaster med brug i tide og utide. Forholdet til Dannebrog er et udtryk for den næstekærlighed, vi danskere føler dybt i vores sjæl og udtrykker i hverdagens gøremål og mærkedage. Tydeligt og roligt står vi i vores eget lys med vores fane i hånden eller tankerne. Men også fulde af rummelig anerkendelse over for naboens flag - om det så er i regnbuens farver eller blåt med guldstjerner på. Alle har ret til at have deres flag og symboler - og med hånden på vores eget Dannebrog bør vi værne om og respektere denne grundlæggende rettighed. For Dannebrog er kærlighedens flag.

Annonce