Annonce
Danmark

Ekspert anbefaler forbud mod brændeovne: De dræber hundredevis af danskere og koster samfundet milliarder

Hvis regeringen får vedtaget sit forslag, vil boligkøbere fra næste år blive tvunget til at udskifte ældre brændeovne. Foto: Andreas Hagemann Bro/Ritzau Scanpix
Kåre Press-Kristensen, seniorrådgiver i Rådet for grøn omstilling og ekstern underviser i luftforurening på Danmarks Tekniske Universitet, giver overblikket over de fire vigtigste årsager til, at brændeovne ifølge ham bør forbydes.

.

1. Danske brændeovne er skyld i hundredevis af dødsfald hvert år

- I Danmark dør cirka 550 personer hvert år på grund af forurening fra brændeovne. Brændeovne er den mest sundhedsskadelige luftforureningskilde herhjemme ifølge sundhedsmyndighederne. Veje og landbrug fylder ikke meget til sammenligning. Hver gang 100 danskere dør, er der statistisk set en af dem, hvor dødsfaldet kan tilskrives brændefyring.

2. Brændeovne koster det danske samfund milliarder

- Danske brændeovne koster vores samfund 5-10 milliarder kroner årligt i sundhedsskader. Det skyldes, at brændeovne er skyld i 65-70 procent af den samlede danske partikeludledning. Til sammenligning står vejtrafikken for 10 procent. På trods af den store mængde trafik i Københavns Kommune udleder brændeovnene i kommunen mange flere partikler i løbet af en enkelt fyringssæson, end vejtrafikken i kommunen gør over et helt år.

3. Selv nye brændeovne forurener langt mere end gamle lastbiler

- De nye brændeovne, der opfylder de strammeste miljøkrav, forurener stadig 10-20 gange så meget som de gamle lastbiler, der er blevet forbudt i de store byer. Der er krav om, at biler skal have partikelfiltre, men der findes ikke brændeovne med røggasrensning på markedet.

4. Det er nemt at gøre noget ved

- Vi kunne forbyde alle biler, men så ville hele samfundet gå i stå. Når vi langer ud efter brændeovne er det fordi, det er den mest sundhedsskadelige kilde til forurening. Det er den dyreste, men det er også en kilde, det er let at gøre noget ved. Hvis vi fjerner alle brændeovne, er der ikke så mange, der vil mærke det. Langt de fleste har andre muligheder som fjernvarme og gas. Det er en lavthængende frugt, og man kunne starte med at forbyde brændeovne uden røggasrensning i miljøzonerne i de større byer. Eller give kommunerne lov til at forbyde brændeovne i områder, hvor der er kollektive opvarmningskilder, som der er i stort set hele landet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Buketten erstatter festen og blomsterne bringes ud i bilen: Alternative løsninger hitter i havecentrene

Debat

Debat: Coronakrisen skal ikke gøre os naive

Vi kender melodien: Når det går godt ender pengene i lommerne på private, når det går skidt ender regningen hos samfundet. Smart, og måske netop lidt for smart, for der er stor forskel på brancher og virksomheder. Mens vi bekymrer os om sårbare virksomheder og risikoen for mistede arbejdspladser, vil Danske Bank sende 7,3 milliarder kroner ned i baglommen på aktionærerne. Nu har de vist lagt en smartere spinstrategi. Beslutningen er udskudt, men vi er hverken idioter eller naive. De mange penge i Danske Bank, Nordea og andre virksomheder med tårnhøje profitter finder snildt vej til aktionærerne på et andet tidspunkt. Hvad med lidt ægte samfundssind, hvor erhvervslivet i stedet hjælper hinanden? Sæt aktieudbytter, gyldne håndtryk og monsterlønninger til direktionsgangen på coronapause. Hvad med de 342,5 milliarder, efter skat, som danske virksomheder havde i overskud, alene i 2017. Fra 2014 til 2018 steg virksomhedernes egenkapital med 38 procent, fra 2.100 milliarder til 2.900 milliarder. Vis samfundssind, og opret en fond, som skal hjælpe virksomheder i nød. Hvis det er for svært, så giv pengene til staten. Dansk Industri, Dansk Erhverv og de borgerlige med Venstre-liberalisterne i spidsen ønsker nu et stærkt engagement fra samfundet i virksomhederne. Milliarder af skattekroner spændes ud som sikkerhedsnet for virksomheder i alle størrelser. Det er godt og helt nødvendigt. Hvis mennesker er ved at drukne, skal man kaste redningskranse ud og ikke stå handlingslammet tilbage med tanker om prisen på redningsaktionen. Men på et tidspunkt skal regningen betales. Vi er i samme båd, bliver der sagt, men de stærkeste økonomiske overarme, skal ro mest. Arbejdsgiverne og de borgerlige plejer at råbe op om, at det ”dyre” velfærdssamfund er et blybælte om livet på virksomhederne. Coronakrisen afslører at, de nu samstemmende forlanger flere og flere korkbælter udleveret for at holde sig flydende. Vi skal betale vores skat med glæde, og virksomhederne skal begejstret bidrage med selskabsskat. Aftale?

Danmark

Live: Coronapatienter er længere i respirator end forventet

Annonce