Annonce
Østjylland

Efter påkørsel af politibetjent: Sådan vil kommunen bremse vanvidskørsel på Silkeborgvej

Fredag blev en politibetjent livsfarligt såret, da en bilist pløjede ham ned i krydset mellem Silkeborgvej og ringvejen. Efterfølgende tog bilisten flugten. Nu er Aarhus Kommune parat med en plan for at hastighedsdæmpe Silkeborgvej. Fotocollage: Jesper Bech / pressefotos.dk / Teknik og Miljø
Ni nye helleanlæg og en indsnævring af kørebanerne skal gøre det vanskeligere at køre råddent på Silkeborgvej, hvor borgere i årevis har bedt om hjælp til at komme hasarderet kørsel til livs.

ÅBYHØJ: Fem biler holder pænt på række og venter for rødt lys. Én bil kører frem i venstresvingsbanen. Så snart lyset skifter til grønt, fyrer chaufføren i venstresvingsbanen den af og trækker med hvinende dæk ind foran de andre biler.

Færdes man ofte på Silkeborgvej i Åbyhøj, vil man vide, at den slags scener er ret almindelige netop her.


Annonce

Overordnet set er der åbenlyst tale om mennesker, der er parate til at tage nogle fuldstændig vanvittige chancer.

Jeppe Gudmandsen, Rådet for Sikker Trafik


Nu vil Aarhus Kommune gøre det sværere at lave rådne og livsfarlige overhalinger på strækningen mellem Kvickly og ringvejen.

Ni nye helleanlæg, en indsnævring af kørebanen og en hastighedsnedsættelse fra 60 til 50 km/t skal tvinge 'fart-entusiaster' til at følge den øvrige trafik.

Uacceptabel adfærd

Ifølge rådmand for Teknik og Miljø, Bünyamin Simsek (V), kommer ændringerne som et direkte modsvar til den hensynsløse trafikkultur, der hersker i dele af det vestlige Aarhus.

- Weekendens uhyggelige hændelse (med påkørslen af en betjent, red.) viser, at der hos nogle trafikanter i området er en helt vanvittig trafikadfærd, og vi skal gøre, hvad vi kan for at få den ændret, siger Bünyamin Simsek og fortsætter:

Det er strækningen markeret med rødt, hvor der i fremtiden skal laves helleanlæg og fartdæmpning. Den blå vej til venstre i billedet er ringvejen, og den gule firkant angiver, hvor Kvickly i Åbyhøj ligger. Foto: Jesper Bech / Google Maps

- Formålet med de kommende ændringer af Silkeborgvej er at skabe en tryggere vej for de bløde trafikanter, og sætte en stopper for farlige overhalinger.

Konkret skal der anlægges ni nye helleanlæg i midten af kørebanen på den halvanden kilometer lange strækning.

Dermed bliver den i dag 10 meter brede vejbane delt i tre. En kørebane til venstre, en til højre og så et stykke disponibelt asfalt i midten mellem helleanlæggene.

Silkeborgvej vil i fremtiden blive præget af ni, grønne helleanlæg på midten af kørebanen. Det primære formål er at nedbringe muligheden for hasarderet kørsel på strækningen, der lige som øvrige dele af det vestlige Aarhus er plaget af egoistisk og farlig kørsel. Illustration: Teknik og Miljø, Aarhus Kommune.

Her er det ikke meningen, at der skal køre biler, men den disponible midterbane kan eksempelvis bruges, når man skal svinge til venstre ad en sidevej.

- Man kender det eksempelvis fra Graham Bells Vej ude ved Ikea. Der er ingen helleanlæg, men ellers er vejen principielt indrettet på samme måde med det her stiplede areal i midten, forklarer Jesper Frandsen, der er projektleder i Teknik og Miljø.

Midterbanen her på Graham Bells Vej i Aarhus N kaldes i vejteknisk jargon for et "kaos-areal". Det skulle dog gerne resultere i mindre kaos, når en lignende løsning efter sommerferien bliver implementeret på Silkeborgvej i Åbyhøj. Foto: Google Street View

Ved at inddrage et tre meter bredt midterareal skærer man reelt hver vejbanes bredde ned fra cirka fem meter i dag til 3,25 meter i fremtiden.

Men vil det virke? Vil vanvidsbilister ikke bare se det som en sport at køre slalom mellem de nye helleanlæg?

- Det er jo svært at svare på. Det her er så langt, vi kan gå rent byggeteknisk for at sætte ind mod den slags kørsel. Derfra bliver bliver det en opgave for politiet, siger Jesper Frandsen.

Annonce

- De tager vanvittige chancer

Hos Rådet for Sikker Trafik er det også den officielle holdning - at vanvidsbilister er en sag for politiets lange arm.

- Overordnet set er der åbenlyst tale om mennesker, der er parate til at tage nogle fuldstændig vanvittige chancer. Vi betragter mange af dem, der bliver sigtet for vanvidskørsel, som værende uden for pædagogisk rækkevidde, siger Jeppe Gudmandsen, der er pressekonsulent i Rådet for Sikker Trafik.

Han tør ikke vurdere, om de fysiske ændringer på Silkeborgvej vil få den ønskede effekt, eftersom fysisk infrastruktur falder uden for Rådet for Sikker Trafiks kompetencer.

Det eneste han kan sige med sikkerhed, er, at de redskaber, Rådet for Sikker Trafik har i værktøjskassen, har vist sig at være uden effekt over for den gruppe, der kan kaldes deciderede vanvidsbilister.

- Når du sætter dig ind i en bil og kører mod færdselsretningen, op på cykelstien eller mere end dobbelt så hurtigt som det tilladte, så er vores erfaring, at ingen kampagner og hvad vi ellers har at byde ind med, kan få dig til at at ændre adfærd. Ud fra det indtryk vi får gennem medierne, er der typisk tale om personer, der samtidig også er dømt for andre former for kriminalitet, siger Jeppe Gudmandsen.

Annonce

På bagkant af ulykker

Ændringerne af Silkeborgvej falder timingmæssigt lige efter den tragiske ulykke, hvor en ung betjent fredag 18. juni blev påkørt af en flugtbilist, i krydset mellem ringvejen og Silkeborgvej.

Og for kun en måned siden skete der en alvorlig ulykke ved Chr. Winthers Vej, der er en sidevej til Silkeborgvej.

Her bragede to biler sammen med sådan en kraft, at hele motorblokken blev flået ud af den ene bil.

21. maj  bil stødte to biler sammen på Silkeborgvej, da den ene svingede ud fra Chr. Winthers Vej. I alt var fire biler og en bus indblandet i ulykken. Foto: presse-fotos.dk
Ulykken på Silkeborgvej i Åbyhøj for en måned siden var så voldsom, at hele motorblokken røg ud af en af bilerne. Foto: presse-fotos.dk

Ændringerne af vejforløbet har dog været i støbeskeen gennem længere tid, forklarer Jesper Frandsen fra Teknik og Miljø:

- Vi har i længere tid været i kontakt med beboerne i området, som gennem flere år har givet udtryk for, at færdselskulturen er noget alternativ. At der bliver kørt for stærkt og lavet hasarderede overhalinger. Det er forhistorien til, at vi nu er klar til at lave de planlagte ændringer.

I forbindelse med arbejdet skal der i første omgang flyttes gadebelysning. Den del starter lige efter sommerferien, mens selve helleanlæggene ligger længere ude i fremtiden.

- Jeg håber, vi kan komme i gang med den del i løbet af i år, men der skal også lægges en ny vandledning ned i vejen, og det er vi ikke færdige med at koordinere. Så jeg kan ikke sige præcis, hvornår vi starter eller er færdige, siger Jesper Frandsen.

Annonce
Horsens

Tag kandidattesten her

AC Horsens For abonnenter

Live: Kan AC Horsens levere en toppræstation og nedlægge Lyngby igen?

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Danmark

Fredagens coronatal: Yderligere 1270 er testet positive for corona

Annonce
Annonce
Annonce
Horsens For abonnenter

Han sad fængslet længere end sin dom, men får ikke erstatning: - Det har været et ekstremt belastende forløb

Horsens For abonnenter

560 medlemmer og et jammerligt klubhus: Nu er spørgsmålet, om fodboldklub skal blive eller rykke i retning af Hatting

Debat

Et indspark i debatten om Det Gule Pakhus

Erhverv

Nyt vartegn? Varmeværk vil placere 18 meter høj tank ved indfaldsvej til Rask Mølle

Erhvervsredaktøren: Hurra, nu kommer der et nyt mærke på din mad

Hedensted For abonnenter

Nu begynder legeplads-retssagen snart: Kommunen kan højst ende med en bøde

Odder

DF’er forlod partiet efter sag om ekstremporno: Ny kandidat til byrådet fremhæver porno på sin Facebook-side

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

KANDIDATTEST

Ved du hvem, du vil stemme på? Tag kandidattesten her

Løvkvist: Venstre vakler på vippen i Jylland - og det er Ellemanns store chance

AC Horsens

Nu letter modstanden i kvindeligaen: Sådan kan HH Elite give slutspilsdrømmen ny næring i de kommende uger

Horsens For abonnenter

Dyreste hus solgt til 4,6 mio. kr. - det billigste kostede 290.000 kr.: Se denne uges bolighandler i Horsens Kommune

Erhverv

Børnefamilie på landet: Moderne landbo-par åbnede "Burgårde-Biksen"

Annonce