Annonce
Danmark

Efterskolernes Dag er aflyst - i al fald som fælles fremstød

Efterskolernes Dag plejer at være efterskolernes fælles åbent hus for kommende elever og deres forældre - her et glimt fra Frøslevlejrens Efterskole. Foto: Timo Battefeld
Annonce

Danmark: Den sidste søndag i september plejer at være "Efterskolernes Dag" med åbent hus på alle efterskoler over hele landet. Men i år er alting anderledes:

Efterskoleforeningens bestyrelse har valgt at aflyse som et fælles, landsdækkende, fysisk arrangement, meddelte efterskoleforeningen ved middagstid mandag.

De enkelte skoler kan dog fortsat tage imod gæster, for eksempel med tilmelding.

Beslutningen skal ses på baggrund af det stigende antal smittede med coronavirus og statsministerens melding fredag om skærpede restriktioner, der nu gælder for hele landet, samt anbefalingen om at aflyse sociale arrangementer, hedder det.

- Normalt vil omkring 20.000 familier på søndag rejse rundt i landet for at besøge efterskoler, og det afgørende argument for en aflysning er, at vi ikke på søndag udsætter gæster, personale og elever for den smitterisiko, trafikken på Efterskolernes Dag giver, siger Torben Vind Rasmussen, formand for Efterskoleforeningen, i en pressemeddelelse:

- Vi er meget opmærksomme på, at mange unge og deres familier har glædet sig til at besøge efterskoler rundt omkring i hele landet på søndag. Vi håber på jeres forståelse for, at vi som samfund og efterskoler er i en helt ekstraordinær situation, der kræver ekstraordinære beslutninger.

Efterskoleforeningen opfordrer de unge og deres forældre til at orientere sig på de enkelte efterskolers egne hjemmesider for information om besøgsdage, digitale arrangementer med mere i løbet af efteråret.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Indland

Udenrigsministeriet: Hele verden kan være lukket lige om lidt

Annonce