Annonce
Østjylland

Efter fire ture i byrådet: Vingeskudt forslag om offentlige vaskepladser flakser videre

Man kan køre i vaskehal på tanken, men man kan også vaske hjemme i indkørslen. Vælger man det sidste, så løber sæbevandet i kloakken. Derfor ønsker S og SF at etablere fælles vaskepladser med styr på afløbsforholdene. Foto: Jeppe Michael Jensen / Scanpix
Der er efterhånden ikke meget tilbage af det oprindelige forslag om at etablere vaskepladser for private på genbrugsstationerne. Men et rødt flertal i byrådet insisterer på at få ideen afprøvet i praksis.

AARHUS: Det er ligetil og billigt at vaske bilen hjemme i indkørslen.

Der er bare lige ét problem. Det beskidte sæbevand løber ned ad fliserne, hen over fortovet og videre ud i kloakken, som i disse år bliver separeret til kun at skulle håndtere regnvand.

Derfor mener Socialdemokratiet og SF, at bilejere i stedet bør køre hen til en offentlig vaskeplads og vaske bilen der for at skåne miljøet.

Annonce


Det giver ingen mening at afsætte en specifik grund til at vaske bil.

Knud N. Mathiesen, byrådsmedlem for Dansk Folkeparti


De to partier stillede forslaget for halvandet år siden i april 2019, og siden da har det været vidt omkring, men uden at blive hverken vedtaget eller forkastet. Onsdag 4. november 2020 fik ideen så sin foreløbig fjerde tur i byrådssalen.

Og her blev der faktisk langt om længe besluttet noget. Sådan da. Men før vi når dertil, er et resume vist på sin plads.

Rundt i krogene

Oprindelig foreslog S og SF, at kommunen skulle anlægge vaskepladser i forbindelse med genbrugsstationerne, men den idé har AffaldVarme Aarhus rystet meget kraftigt på hovedet af. Der er der slet ikke plads til på lossepladserne.

Undervejs har juristerne i Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø også været uenige med hinanden om, hvorvidt det overhovedet er en kommunal opgave - og dermed lovligt - at drive sådan et anlæg.

Private iværksættere har også snuset til ideen, men trukket snuden til sig igen, da de ikke kunne få lovning på en attraktiv placering.

Senest blev der op til et byrådsmøde i august 2020 udpeget en grund til formålet nær genbrugspladsen i Malling, men da byrødderne så skulle tage stilling, var grunden i mellemtiden blevet solgt til anden side.

Og så videre og så videre.

Annonce

Er der efterspørgsel?

Ét spørgsmål hænger ubesvaret og flagrer i vinduesviskeren.

Er bilejere med hang til selvvask overhovedet interesserede i at starte bilen og køre et andet sted hen, for så måske at stå i kø der og lægge et beløb for at få lov til at låne børste, sæbe og spand?

Det tætteste, vi kommer på et svar, er en spørgeskemaundersøgelse, som Epinion i en anden sammenhæng har lavet for AffaldVarme Aarhus.

Her blev faste brugere af genbrugsstationerne spurgt om, hvad der kunne forbedre oplevelsen ved et besøg. De adspurgte blev præsenteret for en række muligheder, hvoraf en hed "vask af bil og trailer".


Vi synes, det kunne kunne være et sundt supplement til den vifte af muligheder, der er for at rengøre sin bil på en mere miljøvenlig måde end i indkørslen.

Jan Ravn Christensen (SF), byrådsmedlem


Syv procent satte kryds ud for at vaske bil og trailer, som dermed endte som det mindst populære af de oplistede muligheder.

Undersøgelsen handlede dog ikke specifikt om eksterne vaskepladser, så det er svært at sætte to streger under noget på den baggrund.

Annonce

Hvor er logikken?

Da byrådet onsdag 4. november skulle debattere forslaget endnu engang, mente Knud N. Mathiesen (DF) nu godt, at han turde konkludere.

- Det giver ingen mening at afsætte en specifik grund til at vaske bil. Argumentet er, at det skal fange de mennesker, der vasker bil ved kantstenen. De skal så sætte sig i bilen, køre ud til pladsen, vente i kø, betale for vand, vaske bilen og så køre hjem igen. Det er lige så besværligt som at køre til tankstationen og vaske bilen i en vaskehal, og det ændrer dermed ikke på de menneskers adfærd, forudså Knud N. Mathiesen.

Heller ikke Venstre, Konservative eller Radikale Venstre ønskede at lægge stemmer til forslaget.

Annonce

Enige om én ting

Et flertal af byrådets partier bestående af S, SF og Enhedslisten samt løsgængeren Dorthe Borgkvist var dog ikke klar til at lade forslaget dø.

- Man kan have alle mulige holdninger til, om folk vil benytte det eller ej. Men det bliver allerede benyttet i flere andre europæiske lande og også andre steder i Danmark. Vi synes, det kunne være et sundt supplement til den vifte af muligheder, der er for at rengøre sin bil på en mere miljøvenlig måde end i indkørslen, lød det fra SF's Jan Ravn Christensen.

Derfor blev det besluttet, at Teknik og Miljø endnu engang skal se på, hvor der kan udpeges en plads til projektet. Dog behøver den ikke ligge i tilknytning til en genbrugsstation, så den del af forslaget er nu lagt i graven.

Ét enkelt element i forslaget kunne samtlige byrådspartier dog blive enige om, og det var at bede Teknik og Miljø om at igangsætte en oplysningskampagne rettet mod hjemmevask af biler.

Annonce
Horsens For abonnenter

Mand fik hugget lillefingeren af: 27-årig skal fem år i fængsel for øksevold

Danmark

Søndagens coronatal: Endnu en dag med over 25.000 nye smittede

Annonce
Annonce
Annonce
Horsens

Problemer med aflevering af freetrailerne på Smedetorv fortsætter: Nu tager Ikea konsekvensen

Hedensted For abonnenter

77-årige 'Polle' er landets ældste seriehåndboldspiller og spiller hver kamp: - Selv modstandernes fans jubler, når jeg scorer

Sport

Vanvittig buzzer beater sikrede Horsens IC-sejr i allersidste sekund: Derfor er der pres på, hvis holdet skal nå at spille sig tilbage i medaljestriden

Horsens

Priserne stiger fortsat - men i langsommere tempo: Man kan stadig tjene pænt på at sælge huset i 2022

Tyske oversvømmelser chokerede verden: Det kan også ske i Danmark, for vi bygger for tæt på vandet

Horsens For abonnenter

Cykelholdet Sund Vilje blev skelsættende for Flemmings liv: Nu cykler han til Paris med sit eget lille hold

Navne For abonnenter

Andre cutter sig, jeg brugte tatoveringerne: I dag er Sabrina mor, dagplejer og lykkelig, og hun har ikke længere brug for smerten fra nålen

Horsens

Graven skal ændres fra ærgerlig til attraktiv: Nu er første skridt på vejen vedtaget - og det kommer fra en uventet kant

Løvkvist om formandsdebat i DF: Messerschmidt skal tirres, indtil han forløber sig

Horsens

Jeg er blevet gravid, mens jeg er i et barselsvikariat - kan min chef fyre mig, når jeg fortæller det?

Erhverv For abonnenter

Henrik taber 100 kroner for hver gris, han sender ud af stalden

Odder

Ny borgmester vil lave politik sammen med borgerne: Hvis vi ikke involverer borgerne, bliver lokalpolitik rendyrket magt

Annonce