Annonce
Horsens

Efter stille juledage er der igen travlt i testcenteret

- Jeg bor ikke i Horsens, men har været her for at fejre jul med min familie og skal nu videre til næste stop. Så tænkte jeg, at det ville være god idé at blive testet, lød det ud gennem sideruden, da Anders Pedersen fra Ringkøbing rullede gennem et af de store test-telte. Foto: Ludvig Dittmann
- Vi oplevede stor efterspørgsel på test i dagene op til jul, men vi har så også kunnet mærke, at vi efter 23. december ikke har haft helt så travlt, siger testcenter-koordinator.

Horsens: Søndag morgen blev nogle af landets første corona-vacciner givet på Regionshospitalet Horsens. Men selv om vi dermed fik et nyt våben i kampen mod covid-19, bliver der næppe i nær fremtid lukket for en af byens mest travle arbejdspladser i 2020: corona-testcenteret på Langmarksvej.

Test vil også i de kommende måneder være et af de værktøjer, der skal bremse smittespredningen, og efter nogle stille juledage, hvor centerets cirka 100 ansatte har stukket færre podepinde i halsen på folk, var der søndag igen god gang i teltene ved Casa Arena.

- Vi oplevede stor efterspørgsel på test i dagene op til jul, men vi har så også kunnet mærke, at vi efter 23. december ikke har haft helt så travlt. Vi har været på 50 procent kapacitet, men nu begynder der at komme flere folk igen, konstaterede testcenter-koordinator Simon Thorborg Rosendahl, da Horsens Folkeblad besøgte stedet.

Annonce

Ser frem mod nytår

Simon Thorborg Rosendahl har været en del af det store hold på centeret, som åbnede i oktober, siden november, og han har set opgaven vokse i de seneste måneder.


Det har også været et krav til vores juleaften, at alle skulle vise en negativ coronatest, og det er det samme til nytår, hvor vi skal være sammen med fem venner.

Emilia Baltzer


- Vi startede med en kapacitet på cirka 1400 (om dagen, red.), men op mod jul havde vi stille og roligt skaleret op til 2400. Derudover har vi testbiler, der kører ud og passer andre steder end lige her, og der kører vi også mange borgere igennem, forklarede Simon Thorborg Rosendahl.

Han peger også på, at antallet af ansatte er vokset fra cirka 60 til små hundrede i dag, og han kalder den løbende udvidelse af indsatsen en af de helt store oplevelser ved at arbejde på centeret.

- Vi udvikler os hele tiden for at følge med på det, der bliver krævet af os, og hvad vi tænker fungerer bedst for den enkelte borger, der kommer her, sagde testcenter-koordinatoren.

Simon Thorborg Rosendahl er pilot-uddannet og fløj for et privat flyselskab. Han mistede imidlertid jobbet ved rorpinden på grund af corona, og nu tager han kampen op mod pandemien ved at arbejde som koordinator på testcenteret i Horsens. Foto: Ludvig Dittmann

Han anslår, at der op mod jul blev testet 2100 personer om dagen, og med hjerternes fest bag sig kan han og de øvrige ansatte nu se frem mod nytår.

Om den fejring medfører et lige så stort testbehov, som julen gjorde, turde Simon Thorborg Rosendahl søndag ikke spå om.

- Vi forventer selvfølgelig, at der kommer flere igennem igen i de kommende dage, og den opgave står vi klar til, lovede han.

Annonce

På den sikre side

For nogle af dem, som Horsens Folkeblad søndag mødte i teltene, var det netop udsigten til nytår, der havde ført dem til Langmarksvej.

Blandt dem var Kasper Pold fra Aarhus og Emilia Baltzer fra Horsens, der var mødt op i centerets del for gående.

Kasper Pedersen fra Aarhus og Emilia Baltzer fra Horsens skal fejre nytår med fem venner, og deltagelse kræver en frisk frikendelse for corona-smitte. Foto: Ludvig Dittmann

- Vi har været sammen med vores familie i julen, så vi er taget herop for at være på den sikre side, forklarede Emilia Baltzer.

- Ja, og for at forberede os til nytår. Det giver en sikkerhed at blive testet, når vi nu har været sammen med vores familier, tilføjede Kasper Pold, inden Emilia Baltzer fortsatte:

- Det har også været et krav til vores juleaften, at alle skulle vise en negativ coronatest, og det er det samme til nytår, hvor vi skal være sammen med fem venner. Der skal alle også have en negativ coronatest, der ikke er mere end tre dage gammel.

Annonce

Corona fylder meget

Både Kasper Pold og Emilia Baltzer er blevet testet adskillige gange, og covid-bekymringen fylder i deres liv:

- Ja, rigtig meget. Jeg skal på højskole 9. januar, så nytårsaften bliver den eneste aften, jeg skal ud at være sammen med nogen. Ellers skal jeg være isoleret for ikke at risikere at blive syg, fortalte Emilia Baltzer.

Testcenteret på Langmarksvej har i denne uge åbent alle dage kl. 9-19.

31. december og 1. januar dog kun kl. 9-15.

Per Kristensen, Gl. Ry: Jeg er her for at blive testet, fordi jeg har et job, hvor jeg er i nærkontakt med udsatte borgere. Det er på bostedet Sølund i Skanderborg, hvor der har været konstateret covid-19, så det er en del af beredskabet at blive testet. Foto: Ludvig Dittmann
Poul Højmark, Nr. Snede: Vi skal være sammen med nogle, som vi på ingen måde ønsker at smitte, så vi er her for at være på den sikre side. Foto: Ludvig Dittmann
Annonce
Horsens For abonnenter

Planer om daginstitution ved Nørrestrand sendt i høring: Placeringen er så langt som muligt fra det første - meget omdiskuterede - bud

Danmark

Tirsdagens coronatal: Der er 6324 nye smittetilfælde med coronavirus

Annonce
Annonce
Annonce
Kultur

Rock i Lunden vender hjem med rap, rock og strygere: Se næsten hele plakaten

Sport For abonnenter

En vild rejse og forvandling: I 15 år levede han under de drabelige borgerkrige i Sydsudan – han tog til USA og kunne ikke tælle til ti på engelsk – nu er han profil i Horsens IC

Byens Bedste

Afstemningen er åben: Nu kan du stemme på Byens Bedste 2021

Hedensted

Så mange elever vil blive berørt af nyt klasseloft: Kun få skoler har store klasser i indskolingen

Medie: Epidemikommission vil sende skoleelever hjem

HH Elite For abonnenter

HH Elite bløder med millionunderskud - men der er ingen krav om overskud: Derfor er der fuld kontrol, og ingen alarmklokker, der ringer hos ledelsen

Erhverv For abonnenter

Stor virksomhed med rødder i Hornsyld har forladt byen helt: - Det var tid for barnet til at flytte hjemmefra

Horsens

Coronasmitten sætter flere ny rekorder i Horsens: Aldrig har der været så mange smittede på én uge eller på ét døgn

Mette F. varsler pressemøde onsdag aften om nye coronatiltag

Odder

Mariehønen Evigglads far boede i Hou

Erhverv For abonnenter

Her vil Hybel bygge og bo: Se planerne for Hybels ny domicil, der ikke blev som først planlagt

Hedensted

Juelsminde Lægehus sikrer bemandingen: 35-årig læge er klar til at tage over efter Frandsen

Annonce