Annonce
Horsens

Efter branden: Kirke ringer igen til gudstjeneste 5. maj

Endnu hersker håndværkerne og deres maskiner i kirkeskibet, men det går hastigt fremad. Foto: Morten Pape
Arbejdet med istandsættelsen efter branden 22. august vil ikke være afsluttet, men målet er nået: at forårets konfirmationer kan finde sted i kirken.

Horsens: Søndag 5. maj ringer klokkerne i Vor Frelsers Kirke ind til den første gudstjeneste efter branden, som for godt otte måneder siden - onsdag 22. august - satte en stopper for alle kirkelige handlinger i den gamle bygning på Torvet.

Det bliver en gudstjeneste i en amputeret kirke. Ikke alle kirkebænkene vil være på plads, og heller ikke arbejdet med at rense alt inventaret for sod vil være afsluttet.

Heller ikke orgelet kan bruges, ligesom kirken må vente en tid endnu på en ny prædikestol til erstatning for den, som en 61-årig sindsforvirret mand satte ild til.

Her og nu er det vigtigste dog, at de mange børn, som vinteren over har gået til konfirmationsforberedelse, kan blive konfirmeret i kirken. Det har fra starten været målet for den store istandsættelse.

Annonce
Murværket omkring søjlen, der bar den gamle prædikestol, er blevet tjekket grundigt, og de seneste dage har Sammi Thabthianrk været i gang med at fuge og udskifte ødelagte mursten. Foto: Morten Pape

Alle hjælper med at betale

Branden i august efterlod en kirke, hvor prædikestolen var totalt ødelagt, orgelet ubrugeligt og alt sodet voldsomt til.

De første meldinger lød på, at arbejdet med at sætte kirken i stand ville udløse en regning på 17-20 mio. kr.

- Og det holder. Vi ender under 20 mio. kr., siger arkitekt Mogens Svenning, som leder og koordinerer arbejdet i samråd med Nationalmuseet og de kirkelige myndigheder.

Regningen hjælper den samlede danske folkekirke med at betale via Folkekirkens Forsikringsenhed.

Folkekirken er selvforsikrende, og kirken har valgt en ordning, hvor menighedsrådene landet over betaler en præmie til Folkekirkens Forsikringsenhed. Det kommer nu Vor Frelsers Kirke til gode, således at menighedsrådet ikke behøver at bekymre sig om økonomien.

Nej til Erik Heide

Til gengæld er der nok at snakke om, når det handler om en ny prædikestol.

I september 2016 blev Vor Frelsers Kirke genåbnet efter en omfattende indvendig istandsættelse, bl.a. med et nyt alterparti, skabt af kunstneren Erik Heide.

Derfor var det oplagt at bede ham komme med et forslag til en ny prædikestol. Det udmøntede sig i ikke bare én, men to modeller.

På sit seneste møde besluttede menighedsrådet imidlertid at vende tommelfingeren nedad, og rådet har nu bedt Horsens Kunstmuseums leder Claus Hagedorn-Olsen om at pege på andre kunstnere, som efter hans mening kan løse opgaven.

Dermed er også sagt, at kirkens præster i den første tid efter genåbningen 4. maj må klare sig med en midlertidig prædikestol.

Murværket, som prædikestolen skjulte, rummer flere historier, kunne arkitekt Mogens Svenning (t.h.) fortælle menighedsrådets formand Bent Riis. Bl.a. kan man se, at bygningen oprindeligt er blevet opført med en blanding af røde og gule mursten - det betød ikke så meget, for hele kirkens indre blev kalket. I 1930'erne blev kirken sat i stand, og den lokale arkitekt Viggo Norn, som ledede arbejdet, fik overtalt menighedsrådet til, at kalken skulle fjernes og kirkerummet fremstå i røde mursten. Det betød, at der rundt om i murværket måtte luses mange gule mursten ud. Men i murstykket, som prædikestolen skjulte, var det ikke nødvendigt, så her titter nogle af de gule sten nu frem. Foto: Morten Pape
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Nu burde det være forbudt at nøjes med at lave korte uddannelsesaftaler

Læserbrev: Når man har fået en læreplads og klaret prøvetiden, får man en uddannelse, hvis man da ikke dummer sig gevaldigt undervejs eller dumper til svendeprøven. Sådan var det altid i de gode gamle dage, da en mester var en mester og tog ansvar for, at unge mennesker blev uddannet i byggefagene. Den slags mestre findes der heldigvis stadig en stor del af. Men der er altså også mange af de andre. Det er især dem med de større og større biler, der råber op om, at lærlinge er alt for dyre. Det er de samme mestre, der klynker over, at de ikke kan få folk nok og derfor må sige nej til opgaver. At de to synspunkter i den grad strider mod hinanden, er åbenbart ikke gået op for dem. Men uden nye svende i fremtiden bliver det jo endnu sværere at skaffe arbejdskraft nok. Alligevel er det den slags mestre, der tager en lærling på en kort lærekontrakt for så at skifte ham/hende ud med en anden, når praktikperioden er gået. Det kan være forståeligt i perioder med lav beskæftigelse, at mestre kan føle sig presset til at tage en lærling, som der måske ikke rigtig er plads til i virksomheden. Men lige nu, midt i en højkonjunktur med noget nær fuld beskæftigelse, gang i alle hjul og sorte tal på langt de fleste bundlinjer, burde det være forbudt at nøjes med at lave korte uddannelsesaftaler. En undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut har påvist, at de korte praktikaftaler skaber usikkerhed hos lærlingen og kan betyde en noget diffus uddannelse, fordi det langtfra er altid, praktiksted nummer to helt ved, hvad praktiksted nummer et har uddannet det unge menneske i. Selv i de tilfælde, hvor en kort praktikaftale virker som en forlænget prøvetid, og praktikken udvides til at omfatte hele forløbet i samme virksomhed, kan den korte uddannelsesaftale have negative følger, fordi den skaber usikkerhed. Nogle gange så stor, at lærlingen helt opgiver uddannelsen, når det nu er så svært at få en rigtig læreplads. Også derfor mener vi, de korte uddannelsesaftaler bør afskaffes. Tre måneders prøvetid må være nok til at finde ud af, om et ansættelsesforhold er rigtigt eller forkert. Indfør til gengæld gerne en uddannelsesbonus i vores næste overenskomst - altså en præmie til mestre for at uddanne til faget. Men kun for et helt og fuldt uddannelsesforløb. Vel vidende at en bonus måske ikke er nok, kunne det være fint, om man på alle uddannelser siger, som det allerede nu er tilfældet inden for malerfaget: En enkelt kort praktikaftale er maksimum - derefter er det fast arbejde resten af uddannelsen. For en uddannelse stykket sammen udelukkende af korte uddannelsesaftaler har sjældent samme kvalitet som et helt sammenhængende uddannelsesforløb.

Annonce