Annonce
Indland

Ekspert: Jysk-fynsk trafikkaos vil fortsætte trods Als-Fyn bro

Færgen mellem Bøjden og Fynshav har sejlet siden 1967. Det ønsker Mogens K. Nielsen, formand for Foreningen Als-Fyn broen, at lave om på. Han fastholder behovet for en bro blandt andet som løsning på fremtidens bilkøer på E45 og E20. Foto: Timo Battefeld

Et af de væsentligste argumenter for at opføre en bro mellem Als og Fyn er, at den vil aflaste E45, E20 og Lillebæltsbroerne. Men broen vil kun hjælpe kortsigtet, og man slipper ikke for at investere yderligere, vurderer ekspert.

Sag: En bro mellem Fyn og Als vil kun tage en beskeden del af presset på den stærkt trafikerede strækning ved Kolding, over Lillebælt og den vestfynske motorvej. En bro til knap 20 milliarder kroner er derfor en kortsigtet løsning, i forhold til at trafikken forventes at stige markant de næste mange år.

Det vurderer lektor Per Homann Jespersen, der gennem mange år fungerede som trafikforsker ved Roskilde Universitet, på baggrund af flere analyser.

Avisen Danmark beskrev søndag, hvordan et af flere argumenter for at opføre en bro ellers er at aflaste E45 og E20. Således arbejder Sønderborg Kommune og Faaborg-Midtfyn Kommune sammen med en række lokale politikere og erhvervsfolk for at få etableret en fast forbindelse mellem Als og Fyn. Ifølge en ny rapport vil en bro skabe positive økonomiske effekter for samlet 19 milliarder kroner over en 50-årig periode i Region Syddanmark. Det dækker blandt andet over tidsgevinster og besparelser i kørselsomkostninger for virksomheder og borgere. En bro på cirka 11 kilometer fra kyst til kyst vil eksempelvis reducere rejsetiden mellem Als og Fyn på op mod en time. I dag tager sejlturen 50 minutter.

Als-Fyn Broen


  • Sønderborg Kommune og Faaborg-Midtfyn samarbejder om at få vedtaget en bro mellem Fynshav og Bøjden.
  • Prisen for en bro inklusiv 50 kilometer motorvej på land vil være på knap 20 milliarder kroner. Broen vil blive cirka 11 kilometer lang fra kyst til kyst.
  • Den er skønnet til at få mellem 15.400 - 28.900 køretøjer i døgnet. Med en pris på 60 kroner forventes færrest biler, mens en gratis bro selvsagt vil øge trafikken.
  • Med en bro vil man kunne spare 50 minutters rejsetid fra Sønderborg til Odense.
  • Indtil nu har projektet ikke for alvor mødt den fornødne politiske interesse på Christiansborg.

Kortsigtet aflastning

Per Homann Jespersen henviser til, at der har været flere forslag fremme om, hvordan man bedst muligt får aflastet Lillebæltsbroerne.

- En Als-Fyn bro vil løse noget på kort sigt, men der bliver hurtigt brug for andre løsninger. Broen er den løsning ud af flere, der vil løse færrest trafikale problemer. Den vil ikke flytte så meget trafik, at vi slipper for at diskutere yderligere aflastning af Lillebælt. Selvfølgelig hjælper det lidt, men det er ikke løsningen set fra et overordnet trafikalt synspunkt, vurderer Per Homann Jespersen.

En rapport, som Cowi lavede for sekretariatet bag Als-Fyn broen i begyndelsen af 2018, viser, at trafikken over Lillebælt i 2030 forventes at være 90.800 biler i døgnet. En bro mellem Als og Fyn med brugerbetaling vil reducere trafikken med 8.000 biler svarende til otte procent. Motorvejen over Vestfyn fra Nørre Aaby til Middelfart vil i 2030 have 84.500 biler i døgnet. En bro vil reducere det antal med 6.500, svarende til syv procent, viser rapporten. På E45 mellem Kolding V og Kolding S vil en Als-Fyn bro med betaling føre til et fald på ti procent. Uden brugerbetaling vil tallet for strækningerne være lidt højere.

Der er dog tradition for, at større projekter i høj grad finansieres af brugerne. Hvis en bro over Det Sydfynske Øhav skal blive en realitet, er det således mest oplagt, at brugerne finansierer en så stor del som muligt.

Annonce

Kritisk

Beregninger fra Vejdirektoratet viser, at trafikken i 2030 ved både Lillebæltsbroen og over Vestfyn vil være kritisk i 2030. Selv når prognoserne tager højde for den kommende udvidelse af motorvejen over Vestfyn, er der udsigt til bilkøer. En fremskrivning viser, at motorvejen skal udvides til fire spor for at opnå en moderat belastning i 2040.

Mogens K. Nielsen, formand for Foreningen Als-Fyn broen, er enig i, at en bro fra Als til Fyn ikke løser problemerne ved Lillebælt og over Fyn.

Han henviser til, at heller ikke udbygning af motorveje eller en ny Lillebæltsbro vil løse problemerne alene. Den samfundsmæssige gevinst ved sidstnævnte er da også langt mindre end ved en Als-Fyn bro, som vil give et afkast på omkring fem procent og dermed er et af få infrastrukturprojekter, der ifølge Finansministeriet er en samfundsmæssig rentabel investering.

- Så set ud fra en helhedsbetragtning for trafikafviklingen i fremtiden mener jeg ikke, at man kommer uden om en Als-Fyn bro.

Annonce
Navne For abonnenter

Florin løftede stemningen i hvert rum han indtog: Kom til Danmark for at sikre sin fremtidige familie et bedre liv - og nåede det inden sin alt for tidlige død

Trafik og politi

Følg med her: Kø-kaos - op mod en times ekstra rejsetid

Danmark

Torsdagens coronatal: Danmark har over 700 nye smittede for anden dag i træk

Annonce
Annonce
Annonce
Horsens

Nu bliver Gudenåen genskabt: Første etape bliver 600.000 kr. billigere end forventet

Horsens For abonnenter

Her er området, hvor en ny skov ved Hansted skal rejses: Men hvad med vores udsigter og vores landbrug, spørger lodsejere

Erhverv

70-årig murer fortsætter - og hans byggefirma er flyttet ind i en gammel mølle

I øvrigt mener jeg For abonnenter

Digital sejr ad helvede til: Blæs projekt brugervenlighed i gang

Vanopslagh: Jeg går ikke op i, at jeg SKAL have prædikatet liberal

TRAFIK For abonnenter

Trængslen på Vejlefjordbroen runder vildt tal oven på coronaen: Vejdirektoratet kan ikke skrue på flere håndtag

AC Horsens

AC Horsens-træner kunne ikke sige nej til fodboldeventyr: Kæresten bliver hjemme og passer hund, kat og hus

Seneste plus

Trafik og politi

Følg med her: Kø-kaos - op mod en times ekstra rejsetid

Horsens

Alle elever var klædt i sort, da den uundgåelige dag oprandt: Det er en sorgens dag

Det bliver ikke sagt med blomster: Derfor flygter blomsterhandlerne fra Interflora

Sport For abonnenter

Absurd lange ventetid på arbejdstilladelse: HIC har ventet 96 dage på grønt lys til amerikansk forstærkning og kan ikke få en forklaring af myndighederne

Erhverv For abonnenter

Frustrerede direktører undrer sig efter nye strømsvigt og milliontab: Hvorfor sker det igen og igen i Horsens?

Horsens

Familien savnede 42-årig: Fundet i god behold i byen

Annonce