Annonce
Hedensted

Efterskole med nye byggeplaner: Vil opføre hal nummer to og fløj med 40 værelser

True North Efterskole har i dag en 1864 kvadratmeter stor hal, der også rummer undervisningslokaler og lejligheder. Nu forbereder man opførelsen af en hal nummer to. Foto: Morten Pape
Kommunens yngste efterskole, True North, har søgt om lov til at udvide på matriklen i Snaptun.

Snaptun: Fire år efter indvielsen af en næsten 2000 kvadratmeter stor multihal lægger True North Efterskole an til byggeri af multihal nummer to.

Den skal opføres bag den eksisterende multihal og i sammenhæng med den.

Skitseprojektet har været til vurdering i Hedensted Kommune i to politiske udvalg. Det er besluttet, at der skal udarbejdes et lokalplansforslag, som åbner for byggeriet.

Annonce

True North Efterskole har især brug for ekstra halgulv om vinteren, når elever på linjerne adventure og waterlife har idræt indendørs ligesom deres kammerater på holdsport og ketchersport, forklarer forstander Karen Marie Madsen.

- Vi er kommet omkring det ved at leje hallen i Glud. Vi har også brugt Horsens Squashklub og Fit og Sund Horsens, og nogle gange har linjerne haft fysisk træning sammen. Men det holder ikke rigtigt i længden, siger hun til avisen.

Mere plads til teknologi

Multihallen skal også rumme undervisningslokaler og et såkaldt megaspace til teknologi og design. Eleverne bruger bl.a. 3d-printer og laserskærer. Det kræver plads.

- Lige nu er teknologilokalet i kælderen. Det går fint, men vi har kun plads til tyve elever og kunne godt tænke os at have plads til flere klasser samtidigt, siger Karen Marie Madsen.


True North Efterskole

True North Efterskole er en selvejende institution, der udspringer af virksomheden True North grundlagt af Nicolai Moltke-Leth ud fra et ønske om at forbedre unges livskvalitet.

Åbnede i 2013 med omtrent 130 elever. 

Har 215 elever i indeværende skoleår og et maxoptag på 220. 

Har i øjeblikket 70 på venteliste til næste skoleår. Mange elever kommer fra byområder som Aarhus og København.

Har fokus på faglig og personlig udvikling.

Har cirka 50 ansatte.


Annonce

Ny fløj med værelser

Efterskolen vil også opføre en ny værelsesfløj med 40 sengepladser - igen i sammenhæng med eksisterende bebyggelse.

- Det er ikke, fordi vi skal have flere elever, siger Karen Marie Madsen.

Udvidelsen sker derimod med henblik på at kunne renovere nuværende værelsesområder uden at gøre elever hjemløse.

- På et tidspunkt kommer vi til at lave noget mere omsiggribende end at male, og det kan vi ikke, som det er nu, for så har vi ingenting til eleverne, siger Karen Marie Madsen.

Vi ved godt, vi indimellem støjer lidt og fylder, så vi håber, vi kan betale tilbage med flere muligheder.

Karen Marie Madsen, forstander

Den nye fløj vil desuden give efterskolen mulighed for at tilbyde alle elever firemandsværelser. I dag er en mindre procentdel tomandsværelser.

Annonce

Vil komme i høring

Hedensted Kommune vil i den nye lokalplan videreføre principper, der allerede gælder på efterskolematriklen, blandt andet en maksimal bygningshøjde på 8,5 meter.

Efterskolens nuværende hal hedder Lighthouse. Den bliver bl.a. brugt som forelæsnings- og foredragssal. Med den såkaldte læringstrappe er det ikke nødvendigt at stille stole an. Foto: Morten Pape

Planforslaget kommer i høring, forventeligt i løbet af foråret 2022.

Har I tænkt jer at inddrage eller orientere lokale borgere på anden vis?

- Ja, vi plejer at invitere til kaffe nogle gange i løbet af sådan et byggeprojekt, svarer Karen Marie Madsen.

Hun tænker, de nye faciliteter vil kunne komme lokalområdet til gavn.

- Vi vil gerne være en del af lokalområdet. Vi ved godt, vi indimellem støjer lidt og fylder, så vi håber, vi kan betale tilbage med flere muligheder, siger forstanderen.

Annonce
Horsens For abonnenter

Grim, ærgerlig og snusket: Graven får ikke pæne ord med på vejen, men spørger du politikerne, er det netop ord, der skal være starten på forandring

Danmark

Søndagens coronatal: Yderligere 11 er døde - 4326 har fået en positiv test

Annonce
Annonce
Annonce
Horsens For abonnenter

Lærer-Jan holder aldrig helt fri: Gæsterne og maden må vente, når eleverne ringer

Erhverv For abonnenter

Stinne rejste sig, da fundamentet under hendes firma smuldrede: Nu har hun 50 ansatte og modtager nye jobansøgninger hver dag

Podcast

Ældre Sagen håber på ekstra læger til Hedensted: Vores medlemmer vil blive berørt meget

Hedensted

Fældninger og skader på træer: Det skal til for at hjælpe Staksrode Skov, siger Naturstyrelsen

Løvkvist: Messerschmidt kæmper for at vriste magten ud af døende hænder

Leder For abonnenter

Tiden er kommet: Send dit brokke-gen på vinterferie og lad julefreden sænke sig tidligt og lad den vare til påske og gerne længere

Horsens

Vaccinationscenter opruster med vagt efter hærværk og forsøg på brandstiftelse på centret

Erhverv For abonnenter

Sushi-succes og vækst på værtshus, optik, chokolade og meget mere: Se hvordan lokale firmaer klarer skærene i ugens regnskaber

Skoleleder om mulig Omikron-variant: Der er så mange ansatte, der skal testes, at vi ikke kan tage imod elever

Horsens

Mens priserne på energi stiger: Her bliver der ingen prisstigninger på fjernvarme

Erhverv For abonnenter

Midt i tvangslukning og produktionsproblemer: Allan Hansen fik et af sine bedste år nogensinde - og succesen er kun vokset siden

Kultur

Udsatte familier får chancen for at holde jul på Fængslet

Annonce