x
Annonce
Læserbrev

Efter rapport om kunstigt fremstillede landbrugsprodukter: 'Det er vildt, hvis det kommer til at ske'

Det er helt sikkert også den vej, det kommer til at gå i Danmark. Det gode spørgsmål er naturligvis, hvor hurtigt og hvordan vil denne disruption ramme dansk landbrug og fødevareproduktion?

Læserbrev: Kunstige proteiner overhaler koen om 10 år - i hvert fald i USA, hvis en amerikansk tænketank får ret.

Ifølge RethinkX's rapport "Rethinking Food and Agriculture" står verden overfor den største og ikke mindst hurtigste disruption indenfor fødevarer og landbrug, som nogensinde er set.

Den amerikanske tænketank vurderer, at kunstigt fremstillede produkter bliver 50-80 pct. billigere at fremstille end naturligt fremstillede produkter.

Dette betyder, at efterspørgslen efter oksekød og mejeriprodukter vil være 50 pct. mindre allerede i 2030.

Det er vildt, hvis det kommer til at ske. For det betyder jo samtidig, at udslippet af drivhusgasser fra koen vil blive reduceret tilsvarende.

Da de øvrige kød- og fiskeprodukter forventes at følge samme mønster, forventes efterspørgslen på afgrøder til foder også at falde med 50 pct. de næste 10 år. Og det er jo faktisk lige om lidt.

Den amerikanske tænketank forventer også, at 60 pct. af den jord, der i øjeblikket anvendes til husdyr og foderproduktion, kan frigives til andre formål indenfor de næste 15 år.

Det er helt sikkert også den vej, det kommer til at gå i Danmark. Det gode spørgsmål er naturligvis, hvor hurtigt og hvordan vil denne disruption ramme dansk landbrug og fødevareproduktion?

Men noget kunne i hvert fald tyde på, at en pæn del af landbrugets klimaaftryk nærmest forsvinder af sig selv.

For selv når drivhusgasserne fra den fødevareproduktion, der nødvendigvis skal erstatte den animalske produktion, medregnes, så vil udslippet fra sektoren som hele falde næsten 45 pct. frem med 2030, vurderer tænketanken.

Den del af historien er vel ikke så tosset, men resten er faktisk lidt skræmmende.

Torben Busk. Arkivfoto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Politiet og kommunen advarede om at besøge Den Genfundne Bro: - Hvis der havde været for mange her, var vi gået igen

Leder

Største nationale krise siden anden verdenskrig: En helt ny forståelse er vokset frem

Da statsminister Mette Frederiksen 11. marts lukkede store dele af Danmark ned og sendte både små og store børn samt offentligt ansatte hjem, var vi mange, der kaldte det for den største nationale udfordring og krise siden anden verdenskrig. Udviklingen siden har kun bekræftet ordene. De økonomiske udfordringer er gigantiske, både på det nære plan for den, der har mistet sit arbejde eller må se sin virksomhed gå konkurs, og på det nationale og globale plan. Men frem er også spiret stor og kreativ hjælpsomhed, ikke bare inden for den enkelte familie, men bredt ud til dem, der har brug for det. Vi har her i avisen bragt dejlige og positive eksempler på mennesker, som uden at forvente spor til gengæld hjælper andre. I søndags gjorde historikeren Thomas Oldrup i Avisen Danmark os klogere på, at sådan var det også under besættelsen i 1940-45. I krigsårene sang danskerne sammen. Dengang under navnet alsang, mens vi nu kalder det fællessang og samler os om DR-programmer som "Morgensang med Philip Faber" og "Fællessang - hver for sig". Lokalt har avisen fortalt om initiativer med gårdsang og altankor. Det handler om at føle, at vi står sammen. I dag er det præcis 80 år siden, Danmark blev besat og stod på dørtærsklen til fem onde år. Det vil påskens aviser helt naturligt bære præg af. Jeg håber, at du som jeg vil læse artiklerne med en fornyet forståelse. Jeg har altid haft dyb respekt for dem, der gjorde en forskel i de svære år under besættelsen, men corona-krisen har føjet flere lag til min forståelse. Ikke mindst, når det handler om, hvad uvished gør ved ganske almindelige menneskers liv. Ligesom ingen aner, hvordan corona-krisen vil udvikle sig i de kommende uger, måneder og år, vidste ingen i 1940, hvor længe krigen ville vare, og hvem der ville vinde. Ligesom ingen anede, hvor mange ofre krigen ville kræve, ved ingen, hvor mange ofre Covid-19 vil kræve. Ligesom dengang kommer vi ud på den anden side, men vi er tvunget til at lære at leve med uvisheden om hvornår og hvordan.

Annonce