Annonce
Danmark

Efter ny uro om støj fra kampfly: Partier vil have staten til at træde i karakter

De første F-35-kampfly kommer til Flyvestation Skrydstrup i 2023. Politikere vil nu diskutere, hvem der skal holde tilsyn med støjen fra flyene, efter staten har afvist Haderslev Kommunes ønske om at blive fritaget for tilsynsopgaven. Arkivfoto: Jacob Schultz.
Enhedslisten, Konservative og Dansk Folkeparti mener, at staten bør træde til, hvis Haderslev Kommune ikke kan varetage opgaven med at kontrollere støjen fra de kommende F-35-kampfly. Kommunens ønske om at slippe for tilsynspligten er blevet afvist.

Kampfly: Hvis kommunen ikke kan føre en ordentlig kontrol med støj fra Danmarks nye kampfly, bør staten komme til undsætning. Det mener partier fra begge fløje, efter avisen Danmark i onsdagsavisen kunne føje endnu et kapitel til tvisten om støj fra Danmarks nye F-35-kampfly, der skal operere fra Flyvestation Skrydstrup i Sønderjylland fra 2023.

Haderslev Kommune har bedt staten overtage tilsynspligten med støjen fra flyvestationen, da kommunen ikke mener, at den kan opfylde sin tilsynspligt. Men det ønske er blevet afvist, og dermed står kommunen tilbage med opgaven. Hvis kommunen virkelig ikke kan klare opgaven, kan staten ikke bare afvise kommunens ønske uden videre, mener forsvarsordførere fra Dansk Folkeparti, Konservative og Enhedslisten.

- I bund og grund er det rimeligt, at staten skal have tilsynet med støjgener, når det er forsvarets fly og luftbase. Det er på sin plads, siger Dansk Folkepartis forsvarsordfører, Bent Bøgsted.

Han understreger samtidig, at kommunen skal kunne argumentere for, hvorfor de ikke kan opfylde tilsynspligten.

Annonce

Sagen kort

9. juni 2016 blev der indgået en bred politisk aftale om at købe 27 F-35-kampfly, der skal erstatte de nuværende F-16-fly.

Flyene får base på Flyvestation Skrydstrup i Sønderjylland, og de første kampfly ankommer i 2023.

Haderslev Kommune er den myndighed, der fører tilsyn med, at Flyvestation Skrydstrup overholder den miljøgodkendelse, de fik af Sønderjyllands Amt i 1999. Miljøgodkendelsen sætter rammerne for flyvestationens aktiviteter i forhold til for eksempel støj, luftforurening, opbevaring af affald.

I maj sendte kommunen et brev til daværende forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) og Forsvarsudvalget, hvor kommunen bad om, at staten påtog sig opgaven med at føre tilsyn med støj i forbindelse med en ny anlægslov, som skal vedtages i forbindelse med de nye F-35-kampfly.

Men Miljø- og Fødevareministeriet har nu konkluderet, at miljøstyrelsen ikke skal overtage tilsynet med støj fra flyvestationen.

Kræver redegørelse

Det samme mener Enhedslistens forsvarsordfører, Eva Flyvholm, der vil bede forsvarsminister Trine Bramsen (S) om en redegørelse i sagen.

Hun mener, at staten enten bør overtage tilsynet eller tilbyde kommunen hjælp til at opnå de fornødne kompetencer til at kunne føre tilsyn med støjen. Jyllands-Posten har tidligere afdækket, hvordan F-16-kampfly i årevis har støjet mere end tilladt på Flyvestationen. Og derfor bør der være ekstra fokus fra statens side på at sikre et stærkt tilsyn i fremtiden, mener hun.

- Man kan ikke forsvare over for de mennesker, der bor i området, at man er klar til at hælde kampfly ned samtidig med, at der ikke er ordentligt tilsyn, siger hun.

Peter Pagh, Professor i miljøret på Københavns Universitet, forholdt sig i onsdagsavisen undrende over for, at tilsynet ikke bliver fjernet fra kommunen.

- Det er ikke en opgave, der er egnet til en kommune. Der er simpelthen for mange problemstillinger i det, og der er sikkerhedshensyn, som skal varetages, sagde han.

Skal lytte til ekspert

Netop professorens vurdering er afgørende for, at Konservatives forsvarsordfører, Niels Flemming Hansen, bakker op om, at staten bør træde til.

- Personligt synes jeg, at det må være statens opgave. Men det skal være på baggrund af hans (Peter Paghs, red.) vurderinger, og ikke fordi Haderslev Kommune kaste håndklædet i ringen, siger forsvarsordføreren, der vil tage sagen op i forsvarsudvalget, hvis ministeren ikke selv gør det.

Venstres forsvarsordfører, Karsten Lauritzen, vil først tage stilling til sagen, når den er drøftet i forsvarsudvalget. Men han siger, at han umiddelbart ikke synes, at det er et urimeligt ønske fra kommunen, at staten overtager tilsynet med støj.

Avisen Danmark forsøgte tirsdag at få forsvarsminister Trine Bramsens holdning til sagen. I et skriftligt svar meddelte hun, at: ”Jeg kan bekræfte, at jeg har modtaget en henvendelse fra Haderslev Kommune omkring det fremtidige tilsyn med Flyvestation Skrydstrup. Den vil blive behandlet i det videre arbejde med anlægsloven.”

Forsvarsministeriets koncernstyringsdirektør, Per Pugholm Olsen, forklarede i onsdagsavisen, at Forsvarsministeriet og Miljø- og Fødevareministeriet har vurderet, at Haderslev Kommune godt kan varetage tilsynsopgaven med støj fra Flyvestation Skrydstrup, og at der derfor ikke er grundlag for at hjemtage opgaven.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Skoleelever løb for lungerne

Debat

Debat: Karen Blixen som fransk kok

Mange husker Blixens franske mesterkok Babette. At forfatterinden også selv var en dygtig kok, har været en velbevaret hemmelighed - lige indtil kogebogen fra hendes læretid hos en fransk kok dukkede op. At Karen Blixen kunne noget med mad og vin ved de fleste fra "Babettes gæstebud". Fortællingen handler om den kvindelige køkkenchef, der vinder den store lotterigevinst og efterfølgende bruger alle pengene på ét måltid, som hun serverer for menigheden i en lille norsk by, hvor hun er i huset hos to puritanske provstedøtre. Hvis vi regner kuvertprisen ud i dag, svarer det til i omegnen af 25.000 kroner Undersøger man Babettes menu nærmere, er det indlysende, at den fiktive køkkenchef er en stor gastronom, men det er lige så klart, at Blixen for at skabe en sådan figur, selv måtte besidde en dyb viden om vin og mad. Spoler vi tiden knap 20 år tilbage fra udgivelsen af "Babettes gæstebud", står Karen Blixen ved et vendepunkt. Efter 17 år i Afrika måtte hun i 1931 forlade sin elskede farm, der var blevet solgt på tvangsauktion. Og hendes livs kærlighed, Denys Finch-Hatton, var styrtet ned med sit fly. Hele hendes tilværelse smuldrede. Her ved sit livs skillevej skrev hun til sin bror og delagtiggjorde ham i sine tanker om fremtiden. Hun så to scenarier for sig: Hun kunne tage til Paris og blive kok. Eller hun kunne begynde at skrive. Hun valgte som bekendt forfatterskabet. Men hvordan kunne det være, at baronessen overhovedet så kokkegerningen som en nærliggende mulighed for sin fremtid? Det var et af de spørgsmål, jeg stillede mig selv under arbejdet med min bog, "I køkkenet med Karen Blixen". Den store overraskelse for mig var, hvordan hendes breve fra Afrika er fulde af maleriske beskrivelser af arbejdet med at bygge et køkken op på farmen - et køkken, der endte med at få ry som det lokale Ritz blandt hendes rige venner. Jeg studsede også over Karen Blixens udtalelser til Femina i maj 1961. Her fortalte hun om sin tid som kokkelærling hos en fransk kok på Restaurant Rex i Bredgade under et ophold i Danmark i 1925. Det har stået hen i det uvisse, om denne historie var et udtryk for forfatterindens livlige fantasi, eller om der faktisk var realiteter bag. Som en kulinarisk detektiv gennemgik jeg minutiøst Kraks vejvisere, til jeg fandt restauranten. Det var dog ikke nok til fuld bevisførelse for, at hun skulle have slået sine folder som kokkeelev. Blixen fortalte også i sit interview, at kokken var tidligere operasanger, der øvede skalaer, mens han knaldede æg ud i gryden for at pochere dem. På en måde lød det mere som et udslag af storytellerens lyst til at entertaine end en sandfærdig erindring. Mens jeg studerede hendes kogebøger på Rungstedlund, fandt jeg dog det fældende bevis i form af en notesbog. Den var fuld af håndskrevne opskrifter på fransk og dansk - nogle nedfældet af Blixen, andre med en ukendt, svungen skrift. Jeg følte mig overbevist om, at dette måtte være opskrifterne fra læretiden. Som en slags arkæolog løftede jeg forsigtigt bogbindet af hæftet. Bindet dækkede over en fin découpage med en kok bøjet over en stor gryde og Karen Blixens letgenkendelige håndskrift henover: ”REX”. Hermed blev hendes udsagn om, at hun havde været kokkeelev dokumenteret, og alle tanker om, at det var storytellerens fri fantasi gjort til skamme. Da Blixen vendte tilbage til Afrika, brugte hun opskrifterne flittigt og lærte sin kok Kamante op efter dem. Og det var i denne periode, at hendes køkken for alvor løftede sig. Rygterne om hendes geniale køkken fik da også den senere kong Edward VIII til at invitere sig selv på middag hos Karen Blixen. Han ville have det bedste mad, kontinentet kunne byde på, og middagen til ham blev nok den største præstation i Blixens afrikanske køkken. I "Babettes gæstebud" fik Karen Blixen for alvor forenet sine to livsmuligheder. I fortællingen illustrerede Blixen, at hun betragtede kogekunsten som en ægte kunstart - og at gastronomi kan tale til vores følelser og bevæge os, ligesom musik kan fremkalde tårer, og litteratur kan gribe os om hjertet. Jeg har lavet retterne, som Karen Blixen lader Babette skabe i den berømte fortælling. Blixens oprindelige menu er kostbar og raffineret modsat den menu, de fleste kender fra Gabriel Axels filmatisering. Trumfen i måltidet er en foie gras-farseret vagtel tilberedt i en udhulet trøffel. En ret man ikke lige glemmer. Et mesterværk, der befinder sig på lige så højt gastronomisk niveau, som "Babettes gæstebud" er det litterært.

Annonce