Annonce
Danmark

Ekspert: Datingapps gør det sværere at finde kærligheden

53-årige Anita Busch fra Kolding har både oplevet pludselig ignorance og at modtage seksuelle billeder af mænd, hun har mødt på datingsider og -apps. Foto: Søren Gylling
Datingkulturen herhjemme har ændret sig gevaldigt i takt med, at diverse datingsider og -apps har vundet frem. De har gjort det nemmere at komme i kontakt med tusindvis af andre singler, men de har også gjort det sværere at finde den store kærlighed, mener datingekspert Mikael Hoffmann.

Datingkultur: Swipe, swipe, swipe, match! Bevægelsen, når tommelfingeren stryger fra venstre mod højre side af skærmen på en smartphone, er en, mange mennesker efterhånden kender til. Det er en bevægelse, som derfor også ofte bliver startskuddet til, at to mennesker mødes for at se hinanden an. I forrige årtusind eksisterede den ikke, og den har medført en ny måde for mange singler at lede efter kærligheden.

Men ifølge parterapeut og datingekspert Mikael Hoffmann er det ikke kun positivt, at det er blevet nemmere at finde og møde andre singler gennem apps og datingsider som Tinder og Dating.dk. Med dem syner udbuddet nemlig langt større end tidligere, og man kan lynhurtigt finde en ny og mere spændende flamme i tilfælde af, at en uenighed byder sig på tredje date – hvis man overhovedet når så langt.

- Når man dater på den måde, hvor man hurtigt kan se et dejligt smil og se, hvilke interesser den anden har og hurtigt kan mødes, så kommer man til at fokusere på de overfladiske her-og-nu-værdier. Det kan være udseende, politisk overbevisning og om man kan lide at have sex sammen. I stedet bør vi kigge mere på de grundlæggende værdier og på, hvad vi kan byde ind med i forholdet, siger han.

På grund af det meget høje tempo, der også gør det nemt at skifte ud og det store udbud, der gør det svært at vælge, mener han, at datingsider og -apps ikke er de rette kanaler, hvis målet er at finde sit livs udkårne.

Annonce

Ekspertens råd

Parterapeut og datingekspert Mikael Hoffmann fraråder datingsider og -apps for at finde den helt store kærlighed, da han mener, der her er for stort fokus på overfladiske værdier. Hans råd er i stedet at overveje egne interesser og gå steder hen, hvor man kan møde andre med samme passion. Interesserer man sig for golf, kan man tage til den lokale golfklub for at møde andre mennesker og ad den vej finde en kæreste, som deler samme interesser og værdier.

Hvad tiltrækker du?

Det høje tempo kan blandt andet ses, hvis man pludselig bliver slettet som kontakt midt i en korrespondance og uden varsel. Det er noget, som 53-årige Anita Busch fra Kolding har oplevet – og hun er langt fra alene. Faktisk er tendensen så udbredt, at det har fået et navn: Ghosting. I princippet har det altid været en ting pludselig at blive ignoreret af en anden person, fortæller Mikael Hoffmann, men det kan føles anderledes, når det foregår hårdt og brutalt på internettet, hvor det er mere anonymt, end hvis man står ansigt til ansigt.

Han forklarer dog, at oplever man at blive ignoreret eller modtager man seksuelle billeder, skal man overveje, om man selv udsender signaler, som tiltrækker den form for opførsel.

- Hun skal først og fremmest kigge på, hvem hun er. Hvad er det i hende, der tiltrækker den type mænd? Hun skal arbejde med sig selv og sine holdninger og overbevisninger. Hun skal overveje, hvem hun selv skal være for at tiltrække den mand, hun gerne vil have, siger Mikael Hoffmann.

En investering i kærlighed

Udover tempoet er der også andre ting, der har ændret sig i takt med, at datingsider og -apps har vundet frem. Vi har nemlig nogle helt andre krav til kærligheden og til en partner i dag, end vi havde for 20 år siden, fortæller datingeksperten.

- Vi er blevet mere kræsne, krævende og bevidste i dag. Vi er mere selektive både i forhold til parforhold og arbejde, og vi stiller generelt større krav til, at det skal give mening for os selv.

Netop det, at vi har mere og mere fokus på os selv og vores egne behov harmonerer dog ikke godt med parforhold, som vi i stedet skal se som en investering.

- Kærlighed er i bund og grund at vælge at give sin partner det, partneren gerne vil have. Det skal handle mindre om os selv og mere om, hvad vi kan give til vores partner.

Men ifølge Mikael Hoffmann kan det for nogle føles som for stort et arbejde og virke bøvlet – og måske derfor lever flere og flere som singler.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Sådan forstærker sundhedsvæsenet uligheden

“Min første ledige tid er om tre uger. Men du kan nok ikke vente så længe. Ja, for så er det nok for sent at gøre noget,” sagde en ryglæge, der selv tog telefonen. Speciallægen forklarede, at hvis min nerve i lænden var under pres for længe, så var det sandsynligt, at min nerve ville tage varigt skade. Og nej, han vidste ikke, hvad jeg ellers kunne stille op. Jeg sagde ja, tak til den tilbudte tid. Det var trods alt bedre end ingenting. Jeg havde smerter i ballen og benet. Jeg havde mistet kraft. Jeg kunne kun gå rundt ved hjælp af krykker. Jeg havde brug for en scanning, der kunne fortælle, hvad der var galt. Og vejen til en scanning skulle banes af en speciallæge, mente min egen læge. Og der var lange lange ventetider hos alle dem, jeg kom igennem til. Jeg sad målløs tilbage efter samtalen. Det hastede altså, hvis min førlighed skulle reddes i tide. Ellers skulle jeg humpe rundt på krykker resten af livet. Alligevel kunne jeg ikke komme til akut. Kan det virkelig passe, at man i dagens Danmark lader ventetider hos speciallæger invalidere mennesker på livstid? Jeg fortsatte min rundringning. Nej, vi tager ikke patienter uden for kommunen. Medmindre du altså selv betaler. Eller har en forsikring. Så har jeg faktisk en ledig tid allerede i morgen, siger sekretæren. ”Er du interesseret?” Jeg har heldigvis råd til det. Flaskehalse i vores sundhedsvæsen gælder åbenbart kun for de fattige, selvom det hedder sig, at vi har fri og lige adgang til vores sundhedsvæsen. Kan det virkeligt være rigtigt, at vi overlader de fattige til deres egen sure skæbne, mens vi der har råd eller en forsikring, kan få behandling? Min jagt efter en ledig tid hos en ryglæge fandt sted i august 2017. Dengang anede jeg ikke, at mine smerter i ballen og benet i virkeligheden stammede fra en kræftknude, der havde ødelagt knogler i mit bækken og min hofte. Kræften var også begyndt at gnave af min lårbenshals. Ja, jeg havde faktisk kræft i hele kroppen, i alle dele af mit skelet og i flere vitale organer. Men det anede jeg intet om, da jeg jagtede en tid hos en ryglæge. Det fik jeg først at vide fire måneder senere. Og kun fordi jeg selv insisterede på at blive scannet, og kun fordi jeg selv betalte for en vigtig undersøgelse på vejen. Som journalist har jeg en erhvervsskade. Jeg er konstant opmærksom på urimeligheder og uretfærdigheder. Skandaler er nemlig gode historier. Og her stødte jeg direkte ind i urimelige forhold. Ud over dem jeg allerede har nævnt, gik det op for mig at det frie og det udvidet frie sygehusvalg kun gælder for dem, der selv kan betale for transporten eller har netværk, der kan hjælpe dem med transport. Frit valg for de rige. De kan vælge at komme til undersøgelse eller behandling i en anden landsdel med langt kortere ventetid eller med bedre renomme, fordi de kan klare udgifterne selv. Men ikke frit for de fattige. Er det rimeligt? En ting er penge. Men det kræver også, energi, overblik og vedholdenhed at sikre sig, at henvisninger bliver afsendt fra den ene afdeling og modtaget på en anden afdeling. For det kan man desværre ikke regne med sker af sig selv. En af mine henvisninger lå en hel uge “i en bunke som vi sjældent kigger i,” som en sekretær forklarede mig, da jeg ringede og rykkede for fjerde eller femte gang. Hver gang jeg ringede, fik jeg at vide, at “vi sender den om et øjeblik”. Tænk hvor kunne de have sparet tid, hvis de så også havde videresendt henvisningen med det samme. Men det gjorde de først efter flere rykkere. Jeg var privilegeret. Jeg havde energi, kræfter og frækhed til at ruske og rykke. Men ofte handler det om meget syge og gamle mennesker, som ikke har energien selv, og som ikke har børn, der magter at klare opgaven for dem. Er det rimeligt, at de svage skal ligge og rådne op i en bunke, som personalet sjældent kigger i? Vores sundhedssystem forstærker desværre den ulighed, der også præger det øvrige samfund, hvor fattige, dårligt uddannede og ældre står i bagerste række. Da min kræft først blev fundet, fik jeg en kræftbehandling i verdensklasse. Det danske sundhedsvæsen fiksede min kræft. Og som tak for det vil jeg gerne bidrage til at fikse det danske sundhedsvæsen. Og noget af det, der trænger allermest til at blive fikset er uligheden. Eksemplerne er hentet fra bogen: “Sådan overlevede jeg kræften - og sundhedsvæsenet”, People’s Press 2019

Erhverv

Hushandler er steget med mere end 100 procent: Skanderborg, Hedensted og Horsens topper boligstatistik

Annonce