Annonce
Horsens

Efter tyveri fra Vær Kirke: Nu bliver kirkesølvet låst inde

Alteret i Vær Kirke stod tomt efter tyveriet fra kirken i marts, hvor to mænd rendte med den syvarmede stage og to alterstager. Det stjålne er tilbage nu, men som en konsekvens af tyveriet vil alteret også fremadrettet stå tomt i dagtimerne. Kun ved kirkelige handlinger findes kirkesølvet frem til at pynte i kirken. Arkivfoto: Søren E. Alwan
Alt af værdi i Vær Kirke er fremover låst inde i dagtimerne. Ærgerligt, men nødvendigt, lyder det fra graver Frank Rosendahl Poulsen.

Vær: Den mand, der begik tyveriet fra Vær Kirke, er nu sat bag lås og slå.

Det samme er det kirkesølv, han stjal fra kirken natten til 11. marts, men som nu er blevet leveret tilbage.

- Efter at vi har fået vores messing tilbage, bliver det låst inde. Det står ikke fremme længere i dagtimerne. Kun når der er kirkelige handlinger, kommer det frem, fortæller graver Frank Rosendahl Poulsen og tilføjer:

- Det er en nødvendig konsekvens. Men det er frygtelig ærgerligt, at det er sådan. Det er trist, at fordi man har noget, der glimter lidt blankt, kan man ikke have det stående, uden at nogle tror, at de bare kan gå ind og hente det.

Det er frygtelig ærgerligt, at det er sådan. Det er trist, at fordi man har noget, der glimter lidt blankt, kan man ikke have det stående, uden at nogle tror, at de bare kan gå ind og hente det.

Frank Rosendahl Poulsen, graver, Vær Kirke

Ville koste 284.000 kr. at genskabe

Ved tyveriet blev der stjålet 45 små messinglysestager, to alterstager, en syvarmet stage, et dåbsfad og en dåbskande - alt sammen uerstattelige kulturskatte.

I materialer alene repræsenterer det stjålne en meget ringe værdi, og det ville være yderst begrænset, hvad det ville kunne sælges til.

Men skulle kirken have anskaffet sig nyt af det hele, ville det koste ca. 284.000 kr. at genskabe det. Det kom frem under retssagen mod den 43-årige mand, der i sidste uge blev dømt for tyveriet fra blandt andet Vær Kirke.

Derfor bliver kirken nødt til at passe ekstra på, og derfor bliver der sat en alarm på døren, der sender en sms, hvis døren ikke låser ordentligt, når den låser automatisk ved solnedgang.

Ok med kirke i hverdagstøj

For sognepræst Gudmund Rask Pedersen er det okay, at kirkesølvet nu er forsvarligt låst inde undtagen ved kirkelige handlinger.

- Jeg har ikke noget imod, at kirken har sit hverdagstøj eller daglige måde at være til på, uden at kirkesølvet, dåbsfad, syvarmet stage og de andre ting er der. Det er noget, vi tager frem, når vi har en særlig anledning til at samles i kirken, herunder til gudstjenester, siger han og tilføjer:

- Det er lige som derhjemme. Hvis du ikke vil have stjålet dine fine sager, må du låse efter dig eller låse det inde. Vi låser kirkesølvet inde nu, for det strider mod kirkens væsen at stå lukket og låst. Kirken skal af alle huse stå åben og helst døgnet rundt, men det kan vi ikke. Forsikringsmæssigt kan vi lade den stå åben fra solopgang til solnedgang, så det gør vi.

Ros til politiet

Både graveren og præsten er lykkelige for, at de stjålne effekter kom så hurtigt tilbage, og roser politiet for den indsats, der førte til, at kirketyven blev pågrebet blot to dage efter tyveriet.

- Vi fik det hele tilbage, gudskelov for det, og det skylder vi politiet i Horsens en stor tak for. De har virkelig været på sagen og gjort et stort stykke arbejde. Der er ingen tvivl om, at de er gået dedikeret til værks, siger Frank Rosendahl Poulsen, der også glæder sig over reaktionerne fra bysbørnene.

- I forbindelse med konfirmationerne har der været reaktioner fra mange af gæsterne. De har fulgt med i sagen og er glade for, at messingen er kommet tilbage. Der har været en følelse af, at det ikke kun er kirken, der blev berøvet, det var fra deres sognekirke, der blev stjålet. Det et vigtigt, at folk har et forhold til tingene, siger graveren.

Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Korshærsleder: Hjemløsetallet i Horsens stiger igen - der bør være flere 'skæve boliger'

Læserbrev: Mens hjemløsetallet i Danmark stort set er uændret, er der ifølge den seneste landsdækkende hjemløsetælling nu 181 hjemløse i Horsens. Det er en stigning på 45 personer i forhold til 2017. Det betyder, at der er 181 borgere, der på optællingstidspunktet ikke havde en fast adresse. Det er mennesker, der f.eks. sover hos en ven eller bor i et kolonihavehus, en garage, en forladt bygning eller i telt. 30 horsensianere bor på herberger (§ 110) rundt omkring i landet. Det koster ca. 30.000 kr. pr. måned for hver person, hvoraf Horsens Kommune betaler halvdelen. Staten betaler den anden halvdel. En udgift for Horsens Kommune på ca. 5,5 mio. kr. At være hjemløs er en ulykkelig situation, det er flovt og skamfuldt ikke at have et sted at bo. At have en bolig er en basal ting, som alle vi andre tager for givet. Vi møder dem på Kirkens Korshærs varmestue i Borgergade, hvor de kommer for at få morgenmad, et bad og et måltid varm mad. Vi møder dem, når de kommer direkte udskrevet fra psykiatrisk hospital eller løsladt fra fængslet uden en funktionel bolig. Vi sender dem på gaden igen, når varmestuen lukker kl. 13.30, velvidende at nogen af dem ikke har et sted at gå hen, før vi åbner igen næste morgen. Gæstfriheden er dog stor hos varmestuens øvrige brugere, som ofte inviterer de hjemløse hjem til sig. En nødløsning, som der desværre sjældent kommer noget godt ud af. Hjemløshed er et komplekst problem, fordi det ikke blot handler om at få en billig bolig. Det er komplekst, fordi man sjældent bare er hjemløs. Ofte er man også plaget af misbrug og stor gæld forårsaget af kviklån, narko og spil. Har man så også en psykiatrisk lidelse, så er det meget svært at få hverdagen til at fungere. Får man endelig en bolig, varer det ikke længe, før man ender på gaden igen. Som hjemløs er man truet på sin eksistens, og det er en ond cirkel, der starter. Man er i ekstrem fare for at blive involveret i vold, kriminalitet, afpresning og prostitution, og gentagne gange møder de hjemløse op på varmestuen og har mistet alt, og varmestuens medarbejdere må hjælpe dem med at få bragt orden i kaos igen. Mange af varmestuens brugere har fået gentagne tilbud om bolig og misbrugsbehandling i løbet af deres liv, men det har ikke fungeret. De passer ikke ind nogen steder, og misbruget fortsætter. Derfor bør der bl.a. være flere "skæve boliger" med en social vicevært tilknyttet, hvor de kan bo og leve i fred og have deres misbrug uden at genere nogen naboer. Desuden bør der være en fokuseret og forebyggende hjemløseindsats, hvor alle kommunens instanser og samarbejdspartnere arbejder sammen om konkrete løsninger for den enkelte hjemløse.

Horsens

Endnu et mislykket forsøg: Tre upålidelige pile udsætter behandling af syg vildhest

Annonce