Annonce
Læserbrev

Efter corona. Vil vi sammen og hver for sig stå stærkere eller svagere

Læserbrev: Det er skræmmende, det hele verden oplever for tiden. Vi danskere er nok et af de mest sikre steder i verden. Altså os der er inden for landets grænser.

Men vi er i et limbo - en periode, hvor vi hver især er urolige for hvordan det udvikler sig i verden, i Danmark, for dem vi kender, for dem vi holder allermest af. Og hvem af os dør af det her?

Men bagefter? Når faren er drevet over. Når vi ikke mere behøver at frygte at dø af Corona.

Det er velkendt, at livskriser for den enkelte – lidt forenklet sagt - efterfølgende kan gå to veje. Nogen bliver klogere. De får et stærkere fundament at stå på. De anerkender livets skrøbelighed, justere deres værdier og får større livsglæde. For andre er det modsat. De oplever efterfølgende, at deres fundament ikke mere er sikkert at stå på. De får måske både nutids- og fremtidsangst.

Vi kan ikke selv helt bestemme, om vi vil gå den ene vej eller den anden vej, men vi kan aktivt gøre noget så muligheden for, at krisen bliver til nyttig livserfaring bliver større. I teorien er det enkelt. I praksis er det ikke altid let.

Det vi kan gøre er, at tage os selv og hinanden alvorlig. Dvs. registrere og anerkende alle de tanker og følelser der kommer i en sådan situation. Herunder de modsatrettede tanker og følelser. Både håbet og frygten. Både glæden og frustrationerne. Og vi kan sige noget om det. Sige det til nogen der har gode lytte øre. Og vi kan folde vores egne øre ud. Lytte til og anerkende, hvordan andre har det.

Det er ikke noget som behøver at tage timer, og det behøver heller ikke være hver dag, men gør det med jævne mellemrum. Og noget af det kan sagtens gøres samtidig med, at man gør rent eller passer sin have.

Det er banalt. Pointen er at gøre det. Det vi kan få ud af det er, at vi lærer os selv bedre at kende, sådan at oplevelserne grundfæstes og blive til nyttige livserfaringer. Så står vi lidt stærkere på jorden, og dermed er vi bedre rustet, næste gang livet spænder ben for os.

Det ikke kun er dig eller mig der er ”ramt”. Det er hele verden. Så måske kan hele verden blive klogere? Der er er unik mulighed for, at flere mennesker end nogen sinde før på én gang, får tid til eftertænksomhed.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Unik flyvetur i lukket luftrum: Se lufthavn fra oven

Annonce