Annonce
forside

Efter modeshow: Kortlæser-firma vil gerne høre fra kvinder, der har mistet penge

Det svenske firma iZettle hører gerne fra utilfredse handlende efter modeshowet i Skanderborg. Arkivfoto

Svenske Izettle siger, at fejlen med for store beløb, der blev trukket på dankort under modeshowet i Skanderborg, ikke ligger hos dem. Virksomheden er underlagt det svenske finanstilsyn.

Skanderborg: De kunder, der har købt tøj ved et modeshow i Skanderborg og fået trukket for mange penge, må meget gerne henvende sig til den svenske virksomhed iZettle.

- Vi råder kortindehaverne til at kontakte os. Vi vil gerne have, at alle, som handler med iZettle, får en god oplevelse og forsøger at hjælpe de ramte på de måder, vi kan, oplyser firmaets kommunikationschef Malena Heed.

Det svenske firma iZettle laver små kortlæsere til mobiltelefoner og apps, så en tjener f.eks. kan tage imod betaling ved kundernes bord. Desuden er iZettle et e-pengeinstitut, der er underlagt de svenske finansmyndigheder.

Flere kvinder har fortalt, at de betalte med kort i en kortlæser af mærket iZettle ved modeshowet i Skanderborg. En af dem købte to par sko til 800 kr., fik en kvittering, men fik trukket 10.000 kr. på kortet. Politiet har bekræftet, at der kommet fem anmeldelser om lignende tilfælde.

Flere kvinder har til avisen forklaret, at det var arrangøren af modeshowet, Medina Docaj, som stod i et outlet-butik og betjente dem personligt med kortlæseren.

Via sin advokat har hun oplyst til avisen, at hun forgæves har henvendt sig til iZettle for at få en redegørelse. Hun oplyser også, at sagen er meldt til politiet for det tilfælde, at der er sket noget kriminelt og ikke en undskyldelig fejl fra iZettles side.

Annonce

Der er ikke sket en fejl hos os eller hos banken.

Malena Heed, kommunikationschef i iZettle

Ikke tale om teknisk fejl her

Izettle oplyser, at firmaet udbetaler pengene til den bankkonto, som brugeren har angivet i deres system. Af juridiske årsager kan iZettle ikke oplyse kontonummeret eller ejeren.

- Vi er i kontakt med forhandleren, politiet og den bank, hvor pengene er betalt. Og jeg kan bekræfte, at der ikke er sket nogen teknisk fejl hos os eller banken, skriver kommunikationschef Malene Heed i en mail til avisen.

Hvis man vil i kontakt med banken, fordi man har fået trukket for mange penge, kan man skrive til security@izettle.com.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Leder: Men vil borgerne landdistrikterne?

I sidste uge kom en god nyhed til landdistrikterne. En planlagt besparelse på 30 mio. kr. på de såkaldte LAG-midler bliver trukket tilbage, så landdistrikterne nu har 90 mio. kr. om året fra staten til udvikling - oveni et EU-tilskud. Pengene falder på et tørt sted, for banker og andre investorer har en tendens til at smække kassen i, så snart postnummeret bliver nævnt. Derfor er de såkaldte LAG-midler, der de seneste 11 år har været med til at udvikle og bevare livet i de mindre landsbyer, et fint tiltag, og det er rigtig godt, at politikerne på den måde vælger at tilgodese landdistrikterne. Spørgsmålet er så, om naturstier, byparker og nogle arbejdspladser ændrer på borgernes trang til at bo i selvsamme landdistrikter? Der er ingen tvivl om, at pengene kommer de mennesker, der allerede bor på landet til gavn, men kan LAG-midlerne og andre lignende initiativer vende udviklingen fra by til land? Desværre ser det ikke ud til at være tilfældet. I byer som Ølholm, Barrit og Bjerre, som alle har modtaget LAG-midler, er befolkningstallet de seneste 10 år faldet lige så stille. Ikke voldsomme fald, men en stille afsivning, der bekræfter tendensen, der gælder på landsplan: Borgerne vælger i stigende grad byerne frem for landsbyerne. At LAG-midlerne dermed skulle være en dårlig investering, vil borgerne i de byer, der modtager pengene, sige klart nej til. De mange projekter giver en øget livkvalitet og kan om ikke andet så bremse faldet i indbyggertal. Men det giver anledning til at stille spørgsmålet om, hvad der så skal til for at stoppe affolkningen af landdistrikterne, og om det overhovedet kan lade sig gøre? En kommunal embedsmand, avisen interviewede forleden, nævnte det emne som landkommunens største udfordring. At bevare strukturen med mindre byer, hvor folk kender hinanden og taler sammen om problemer og udfordringer. Der er med garanti ingen lette løsninger på den udfordring, og derfor kan man godt frygte, at de 30 mio. kr. ekstra, der nu bliver fordelt over hele landet, slet, slet ikke er nok.

Annonce