Annonce
Østjylland

Ekspert om nye flyruter fra Aarhus: - Det kan blive svært at få succes

Den norske rigmand, Per G. Braathen, var fredag i Aarhus Airport for at fortælle om de tre ruter til destinationer i Sverige, han vil åbne fra lufthavnen. Og Per G. Braathen tog naturligvis flyet. Sit eget fly, forstås. Foto: Henrik Havbæk Madsen.
Braathens Regional Airlines vil flyve til tre destinationer i Sverige fra Aarhus Airport. To af dem beflyves i forvejen af andre flyselskaber.

AARHUS: Der var smil på læben og selvsikre og positive ord på tungen, da den norske rigmand, Per G. Braathen, fredag præsenterede sin plan om at lade sit flyselskab, Braathens Regional Airlines (BRA), åbne tre ruter fra Aarhus Airport. En rute til Gøteborg og videre til Stockholm. Og en vinterrute til den nye Scandinavian Mountains Airport i ski-terrænet Sälen.

Men det kan godt blive op ad bakke at få succes med i hvert fald ruterne til Gøteborg og Stockholm.

Det vurderer  luftfartseksperten, Ole Kirchert Christensen, der er ansvarshavende chefredaktør på luftfarts-sitet, check-in.dk.

Annonce

- Skiruten skal nok blive en succes. Der er et stort marked for skirejser i Aarhus og Østjylland. Men markedet er ikke gunstigt for de to andre ruter, siger Ole Kirchert Christensen.

Konkurrencen om at flyve til lige præcis de to byer er nemlig ganske hård.

For eksempel flyver SAS også fra Aarhus Airport til Stockholm. Godt nok ikke Bromma, som BRA flyver til, men Arlanda.

- Når Ryanair åbner base i Billund, bliver det med en direkte rute til Gøteborg tre gange om ugen. Desuden flyver Ryanair til Stockholm fra Aalborg Lufthavn, siger Ole Kirchert Christensen.

Billigere fra Aalborg

Og ja, der er længere at køre, hvis man vælger Ryanair til og BRA fra, når turen går til enten Stockholm eller Gøteborg.

Men Ryanair tilbyder så lave billetpriser, at mange fritidsrejsende gerne kører langt for at nyde godt af dem.

- Fritidsrejsende, der vil holde ferie i Stockholm, kan få en billigere billet ved at flyve ud af Aalborg. Og de flyver med et stort jetfly. BRA flyver med propelfly, der er mere følsomme overfor turbulens. Fritidsrejsende, der har flyskræk - og det har hver femte af os - vil derfor foretrække jetflyet, siger Ole Kirchert Olesen.

Han synes ikke, at BRA har gjort det lettere for sig selv.

Af to grunde:

- Skal man til Stockholm, betyder mellemlandingen i Gøteborg en rejsetid på godt to timer. SAS flyver direkte og kan gøre det på en time og ti minutter, siger Ole Kirchert Christensen.

Desuden afgår BRA-flyet kl. 11.45 og er fremme i Stockholm kl. 14.00.

- Det er svært at se, hvordan forretningsrejsende kan bruge det tidspunkt til noget. De foretrækker at komme tidlig af sted og få noget ud af dagen, siger Ole Kirchert Christensen.

Annonce

Ser frem til svenske turister

Nu flyver BRA ikke kun til Gøteborg og Stockholm. Flyene returnerer også. Og en, der er glad for det,  er Pia Lange Christensen, direktør i VisitAarhus.

For turistbranchen i Region Aarhus er i knæ på grund af corona og har hårdt brug for udenlandske turister.

Per G. Braathen

60-årige Per G. Braathen er blandt Norges rigeste mennesker med en anslået formue på to milliarder kr.

Han er eneejer af rejsekoncernen Braganza, som Braathens Regional Airlines (BRA) er en del af.

Som alle andre flyselskaber er BRA hårdt medtaget af corona-pandemien. Så hårdt, at det i sommer var truet af en konkurs, som det dog lykkedes Per G. Braathen at afværge i sidste øjeblik.

Ifølge Dagens Nyheter skylder BRA næsten en halv milliard danske kroner. En fjerdedel skal være tilbagebetalt inden juli næste år.

På pressemødet fredag sagde Per G. Braathen, at det er ham en særlig glæde at åbne ruter fra Aarhus Lufthavn, fordi hans forældre boede på Djursland i mere end 25 år.

- Nu får svenskerne bedre muligheder for at besøge Aarhus-regionen, og det glæder mig meget. Vi har masser at byde på, sagde Pia Lange Christensen på pressemødet.

Braathens Regional Airlines er Sveriges næststørste indenrigsflyselskab med 27 ruter og omkring 2,2 millioner passagerer om året, inden corona slog til.


Vi ser det som det rigtige tidspunkt at lancere BRA i Danmark. Ruterne vil understøtte forretningslivet og styrke turismen i begge lande

Per G. Braaathen, ejer af Braathens Regional Airlines


De tre ruter fra Aarhus er BRA's debut på det internationale marked. Og da Per G. Braathen også er bestyrelsesformand i hotelkæden Scandic er han naturligt nok meget optaget af at få gang i mødeaktiviterne på tværs af de nordiske lande, når corona-pandemien brænder ud.

Annonce

Høje miljøambitioner

- Vi ser det som det rigtige tidspunkt at lancere BRA i Danmark. Ruterne vil understøtte forretningslivet og styrke turismen i begge lande. Og jyder får en direkte flyrute til nogle af Nordens bedste skiområder,  sagde Per G. Braathen.

- Vi er det som det rigtige tidspunkt at lancere BRA i Danmark, siger Per G. Braathen. Foto: Henrik Havbæk Madsen

Scandinavian Mountains Airport ligger tæt på de svenske skisportssteder Sälen, Stöten og Kläppen samt norske Trysil.

BRA har høje ambitioner på miljøområdet og er det første luftfartsselskab, der er blevet miljøcertificeret.

I 2025 skal 50 procent af brændstoffet være biobrændstof og i 2030 skal hele flyflåden flyve på biobrændstof.

Desuden er det BRA's ambition at åbne en indenrigsrute i Sverige, betjent af elektriske fly i 2026, eller når teknologien tillader det,  som der stod på Per G. Braathens powerpoint under pressemødet.

Det er fly af denne type - ATR 72-600 - som skal bruges på BRA's ruter fra Aarhus Airport. Flyet er verdens mest brændstoføkonomiske regionale rutefly. Foto: Henrik Havbæk Madsen

På ruterne fra Aarhus Airport benytter BRA et fly af typen ATR 72-600  - verdens mest brændstoføkonomiske regionale rutefly.

Ruten til Gøteborg åbner 27. september med en returflyvning alle ugens dage undtagen søndag. Fra samme dato fortsætter flyet tur/retur til Stockholm på alle hverdage.

Vinterruten til Scandinavian Mountains Airport åbner 19. december. Ruten har afgange søndag og torsdag.

Annonce
Horsens For abonnenter

Planer om daginstitution ved Nørrestrand sendt i høring: Placeringen er så langt som muligt fra det første - meget omdiskuterede - bud

Danmark

Tirsdagens coronatal: Der er 6324 nye smittetilfælde med coronavirus

Annonce
Annonce
Annonce
Kultur

Rock i Lunden vender hjem med rap, rock og strygere: Se næsten hele plakaten

Sport For abonnenter

En vild rejse og forvandling: I 15 år levede han under de drabelige borgerkrige i Sydsudan – han tog til USA og kunne ikke tælle til ti på engelsk – nu er han profil i Horsens IC

Brædstrup

Udvalg godkender plan for rent drikkevand: Konklusionen er, at grundvandet er godt beskyttet

Horsens

Politiet måtte have gang i blå blink og eftersættelse, da 25-årig kørte over for rødt lys

Regeringen holder pressemøde om restriktioner onsdag aften

HH Elite For abonnenter

HH Elite bløder med millionunderskud - men der er ingen krav om overskud: Derfor er der fuld kontrol, og ingen alarmklokker, der ringer hos ledelsen

Erhverv For abonnenter

Stor virksomhed med rødder i Hornsyld har forladt byen helt: - Det var tid for barnet til at flytte hjemmefra

Byens Bedste

Afstemningen er åben: Nu kan du stemme på Byens Bedste 2021

Medie: Epidemikommission vil sende skoleelever hjem

Hedensted

Så mange elever vil blive berørt af nyt klasseloft: Kun få skoler har store klasser i indskolingen

Erhverv For abonnenter

Her vil Hybel bygge og bo: Se planerne for Hybels ny domicil, der ikke blev som først planlagt

Odder

Mariehønen Evigglads far boede i Hou

Annonce