Annonce
Erhverv

Ejer af hotel-ejendom: Her er vores fremtidsplaner for Jørgensens Hotel

Ejendomsselskabet Casa ejer den historiske hotelejendom, og direktør Per Hansen overvejer nu, om den gamle ejendom skal renoveres, inden en ny lejer rykker ind. Arkivfoto

Måske skal Jørgensens Hotel gennemgå en større renovering, inden en ny lejer rykker ind. Men i hvert fald skal der også i fremtiden være både hotel og restaurant i ejendommen, siger Per Hansen, direktør for ejendommens ejer, Ejendomsselskabet Casa.

Selvom Per Hansen som direktør for Ejendomsselskabet Casa har kendt til økonomiske vanskeligheder på Jørgensens Hotel, er det alligevel nyt for ham, at det nu er kommet til en konkurs-begæring.

- Jeg har lige fået beskeden, derfor er det også tidligt for mig at sige, hvad der nu skal ske. Jeg har aldrig prøvet før, at en lejer går konkurs, så jeg skal lige trække vejret og bruge lidt tid på at tænke over, hvad vi gør nu, siger han.

- I hvert fald skal jeg ikke selv ind og drive hotel, så Jørgensens Hotel åbner tidligst, når der er en ny lejer i huset.

- Men min umiddelbare tanke er, at vi måske vil benytte lejligheden til nu at sætte gang i en større renovering af huset. Det er et gammelt hus, som trænger til renovering, og jeg har også flere gange vendt den problematik med Drago. Men det er svært at gøre, når hotellet er i drift, så min første tanke var, at det måske nu er det rette tidspunkt - så en ny lejer kan åbne et nyt Jørgensens med "kapow".

- Det vil jeg bruge julen på at tænke over, siger direktøren.

Annonce

Når der sker noget skidt, åbner det ofte andre muligheder. Jeg havde helst set Drago fortsætte driften, men nu gælder det om at se mulighederne frem for begrænsninger.

Per Hansen, direktør for Ejendomsselskabet Casa

Byens hotel

Per Hansen er dog ikke i tvivl om, at der også i fremtiden skal være hotel på Søndergade 17.

- Der skal fortsat være både hotel og restaurant, det er der slet ingen tvivl om. Andet vil være synd for byen. Med den lange historie og beliggenheden midt i byen betragtes Jørgensens vel som "byens hotel".

- Men når det ikke er lykkedes de senere år at skabe positiv drift, kan man så ikke være bekymret for, om en ny lejer kan få det til at løbe rundt?

- Man kan altid være bekymret, men jeg har fulgt Drago tæt og ved derfor også, hvilke udfordringer han har haft, bl.a. logistisk i forhold til et køkken i kælderen og de udfordringer, det i det hele taget giver, når tingene knirker. De ting kan vi rette op på med en renovering, og jeg tror på, at det vil gøre en forskel, siger Per Hansen.

Samtidig understreger han, at Ejendomsselskabet Casa som ejer af ejendommen - i fald at man beslutter sig for renoveringen - er klar til at foretage den fornødne investering.

- Det er det lod, vi har som ejer af ejendommen. Men den har sin berettigelse som både hotel og restaurant, og derfor er vi klar, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Se de mange billeder: Mange Horsens-borgere evakueret på grund af frygt for digebrud

Horsens

Vandet er faldet 30 cm: Vi har været meget heldige

Horsens For abonnenter

Anders har fire hektar jord under vand: Flaskehals på Gudenåen gør hans marker værdiløse

Horsens

Evakuerede beboere kommer ikke hjem i nat: Ring, hvis I behøver hotelværelse

Annonce