Annonce
Horsens

Efter dom til dement: Vi hjælper alt det, vi kan inden for lovens rammer

Siger man nej tak til kommunens hjælp, skal kommunen respektere et nej. Også fra en borger, der er alvorligt syg af demens - med mindre vedkommende er i overhængende fare. Skal der ændres ved det, skal der ændres i lovgivningen, forklarer jurist ved Horsens Kommune, Dan Bundgaard. Arkivoto: Tommy Kofoed/Ritzau Scanpix
Kommunen har ikke svigtet i sagen om den dømte mand fra Endelave, der lider af demens, men lovgivningen begrænser kommunens muligheder, når en borger siger nej til hjælp, forklarer jurist ved Horsens Kommune.
Annonce

Horsens: Da en 81-årig mand fra Endelave, der lider af demens, onsdag blev dømt til psykiatrisk behandling på ubestemt tid for røveri, grov vold og hærværk, var der karske ord fra forsvareren, som kaldte det beskæmmende og et svigt over for sin klient, at sagen kunne ende i retten.

Jurist ved Horsens Kommune, Dan Bundgaard, som også har fulgt retssagen, ønsker ikke at kommentere den konkrete sag, men gør det klart, at kommunen i denne og tilsvarende sager gør alt, hvad den kan inden for lovens rammer for at hjælpe - uden skelen til ressourcer. Og det korte svar fra juristen til forsvareren er, at kommunen ikke har svigtet i sagen.

- Som kommune handler vi efter Serviceloven, som er et tilbud om hjælp. Hvis en borger siger nej til hjælpen, skal vi respektere det og herefter vurdere, om der er tale om omsorgssvigt, så borgeren er til overhængende fare for sig selv. Er det tilfældet, kan Familieretshuset (tidligere Statsamtet, red.) afgøre, at der kan bruges magt og for eksempel beslutte, at en person skal bo på et behandlingssted, forklarer Dan Bundgaard.

I svære sager som den, der netop er blevet behandlet i retten i Horsens, er han løbende i kontakt med Familiehuset for at være sikker på, om det er tilfældet eller ej.

- Men så længe der ikke er belæg for magtanvendelse, skal vi altid respektere borgerens nej. Det betyder ikke, at vi så ikke gør noget. Banker hjemmeplejen på hos en borger, der har brug for hjælp, men siger nej, så træder specialuddannet personale til. Vi giver ikke op, siger Dan Bundgaard.

... så længe der ikke er belæg for magtanvendelse, skal vi altid respektere borgerens nej. Det betyder ikke, at vi så ikke gør noget. Banker hjemmeplejen på hos en borger, der har brug for hjælp, men siger nej, så træder specialuddannet personale til. Vi giver ikke op.

Dan Bundgaard, jurist, Horsens Kommune

Annonce

Demens kan ikke behandles

Umiddelbart efter onsdagens domsafsigelse rejste Dan Bundgaard sig op og tilbød den dømte en aflastningsplads på plejecentret Klovenhøj, som er for borgere med demens. Det afslog den dømte. Han blev løsladt efter dommen, som han ankede.

At en sag er anket, ændrer ikke systemets behandling af dommen, som gælder, indtil andet eventuel besluttes. Men når det handler om en dømt, der har demens, er det svært.

- Når en borger med demens idømmes psykiatrisk behandling, er der reelt ikke en behandling at tilbyde, for demens kan ikke behandles. Og hvis man ikke kan behandles på en psykiatrisk afdeling, hvorfor skulle man så være der, spørger Dan Bundgaard.

- Står kommunen så i den samme situation, som før der falder en dom, når overtrædelserne hænger sammen med demens?

- Det kan man godt sige.

Og så alligevel. Er der tale om en dom, der tæller vold eller handlinger, hvor man bringer sig selv i fare, kan det bruges som argumenter for, at Familieretshuset konkluderer, at der er belæg for magtanvendelse, uddyber juristen.

Annonce

Ændring er politisk

Horsens Kommune har i gennemsnit to sager om året af lignende karakter, hvor det er ekstremt svært at hjælpe borgere, der er syge af demens og siger nej til kommunens hjælp, selv om borgeren tydeligvis har behov for.

- At det er så svært, skyldes hensynet til borgerens retssikkerhed, som i særlige situationer spænder ben for, at borgeren får det relevante tilbud. At tage imod tilbuddet kræver, at borgeren siger ja til det. Men hvis man er i en situation, hvor man ikke kan overskue sig selv, hvordan kan man så give samtykke, spørger Dan Bundgaard, som med interesse har fulgt en sag fra Svendborg, hvor kommunen ikke kunne hjælpe en borger, der var syg af demens, fordi borgeren sagde nej til hjælpen.

- Medierne fik også landspolitikerne i tale, men da politikerne senere ændrede i lovgivningen på området, blev der ikke ændret ved mulighederne for magtanvendelse. Skal der ændres noget, er det en politisk beslutning, siger Dan Bundgaard.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
AC Horsens For abonnenter

Tredobbelt-gevinst til AC Horsens, men sportslig succes kan i sidste ende koste million-præmie

Annonce