Annonce
Erhverv

Efter stor fusion: Horsens-virksomhed får nyt navn

Centrale aktører i den nye fusion mellem LMO og Centrovice, fra venstre mod højre: adm. direktør i det tidligere LMO Jan Winther, bestyrelsesformand for LMO Nis Kristian Hjort, næstformand i LMO Henrik Nielsen, næstformand i Centrovice Lars Iversen, bestyrelsesformand for Centrovice Torben Lyngsøe Povlsen.
Jyske LMO og fynske Centrovice er fusioneret. Nu får rådgivningsselskabet nyt navn.

Horsens: Velas er navnet på den nye virksomhed, der er skabt i halen på en fusion mellem to af landbrugsbranchens store rådgivningsvirksomheder.

Da de to virksomheder, LMO, der bla. holder til på Erhvervsbyvej i Horsens, og fynske Centrovice, tilbage i november fusionerede, blev det aftalt, at den nye virksomhed, der tæller godt 600 medarbejdere og har årlig omsætning på knap 400 mio. kr., skulle have et nyt navn.

Dermed er navnet LMO en saga blot, og det nye navn er en realitet, efter at en enstemmig bestyrelse har stemt for det nye navn, fortæller bestyrelsesformand for Velas Nis Kristian Hjort i en pressemeddelelse.

- Vi er stolte over, at både medarbejdere, kunder og samarbejdspartnere fremover vil kende os som Velas. At nå hertil, hvor vi kan præsentere både et nyt navn og en ny identitet, har været en lang og omfattende proces, hvor både medarbejdere og et eksternt bureau har været med til at finde frem til den identitet, vi skal have fremadrettet. Det glæder jeg mig meget over, siger Nis Kristian Hjort.

Annonce

Andre erhverv

Navnet Velas er inspireret af stjernebilledet Vela, der er kendt som Sejlet, og som symboliser fremdrift.

Logoet er en stjerne med fire klare takker, og den skal symboliserer Velas' rolle som en ledestjerne på himlen.

- Det giver rigtig god mening for os, fordi ledestjerner viser retning. På samme måde er vi med til at vise retningen for vores kunder og dermed også vores egen virksomhed. Ledestjerner bruges på både den korte bane såvel som den lange - og vi skal kunne favne begge dele, siger Jan Winther, adm. direktør i Velas.

Modsat andre virksomheder i branchen lægger navnet Velas sig ikke direkte op af en landbrugsfaglig terminologi. Og det er ikke tilfældigt, fortæller Jan Winther.

- Vi vil gerne have et navn, som er anderledes end resten af branchen. Vi vil gerne træde nye veje, og det gør vi med både navnet, fusionen og i det daglige arbejde med vores kunder. Men der skal ingen tvivl være om, at landmænd - store som små - både i dag og i fremtiden vil være vores primære fokus, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odder

Biffen fylder 30 år: Den knytter byen sammen

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];