Annonce
Danmark

Efter ny uro om støj fra kampfly: Partier vil have staten til at træde i karakter

De første F-35-kampfly kommer til Flyvestation Skrydstrup i 2023. Politikere vil nu diskutere, hvem der skal holde tilsyn med støjen fra flyene, efter staten har afvist Haderslev Kommunes ønske om at blive fritaget for tilsynsopgaven. Arkivfoto: Jacob Schultz.
Enhedslisten, Konservative og Dansk Folkeparti mener, at staten bør træde til, hvis Haderslev Kommune ikke kan varetage opgaven med at kontrollere støjen fra de kommende F-35-kampfly. Kommunens ønske om at slippe for tilsynspligten er blevet afvist.

Kampfly: Hvis kommunen ikke kan føre en ordentlig kontrol med støj fra Danmarks nye kampfly, bør staten komme til undsætning. Det mener partier fra begge fløje, efter avisen Danmark i onsdagsavisen kunne føje endnu et kapitel til tvisten om støj fra Danmarks nye F-35-kampfly, der skal operere fra Flyvestation Skrydstrup i Sønderjylland fra 2023.

Haderslev Kommune har bedt staten overtage tilsynspligten med støjen fra flyvestationen, da kommunen ikke mener, at den kan opfylde sin tilsynspligt. Men det ønske er blevet afvist, og dermed står kommunen tilbage med opgaven. Hvis kommunen virkelig ikke kan klare opgaven, kan staten ikke bare afvise kommunens ønske uden videre, mener forsvarsordførere fra Dansk Folkeparti, Konservative og Enhedslisten.

- I bund og grund er det rimeligt, at staten skal have tilsynet med støjgener, når det er forsvarets fly og luftbase. Det er på sin plads, siger Dansk Folkepartis forsvarsordfører, Bent Bøgsted.

Han understreger samtidig, at kommunen skal kunne argumentere for, hvorfor de ikke kan opfylde tilsynspligten.

Annonce

Sagen kort

9. juni 2016 blev der indgået en bred politisk aftale om at købe 27 F-35-kampfly, der skal erstatte de nuværende F-16-fly.

Flyene får base på Flyvestation Skrydstrup i Sønderjylland, og de første kampfly ankommer i 2023.

Haderslev Kommune er den myndighed, der fører tilsyn med, at Flyvestation Skrydstrup overholder den miljøgodkendelse, de fik af Sønderjyllands Amt i 1999. Miljøgodkendelsen sætter rammerne for flyvestationens aktiviteter i forhold til for eksempel støj, luftforurening, opbevaring af affald.

I maj sendte kommunen et brev til daværende forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) og Forsvarsudvalget, hvor kommunen bad om, at staten påtog sig opgaven med at føre tilsyn med støj i forbindelse med en ny anlægslov, som skal vedtages i forbindelse med de nye F-35-kampfly.

Men Miljø- og Fødevareministeriet har nu konkluderet, at miljøstyrelsen ikke skal overtage tilsynet med støj fra flyvestationen.

Kræver redegørelse

Det samme mener Enhedslistens forsvarsordfører, Eva Flyvholm, der vil bede forsvarsminister Trine Bramsen (S) om en redegørelse i sagen.

Hun mener, at staten enten bør overtage tilsynet eller tilbyde kommunen hjælp til at opnå de fornødne kompetencer til at kunne føre tilsyn med støjen. Jyllands-Posten har tidligere afdækket, hvordan F-16-kampfly i årevis har støjet mere end tilladt på Flyvestationen. Og derfor bør der være ekstra fokus fra statens side på at sikre et stærkt tilsyn i fremtiden, mener hun.

- Man kan ikke forsvare over for de mennesker, der bor i området, at man er klar til at hælde kampfly ned samtidig med, at der ikke er ordentligt tilsyn, siger hun.

Peter Pagh, Professor i miljøret på Københavns Universitet, forholdt sig i onsdagsavisen undrende over for, at tilsynet ikke bliver fjernet fra kommunen.

- Det er ikke en opgave, der er egnet til en kommune. Der er simpelthen for mange problemstillinger i det, og der er sikkerhedshensyn, som skal varetages, sagde han.

Skal lytte til ekspert

Netop professorens vurdering er afgørende for, at Konservatives forsvarsordfører, Niels Flemming Hansen, bakker op om, at staten bør træde til.

- Personligt synes jeg, at det må være statens opgave. Men det skal være på baggrund af hans (Peter Paghs, red.) vurderinger, og ikke fordi Haderslev Kommune kaste håndklædet i ringen, siger forsvarsordføreren, der vil tage sagen op i forsvarsudvalget, hvis ministeren ikke selv gør det.

Venstres forsvarsordfører, Karsten Lauritzen, vil først tage stilling til sagen, når den er drøftet i forsvarsudvalget. Men han siger, at han umiddelbart ikke synes, at det er et urimeligt ønske fra kommunen, at staten overtager tilsynet med støj.

Avisen Danmark forsøgte tirsdag at få forsvarsminister Trine Bramsens holdning til sagen. I et skriftligt svar meddelte hun, at: ”Jeg kan bekræfte, at jeg har modtaget en henvendelse fra Haderslev Kommune omkring det fremtidige tilsyn med Flyvestation Skrydstrup. Den vil blive behandlet i det videre arbejde med anlægsloven.”

Forsvarsministeriets koncernstyringsdirektør, Per Pugholm Olsen, forklarede i onsdagsavisen, at Forsvarsministeriet og Miljø- og Fødevareministeriet har vurderet, at Haderslev Kommune godt kan varetage tilsynsopgaven med støj fra Flyvestation Skrydstrup, og at der derfor ikke er grundlag for at hjemtage opgaven.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Funding: Nu har Mette Frederiksen kun Venstre tilbage

Der var én, der var to, der var tre, der var fire, der var fem på cykeltur ... Sådan lyder det i den gamle børnesang "10 små cyklister". Og teksten minder lidt om forhandlingerne om en reform af udligningsordningen. Ligesom cyklisterne faldt fra en for en, indtil der kun var én lille kæk cyklist tilbage, så er regeringens forhandlingspartnere også lige så stille forsvundet ud af forhandlingslokalet, så der nu kun de facto er et parti tilbage. Liberal Alliance og Konservative var de første til at ryge ud, og i denne uge meldte Dansk Folkeparti sig reelt ud af forhandlingerne i et interview her i avisen Danmark. Godt nok sidder partiet stadig med ved bordet, men Kristian Thulesen Dahls forslag om at skrotte det eksisterende udligningssystem og indføre en fælles kommuneskat er lige så realistisk som eksistensen af julemandens værksted. Men døden skal have en årsag, og Kristian Thulesen Dahl skal kunne forklare, hvorfor han ikke kommer til at gå med i en aftale, og det var det, han gødede grunden for i interviewet. Det efterlader ét parti tilbage. Nemlig Venstre. Efter en lille måneds maskeradespil, er vi nu langt om længe der, hvor forhandlingerne skal til at gå i gang. Alt indtil nu har været opvarmning, det er nu, det bliver alvor. Men hvad med regeringsblokken, tænker den opmærksomme læser måske? Den kan regeringen jo også danne flertal med. Ja, teoretisk, men det kommer S ikke til at gøre. Det vil regeringen ikke, det tør den ikke. Risikoen er simpelthen for stor. En ren rød aftale om kommunernes økonomi ville give Venstre og Dansk Folkeparti muligheden for at køre hårdt på Socialdemokratiet i alle de kommuner, hvor der ikke bliver guldregn, og det går ikke - slet ikke året før et kommunalvalg. Og heldigt for Socialdemokratiet har Venstre også al mulig grund til at gå med i en aftale. Selv om det den seneste måned har virket til, at partiet har været ganske kritisk, så har Venstre gjort alt for at holde sig spilbar. Man skal lægge mærke til, hvordan Venstres kritik primært er gået på proces. Hvorfor lægger regeringen ikke beregningerne frem? Hvorfor udleverer regeringen ikke alle tallene? Hvorfor er der fejl i beregningerne? Der er ikke blevet sagt noget af Venstres forhandlere, der har gjort det umuligt for partiet at indgå en aftale. Modsat tilfældet med Kristian Thulesen Dahl. På indholdssiden har Venstre krævet, at staten pumper en ekstra milliard ind i udligningssystemet, at de socialdemokratiske vestegnsborgmestre ikke favoriseres, at det såkaldte finansieringstilskud på 3,5 milliarder kroner bliver en del af forhandlingerne, og at ingen danskere får skattesmæk som konsekvens af reformen. Alle krav, hvor regeringen bør kunne give indrømmelser. I det hele taget må man bare sige, at Venstre har spillet sine kort dygtigt. Makkerparret Sophie Løhde og Troels Lund Poulsen har i den grad haft fat, hvor det gør ondt på regeringen, og de to har bevist at man ikke skal undervurdere deres evner ud i det politiske spil. Ved at trække forhandlingerne i langdrag, har de givet medierne tid til at grave sig ned i materialet - eller mangel på samme - og ud af det er der kommet en lang række historier, der har udvandet regeringens ellers overbevisende førstehåndsindtryk. Det har været tydeligt, at venstrefolkene har forsøgt at koble sig på borgmestrenes frustration. Både deres egne, men så sandelig også de socialdemokratiske af slagsen. Særligt den socialdemokratiske borgmester i Hjørring Kommune Arne Boelts dramatiske kritik af regeringen er blevet forsøgt annekteret af Venstre. Lidt ligesom da Mette Frederiksen under diskussionen om regionernes fremtid ikke kunne åbne munden, uden hun erklærede sig enig med Venstres Stephanie Lose. Og det har været klogt på den måde at alliere sig med det kommunale Danmark. Venstre har i sit forsøg på at trække forhandlingerne ud hele tiden skullet passe på ikke at lægge sig ud med partiets kommunale bagland. Landets borgmestre - røde som blå - skriger på en reform af udligningsordningen, så hvis der begyndte at sprede sig en stemning af, at Venstre var i gang med at obstruere det, ville Jakob Ellemann-Jensen hurtigt få kærligheden at føle. Og netop derfor ender forhandlingerne også efter alt at dømme med en aftale med Venstre. Det er i både Mette Frederiksens og Jakob Ellemann-Jensens interesse. Men sidstnævnte har dygtigt formået at udnytte situationen til at få vist, at Danmarks liberale parti ikke er så bovlamt, som man ellers kunne tro. Der er stadig én kæk cyklist tilbage.

Annonce