Annonce
Læserbrev

Eks-folketingsmedlem fra Vejle i motorvejsdebat: Steffen Jørgensen manipulerer

Ingen andre vejprojekter er beregnet efter den nye landstrafikmodel, hvorfor ingen andre vejprojekter kan sammenlignes med Hærvejsmotorvejens beregninger i VVM-rapporten. Steffen Jørgensen sammenligner æbler og pærer.
Annonce

Læserbrev: Det er OK at have den holdning, at man ikke ønsker etablering af den infrastruktur, som er nødvendig for at sikre vores lands fremtid.

Men det er deprimerende, at en tidligere statslig embedsmand manipulerer med sandheden i sit forsøg på at påvirke opinionen.

Steffen Jørgensen skriver bl.a. i sit læserbrev om Hærvejsmotorvejen (bragt 24. februar, red.):

"Overalt i Danmark findes ønsker til nye vejanlæg, der har langt højere intern rente."

Det er notorisk forkert, og som en tidligere statslig embedsmand burde han holde sig for god til at fremføre det.

Ingen andre vejprojekter er beregnet efter den nye landstrafikmodel, hvorfor ingen andre vejprojekter kan sammenlignes med Hærvejsmotorvejens beregninger i VVM-rapporten. Steffen Jørgensen sammenligner æbler og pærer.

Kørt i samme landstrafikmodel har Hærvejsmotorvejen en af de allerhøjeste forrentningsprocenter af samtlige vejprojekter i Danmark.

For øvrigt vil Hærvejsmotorvejen, når den er gennemført på hele strækningen, have en forrentning 5,4 pct. efter den nye landstrafikmodel, så Steffen Jørgensen får svært ved at finde et mere rentabelt infrastrukturprojekt end den nye midtjyske motorvej.

Jeg vil opfordre Steffen Jørgensen til en saglig debat i fremtiden.

Jens Vibjerg. Arkivfoto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce