Annonce
Udland

Eiffeltårnet blev evakueret og lukket på grund af klatrer

Charles Platiau/Reuters
En person blev mandag observeret i færd med at klatre op ad Eiffeltårnet. Manden er nu i politiets varetægt.

Personen, der mandag blev observeret i færd med at klatre op ad Eiffeltårnet i den franske hovedstad, Paris, er nu i politiets varetægt.

Det oplyser det franske nyhedsbureau AFP.

En talsmand fra politiet oplyser ifølge AFP, at manden er blevet pågrebet, efter at han klatrede i Eiffeltårnet i mere end seks timer.

Han er endnu ikke identificeret.

Tårnet blev i forbindelse med hændelsen lukket for besøgende, men vil blive åbnet for besøgende igen tirsdag med de normale åbningstider.

Eiffeltårnet blev mandag eftermiddag evakueret. Det oplyste selskabet, der står for driften af tårnet.

Årsagen var, at en person var blevet set klatre på det verdenskendte tårn.

- En klatrer er blevet opdaget. Det er fast procedure: Vi bliver nødt til at stoppe personen, og derfor bliver vi nødt til at evakuere tårnet, siger en ansat fra selskabet til AFP.

En talsmand i politiet oplyser, at adskillige brandmænd - heriblandt en klatrespecialist - var til stede ved tårnet. De var i kontakt med klatreren, hvis motiv mandag aften er ukendt.

Det vides ikke, hvordan han formåede at slippe gennem det strenge sikkerhedssystem i tårnet.

Det er ikke første gang, at en person kravler på det ikoniske franske monument. Tilbage i 2015 kravlede britiske James Kingston hele vejen til toppen af Eiffeltårnet uden brug af sikkerhedsudstyr og uden tilladelse.

Eiffeltårnet er 324 meter højt og den højeste bygning i Paris.

/ritzau/AP

Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Endnu et mislykket forsøg: Tre upålidelig pile udsætter behandling af syg vildhest

Mest læste

Udland For abonnenter

Domstol får Johnson til at ligne en politisk amatør

Hvert eneste ord i den skotske kendelse lander som et udæmpet slag på en gongong. For nu har den britiske premierminister, Boris Johnson, domstolenes ord for at have vildledt dronningen, løjet for hende og givet hende et "ulovligt råd" og for lovstridigt at have hjemsendt det britiske parlament. Selv for en mand, som på rekordtid er blevet dyppet i nederlag og rullet i faneflugt, er det et 180 graders cirkelspark. For hvis afgørelsen fra den skotske højesteret står ved magt, har Boris Johnson de facto politisk misbrugt sit embede. På tirsdag går sagen til den britiske højesteret, som skal træffe den endelige afgørelse. Her er konflikten i en nøddeskal: Boris Johnson suspenderede mandag parlamentet for at begynde på en ny samling, og det er i sig selv ikke ulovligt. Den daværende samling var den længste samling i 400 år, og derfor gik premierministeren til dronningen og bad hende formelt hjemsende parlamentet og indkalde til en ny samling. Men her er så problemet: En suspendering sker normalt på et passende tidspunkt, og den er kortvarig. Boris Johnsons suspendering sker midt i den alvorligste britiske krise siden Suez-krisen i 1956, og den strækker sig over fem uger. Ydermere indikerer interne regeringsdokumenter, at motivationen er politisk og handler om, at parlamentet skal blande sig uden om regeringens brexit-politik og ikke føre tilsyn med regeringen, som det hedder i den skotske retsafgørelse. Derfor er Johnsons handling "ulovlig" og en "klar overtrædelse af de almindeligt accepterede regler for offentlige myndigheders adfærd", hedder det. Hvilken konsekvens får det? Juridisk venter vi stadig på den endelige afgørelse fra den britiske højesteret og dermed den endelige afgørelse af, om Boris Johnsons hjemsendelse af parlamentet er ulovlig og skal annulleres. Men politisk er skaden sket, for den føjer sig til billedet af en premierminister og hans chefrådgiver, som forveksler magten med et rænkespil i en politisk ungdomsorganisation. Suspenderingen af parlamentet var angiveligt tænkt som et magtpolitisk supergreb, udtænkt af Johnsons chefrådgiver, Dominic Cummings, og parlamentsminister Jacob Rees-Mogg, og den ville sætte parlamentet skakmat. Men i stedet blev det et strategisk dosmertræk, en hybris, der i militærhistorien tåler sammenligning med massakrene ved Little Big Horn og Gallipoli. For magtgrebet samlede alle kritikere i parlamentet, som på lyntid gennemførte en lov, der forhindrer et hårdt brexit; det førte til et konservativt oprør, som endte med 22 afhoppere eller ekskluderede; det gav Johnson seks nederlag ud af seks afstemninger i parlamentet, udraderede hans flertal og førte til et forfatningsopgør for domstolene. Det er politisk skade, der allerede er sket, og som giver Johnson-regeringen et skær af amatørscenen i Tønder, og hvis højesteretsafgørelsen i næste uge også går ham imod - så er den politiske fiasko komplet.

Annonce