Annonce
112

Efter hemmelighedsfuld anholdelse: Tre mænd varetægtsfængslet bag dobbeltlukkede døre

De tre mænd - hvoraf den ene ikke kunne være med i retten - blev fremstillet ved Retten i Horsens. Foto: Jens Nørgaard Larsen
De tre mænd, der lørdag blev anholdt på rastepladsen ved Ejer Bavnehøj, er blevet varetægtsfængslet i fire uger.

SKANDERBORG: Lørdag eftermiddag var Særlig Efterforskning Vest, der er politiets specialenhed, på aktion på rastepladsen ved Ejer Bavnehøj, hvor man anholdt tre personer, og i dag blev de tre anholdte så fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Horsens.

Her var to af dem fremstillet, mens en tredje blev fremstillet in absentia, det vil sige at han blev fremstillet uden selv at være til stede. Det blev til varetægtsfængslinger i fire uger, men da grundlovsforhøret blev foretaget bag dobbeltlukkede døre - altså hvor dørene bliver lukket inden sigtelserne blev læst op - kan politiet ikke sige mere.

De tre blev anholdt lørdag klokken 13.25 på baggrund af "en større international efterforskning vedrørende særlig kompliceret og grænseoverskridende kriminalitet," som det hed i en kortfattet pressemeddelelse fra politiet.

I forlængelse af de tre anholdelser ved Ejer Bavnehøj, blev der lavet tre yderligere anholdelser i Göteborg. De blev foretaget i samarbejde med svensk politi.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens For abonnenter

Hans har en finger med i alt i Vestbirk - uden at råbe op om det

Annonce