Annonce
Horsens

Efter stor succes med kommunalt projekt: Ensomme unge fortsætter på egen hånd

Michelle Elstrøm er alenemor og er netop flyttet til Assendrup. Derfor var F.U.G.L.E en oplagt mulighed for at lære andre jævnaldrende at kende. Foto: Yilmaz Polat
En række unge har været så glade for kommunalt projekt mod ensomhed, at de har besluttet selv at føre gruppen videre efter forløbets afslutning.

Horsens: Ungdomslivet er som regel synonymt med fart over feltet, oplevelser, der står i kø, og farverige erfaringer i hobetal. I al fald for flertallet.

En ofte overset gruppe er de unge, der ikke får taget for sig af livets gavebod og i steder falder ud af fællesskabet - og ind i ensomhedens land.

Netop dén målgruppe satte Jobcenter Horsens sig i november sidste år for at hive i en anden retning med projektet F.U.G.L.E - Foreningen for Unges Glæde ved Livets Events, der blev afrundet i sommers.

- Alle i gruppen har deres at slås med, men så lytter man til hinanden og giver gode råd. Det har været rart at føle sig som en del af et fællesskab, siger Michelle Elstrøm, 22.

I det forgangne år har de unge blandt andet været på stadion, til riffelskydning og på fotokursus. Og tilbagemeldingerne har været entydigt positive. Endda så gode, at et par af deltagerne nu har sat sig for at fortsætte projektet på egen hånd.

- Det har fungeret godt, at møderne har været bundet op på events eller kurser. For flere af de unge har det fungeret som et forum, hvor de - får en sjælden gangs skyld - fik lov at være gode til noget, siger Trine Julie Køhler, der er ungekonsulent hos Tilbudsservice, Jobcenter Horsens.

Annonce

Det, vi ofte ser, er, at det kan være rigtig svært for den her målgruppe at tage initiativ og opsøge sociale fællesskaber på egen hånd. Derfor håber vi, at gruppen, de nu har fået, kan give dem et netværk, de kan bruge til dét.

Trine Julie Køhler, ungekonsulent hos Tilbudsservice, Jobcenter Horsens

Svært at opsøge fællesskaber på egen hånd

F.U.G.L.E blev sidste år iværksat af Tilbudsservice, hvor det udsprang af udviklingsprojektet "Unge på vej", der skulle skabe bedre fritidmiljøer i Horsens. I den forbindelse blev man opmærksom på, at mange ensomme unge i kommunen manglede et socialt samlingspunkt.

- Jeg er ikke en af de generte. Faktisk snakker jeg nogle gange for meget, vil nogen sige. For mig var F.U.G.L.E mere en god mulighed for at lære nogen nye at kende, fortæller Michelle Elmstrøm, der er alenemor og netop har slået sig ned i Assendrup.

En af målsætning bag projektet var at danne grundlag for, at deltagerne på sigt selv kan opsøge foreningslivet i Horsens. Noget, der kan være en mundfuld for projektgruppen, der tæller unge med angst, depression og indlæringsvanskeligheder.

- Det, vi ofte ser, er, at det kan være rigtig svært for den her målgruppe at tage initiativ og opsøge sociale fællesskaber på egen hånd. Derfor håber vi, at gruppen, de nu har fået, kan give dem et netværk, de kan bruge til dét, siger Trine Julie Køhler.

- Jeg lægger hus til madklub

Det budskab lader de unge til at have taget til sig, og derfor har et par af dem nu sat sig for at køre gruppen videre på egen hånd. Fællesskabet, de har fået op at stå, er nemlig ikke ét, der bør gå tabt.

- Vi følte næsten, at aftenerne var for korte, når vi endelig mødtes. Nu hvor vi selv bliver nødt til at arrangere det fremover, har jeg eksempelvis tilbudt at lægge hus til. Så behøver en madklubaften ikke at slutte klokken ni, siger Michelle Elstrøm, en af initiativtagerne på at føre F.U.G.L.E videre.

Efter planen vil Tilbudsservice bruge erfaringerne fra ensomhedsprojektet som en indsigt i, hvordan et aktivt fritidsliv kan have betydning for unges tilknytning til uddannelse og arbejde.

Ensomhed blandt unge

I 2018 viste en undersøgelsen "Ensomhed blandt unge", som forsknings- og konsulenthuset Defactum lavede for Region Midtjylland, at 12 procent af regionens unge (16-24 år) var svært ensomme.

Blandt unge i aldersgruppen 16-19 år var tallet dobbelt så højt blandt kvinder som blandt mænd.

Undersøgelsen viste desuden, at det for unge kvinder spillede en større rolle for følelsen af ensomhed, om de boede sammen med nogen eller ej.

For unge mænd viste det sig, at særligt dét at have en kæreste var en beskyttende faktor, der betød mindre tendens til ensomhed.

Undersøgelsen konkluderede desuden, at risikoen for at føle sig svært ensom som ung fordobledes, hvis man ikke er under uddannelse eller i arbejde.

Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Inklusion skal være for barnets skyld, ikke for økonomiens

Læserbrev: Vi kendte ham godt. Vi lærere i skolens ældste klasser havde, med en vis ængstelse, på afstand fulgt Frederik op igennem de små klasser, hvor hans adfærd havde været ganske bekymrende. I frikvartererne var han nærmest mandsopdækket, for ellers endte det forudsigeligt nok i ballade. Da han nåede 7. klasse, gik Frederik stadig på skolen. I timerne sad han mest alene med hovedet begravet i computerspil. Af og til blev frustrationerne dog for store, og så måtte klassen gå et andet sted hen, hvis den ville undgå at dele skæbne med stole, borde og penalhuse, som blev kylet rundt i lokalet. Sidst i 7. klasse fik Frederik en plads i et specialtilbud. Alt, alt for sent. Man har I Vejle Kommune lovet at tilføre folkeskolen mere personale for et beløb stigende fra 10 mio. kr. i 2019 til 40 mio. kr. efter fire år. Det kvitterer vi lærere med glæde for. Men virkeligheden har vist, at vi alligevel ikke rigtig har fået flere kolleger ude på skolerne. En af grundene er, at flere og flere elever bliver skilt ud fra almenskolen og placeret i meget dyrere specialtilbud. Det betyder, at pengene går til dem og dermed ikke kan mærkes ude i skolen. I Vejle Kommune er det den enkelte skole, der skal finde pengene i budgettet til at sende elever i specialtilbud, og det er dyrt, så det fløjter. En folkeskoleelev koster 56.000 kr. om året, mens en plads i et specialtilbud kan koste 200.000 kr. Ideen fra kommunens side er at straffe skolen økonomisk, hvis den ikke magter at inkludere sine elever. Desværre betyder det, at børn med særlige behov bliver hængende alt for længe i folkeskolen, hvis skolen ikke har råd til andet. En af årsagerne til stigningen skal findes i, at inklusionsindsatsen i folkeskolen har været underfinansieret. Inklusionen har simpelthen været en spareøvelse. Derfor har disse børn ikke fået den hjælp, de har haft brug for, mens de kunne have haft glæde af den. Nu banker de så på til specialtilbuddene, bl.a. fordi de er blevet holdt for længe ude i almenskolen. Vi må gøre op med et system, der straffer skolerne, hvis man giver eleverne det tilbud, de har brug for, men der skal samtidig sikres ressourcer nok til at rumme børn som Frederik, både for Frederiks skyld, men også for Frederiks klasses. Især hvis folkeskolen fortsat skal være familiernes førstevalg.

Annonce