Annonce
Brædstrup

Efter corona-aflysninger: Nu gøres nyt forsøg med at få Natteravne til byen

Simon Lindstrøm Jakobsen fra FreeZone og Heidi Holm fra skolebestyrelsen fra Brædstrup Skole er gået sammen for at få Natteravne på gaderne i Brædstrup.
Egentlig var det meningen, at Natteravnene skulle ud i Brædstrups gader sidste år, men projektet blev aflyst i to omgange på grund af corona. Nu prøver byens ungdomscafé FreeZone igen i samarbejde med Brædstrup Skole og SSP.

Brædstrup: Coronaen har i det forgangne år sat en stopper for mange tiltag og initiativer, og det gik også udover et forsøg med at etablere Natteravne i Brædstrup.

Nu er initiativtageren fra ungdomscaféen FreeZone imidlertid klar til at gøre et nyt forsøg. Det sker, når der holdes informationsmøde omkring Natteravnene tirsdag 22. juni på Brædstrup Skole, hvor der også bliver mulighed for at melde sig til.

- Vi holdt et opstartsmøde i februar sidste år, og her var der 14, som meldte sig til ordningen. Hvis jeg bare kan lokke 4-5 stykker af dem med, så vil jeg egentlig mene, at vi bare går i gang. Mødet skal derfor bruges til at sige, at nu gør vi det, og så se, om vi kan få flere med i projektet, siger Simon Lindstrøm Jakobsen, der er leder af FreeZone i Brædstrup.

Annonce

Ud og gå efter ferien

Han har denne gang allieret sig med Brædstrup Skole og SSP for at få Natteravne ud på byens gader og parker. Umiddelbart er det meningen, at ravnene i Brædstrup skal være en underafdeling af Natteravnene i Horsens.

På den måde kan man hurtigere få projektet op at flyve. Initiativtageren håber, der kan samles omkring 15 voksne, som har lyst til at holde øje og hjælpe byens unge i nattelivet.

- Mit håb er, at vi kan få Natteravnene ud og gå efter sommerferien. Meningen med ravnene er, at de skal være med til at skabe tryghed for de unge, når de færdes ude om aftenen. Nogle gange sker der ting, som de unge ikke selv er herrer over, og så er det godt, hvis der er nogle voksne, de kan spørge til råds, eller som kan hjælpe dem, hvis der er nogle problemer, siger Simon Lindstrøm Jakobsen.


Fra skolens side vil vi gerne være med til at understøtte de unge, når de færdes ude om aftenen. På den måde kan vi måske undgå, at de unge - som også er skolens elever - kommer ud i nogle uheldige situationer.

Heidi Holm, formand for skolebestyrelsen


Annonce

Skole støtter op

Brædstrup Skole støtter denne gang op i initiativet med at få Natteravne i byens gader om aftenen, og det er der en god grund til, lyder det fra formanden for skolebestyrelsen, Heidi Holm.

- Fra skolens side vil vi gerne være med til at understøtte de unge, når de færdes ude om aftenen. På den måde kan vi måske undgå, at de unge - som også er skolens elever - kommer ud i nogle uheldige situationer, hvis de måske bliver guidet lidt af nogle voksne. Så kan de måske undgå at få skældud, hvis de spiller lidt for højt musik, eller hvis de glemmer at rydde op efter sig, siger Heidi Holm.

Annonce

Skal guide de unge

Fra skolens side vil man derfor være behjælpelig med at få Natteravnene godt i gang i byen, lyder det fra skoleleder Anders Høiberg.

- Det er ikke sådan, at vi skal rende ud i weekender med gule veste, men vi vil gerne være med til at formidle til forældrene, hvad Natteravnene kan. Derudover vil vi også gerne hjælpe og facilitere med at skabe kontakter og dele budskabet ud på vores platforme, så der kommer opmærksomhed på projektet, så det får gang på jord, siger Anders Høiberg.

Skolelederen forventer, at der vil komme mere ro på nattelivet i byen, hvis der gik nogle voksne, som de unge kunne søge hjælp hos. Det vil også være i skolens interesse, mener skolelederen.

- Vi har selvfølgelig en interesse, at de unge mennesker bliver guidet i deres liv både på skolen, men også udenfor skolen. Vi har også nogle faciliteter, som bliver benyttet i fritiden, og det er man også velkommen til. Man skal bare sørge for, at tingene er, som de var, da de kom dertil, og der bliver ryddet op og den slags. Derfor er det godt, hvis der er nogle, der kan guide dem lidt. Det sker også ting i byen, som de unge ikke kan styre selv, og så er det jo kun fint, at der er nogle, de kan henvende sig, siger Anders Høiberg.

Opstartsmødet om Natteravne i Brædstrup holdes på Brædstrup Skole tirsdag 22. juni klokken 18.

Annonce
Erhverv For abonnenter

Borgmester smider bombe i sag om omstridt omfartsvej: Forventer at kunne gå i gang med vejprojekt til december

Danmark

Fredagens coronatal: Næsten 4,5 millioner danskere har fået mindst ét stik med corona-sprøjten

Annonce
Annonce
Annonce
Horsens

Drømmescenariet der blev til virkelighed: Kom med ind i Horsens' nye vartegn

Horsens For abonnenter

Så faldt hammeren i sag om dick pics og blufærdighedskrænkelser: 35-årig dømt til anbringelse på ubestemt tid

Danmark

Ny bog er et forsvar for storbyen: - Større storbyer er vores bedste kort i kampen mod klimakatastrofen

Hedensted For abonnenter

Simon er snart SOSU-assistent: Folk spørger, hvorfor jeg vil tørre andre bagi. Men hvad nu, hvis det var mig selv?

Horsens

Min eksmand synes, vores børn får for meget junkfood hos mig - kan han bestemme over det?

Horsens For abonnenter

Fra Junivej til Agerbakken: 18 boliger har skiftet hænder

Horsens

Se video fra Marys besøg i Horsens: Særligt én studerende havde sommerfugle i maven

Horsens

Se Regitzes smukke buket til kronprinsesse Mary: Jeg blev da lidt starstruck, da jeg fik opgaven

AC Horsens For abonnenter

Nu venter VB i 1/8-finalen: AC Horsens' historiske pokaltriumf kastede disse fem tillægsgevinster af sig

Hedensted

Ny butik: Rune og Jill sælger vin fra Italien fra en ombygget garage i Hedensted

Horsens For abonnenter

Efter pres fra Venstre: Nu bliver det gratis at gå på tønden i midtbyen

Odder

Nye Borgerlige har fundet spidskandidat: Vil skifte livet som sofapolitiker ud med en stol i byrådet

Annonce