Annonce
Horsens

Efter værdifuldt fund på Hjarnø: Nu graves der efter guldskatte på Endelave

Midtjysk Detektorforening er i disse dage ved at undersøge, om der gemmer sig værdifulde fund i Endelaves undergrund. Arkivfoto
65 medlemmer af Midtjysk Detektorforening er på Endelave for at se, om øens undergrund gemmer på værdifulde skatte - måske på højde med det opsigtsvækkende guldfund på Hjarnø.
Annonce

Endelave: Gemmer Endelaves undergrund på en guldskat på linje med den, der blev offentliggjort sidste år på Hjarnø?

Det har Jette Brandt-Hansen og Jens Toft, der begge har tilknytning til øen, sat sig for at få klarhed over. De har inviteret Midtjysk Detektorforening til øen, og omkring 65 af foreningens medlemmer er i disse dage i gang med at gennemtrawle øen i jagten på værdifulde fund.

Foreningen kan ikke nå at undersøge hele øen på tre dage men varsler i et brev til lodsejerne, at projektet nok vil komme til at strække sig over et par år. I første omgang har foreningen udpeget lokaliteter, som ud fra blandt andet luftfotos kunne være særligt interessante.

- Vi kan ikke garantere, at der findes en skat på øen, men vi forventer, at der dukker spændende enkeltfund op fra bronzealderen, jernalderen, vikingetiden og middelalderen, skriver Morten Nielsen i et brev til lodsejerne på øen.

Vi kan ikke garantere, at der findes en skat på øen, men vi forventer, at der dukker spændende enkeltfund op fra bronzealderen, jernalderen, vikingetiden og middelalderen.

Morten Nielsen, formand, Midtjysk Detektorforening

Annonce

Fundet på Hjarnø

For et år siden kom det frem, at der var gjort et opsigtsvækkende fund på naboøen Hjarnø. Flere end 32 perler og guldstykker med mere end 1500 år på bagen. Skatten rummede blandt andet guldperler, hængesmykker, en guldnål og små guldklip, der i jernalderen blev brugt som betalingsmiddel.

De første guldstykker blev fundet af tandplejer og amatørarkæolog Terese Refsgaard fra Aarhus i foråret 2017.

- Der kan gå år imellem, at en amatørarkæolog finder guld, og for nogle lykkes det aldrig, så det her er helt vildt, sagde Terese Refsgaard for et år siden om fundet til DR.

Forskningschef Mads Ravn, VejleMuseerne, vurderede dengang, at guldet var fra perioden lige før vikingetiden. Det vil sige, at det formentlig er blevet gravet ned i årene omkring år 500.

Fundet kan ifølge forskningschefen være vidnesbyrd om, at Hjarnø har været i kontakt med Romerriget.

- De har nok været med til at plyndre dernede, så vores fund er et lille levn fra en turbulent tid i verdenshistorien, hvor guldet taler sit eget klare sprog, sagde Mads Ravn.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Så er det nu, det gælder

Ikast-Brande

Personbil brød i brand

Horsens

Er mundbind falsk sikkerhed?

Annonce