Annonce
Kultur

Efter sidste års busskandale: Nu er der styr på Smukfest-busserne

Politiet kontrollerede tirsdag busser på Smukfest. Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix
Sydøstjyllands Politi er meget tilfredse med resultatet af årets buskontrol i forbindelse med festivalen i Skanderborg.

SKANDERBORG: Det var alt andet end smukt, da Sydøstjyllands Politi i 2018-udgaven af Smukfest udførte et grundigt tjek af festivalens shuttle-busser. Første dag måtte halvdelen af busserne tages ud af drift på grund af dårlige bremser, dæk og andre graverende fejl.

Da politiet dagen efter gentog tjekket af busserne var det ikke blevet meget bedre. Igen var der flere busser der dumpede eftersynet - blandt andet en bus, der dagen i forvejen var blevet dømt ude ved politiets første kontrol.

Resultat var mangel på busser, og at tusinder måtte gå den flere kilometer lange tur fra campingområdet Kærligheden til festivalpladsen.

Det fik festivalen til at træffe beslutningen om at hyre et nyt busselskab - Herning Turist - der resten af festivalen transporterede festivalens gæster.

Annonce
Langt hovedparten af shuttle-busserne kom igennem politiets buskontrol. Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix

Tilfredshed i år

Lige som tidligere år har Sydøstjyllands Politi været forbi festivalen og udført kontrol af de busser, der kører som shuttlebusser ved Smukfest.

Da Herning Turist sidste år overtog opgaven var der ingen problemer. Derfor er det samme selskab, der står for bustrafikken i år, og 15 busser blev tjekket af politiet.

Resultatet af kontrollen var, at tre busser ud af 15 blev indkaldt til syn. To af de tre busser er reservebusser, der kun er med, hvis en af de andre busser bryder sammen, og de var ikke i drift.

- Vi er rigtig tilfredse. Det er meget fint resultat og en væsentlig forbedring af bustrafikken i forhold til sidste år, sagde politikommissær Poul Steffensen, Sydøstjyllands Politi, onsdag.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Ny café slår dørene op i Horsens

Hedensted For abonnenter

Tilsynssag: Når man ender i denne situation, er der selvfølgelig noget, man ville ønske, at man havde gjort anderledes

Annonce