Annonce
Horsens

Efter brand ved Forum Horsens: Pas på med ukrudtsbrændere

Ukrudtet skal bare svitses - ikke brændes helt ned. Sådan lyder et af rådene fra Beredskabsstyrelsen og Sydøstjyllands Brandvæsen. Arkivfoto
Tirsdag satte en ukrudtsbrænder ild i en tagrende og et nedløbsrør på Forum Horsens, og det var femte gang i år, at Sydøstjyllands Brandvæsen måtte ud til en brand forårsaget af netop ukrudtsbrændere. Brandvæsenet opfordrer derfor til, at man er ekstra påpasselig - især i den tørre periode, vi er på vej ind i.

Horsens: En tur med en ukrudtsbrænder var tirsdag skyld i en mindre brand ved Forum Horsens, og forrige weekend var selvsamme redskab medvirkende til, at en hønsehus med 10 høns i brændte ned i Korning. Også lidt længere væk - i Bredballe ved Vejle, Hinnerup ved Aarhus og Hasmark ved Otterup - har der inden for den seneste tid været sager om ildebrande, der er opstået ved brug af ukrudtsbrænderen.

Opfordringen fra Sydøstjyllands Brandvæsen er derfor klokkeklar. Vær nu påpasselig med at brænde ukrudt af og husk at tage dig en række forholdsregler.

- Generelt har man jo ved brug af åben ild et ansvar for at være opmærksom og tænke sig om. Med ukrudtsbrændere ser vi ofte, at folk har svitset ukrudt op ad bygninger, og så går det galt, så vores første råd er, at man holder afstand til bygninger, siger viceberedskabsinspektør Aqqaluk Petersen.

Annonce

10 gode råd fra brandvæsnet

Man skal selvfølgelig altid være påpasselig, når man bruger åben ild. I forhold til brug af ukrudtsbrænderen har Beredskabsstyrelsen opstillet disse fem gode råd til brug af sådan et redskab:
  • Hold god afstand til bygninger, hække, blade og andet brændbart materiale
  • Ukrudtet skal svitses - ikke brændes
  • Lad være at bruge ukrudtsbrænderen, hvis det er meget tørt, eller det blæser
  • Tjek, at du ikke efterlader gløder, der kan blusse op
  • Hav altid vand i nærheden

Styrelsen har desuden fem råd eller forholdsregler, man skal følge før brug:

  • Brug kun gasudstyr til det, som det er beregnet til
  • Køb gas, som passer til ukrudtsbrænderen
  • Skift gasflasken eller -dåsen forsigtigt, og tjek eventuelt med sæbevand eller lækagespray, at der ikke er utætheder
  • Luk altid alle ventiler, når du ikke bruger udstyret
  • Kontrollér jævnligt, at gasslangen ikke er slidt eller har revner i gummiet

Kilde: Beredskabsstyrelsen og Sydøstjyllands Brandvæsen

Bare et svits

Sydøstjyllands Politi rykkede i 2018 ud til seks brande forårsaget af ukrudtsbrændere, og i år er tallet - inklusive den seneste ved Forum Horsens - allerede oppe på fem. På landsplan hedder tallet 250, og derfor er der i år også særligt fokus på at gøre borgerne opmærksomme på, at det altså kan være farligt at brænde ukrudt af, hvis man ikke tager sine forholdsregler.

Der er derfor blevet opstillet 10 gode råd til brug af ukrudtsbrændere, og det gælder blandt andet, at man altså kun skal svitse ukrudtet af.

- Det er slet ikke meningen, at det skal brændes helt ned. Og man skal især være opmærksom på det, hvis det er tørt, siger Aqqaluk Petersen, der dermed også får nævnt et andet råd: Hold igen med ukrudtsbrænderen, når det er tørt eller blæser.

Tænk over tørken

I forhold til tørken kan man i skrivende stund se, at DMI's tørkeindeks over Horsens ligger på 9 ud af 10, og der er dermed høj risiko for tørke. Og vejrudsigten er bestemt heller ikke fyldt med regn den kommende tid, så det gælder om at være særligt påpasselig med brug af åben ild den kommende tid.

Indekset kan man dog kun bruge som indikation, mener viceberedskabsinspektøren - især, hvis den ikke viser tegn på tørke.

- Når man eksempelvis griller eller brænder ukrudt af, er man nødt til at tage en vurdering af, hvor tørt der er i det område, man er på. Der hjælper det ikke bare at kigge på DMI, for selv om de måske ikke melder om tørkerisiko, så kan man ikke udelukke, at det er meget tørt på lokale steder, siger han.

I øvrigt er konsekvenserne ved at starte en brand med ukrudstbrænderen ikke kun noget, der kan koste skader på et udhus eller måske endda et stuehus - det kan også koste en bøde eller give en sigtelse for overtrædelse af beredskabsloven.

Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Inklusion skal være for barnets skyld, ikke for økonomiens

Læserbrev: Vi kendte ham godt. Vi lærere i skolens ældste klasser havde, med en vis ængstelse, på afstand fulgt Frederik op igennem de små klasser, hvor hans adfærd havde været ganske bekymrende. I frikvartererne var han nærmest mandsopdækket, for ellers endte det forudsigeligt nok i ballade. Da han nåede 7. klasse, gik Frederik stadig på skolen. I timerne sad han mest alene med hovedet begravet i computerspil. Af og til blev frustrationerne dog for store, og så måtte klassen gå et andet sted hen, hvis den ville undgå at dele skæbne med stole, borde og penalhuse, som blev kylet rundt i lokalet. Sidst i 7. klasse fik Frederik en plads i et specialtilbud. Alt, alt for sent. Man har I Vejle Kommune lovet at tilføre folkeskolen mere personale for et beløb stigende fra 10 mio. kr. i 2019 til 40 mio. kr. efter fire år. Det kvitterer vi lærere med glæde for. Men virkeligheden har vist, at vi alligevel ikke rigtig har fået flere kolleger ude på skolerne. En af grundene er, at flere og flere elever bliver skilt ud fra almenskolen og placeret i meget dyrere specialtilbud. Det betyder, at pengene går til dem og dermed ikke kan mærkes ude i skolen. I Vejle Kommune er det den enkelte skole, der skal finde pengene i budgettet til at sende elever i specialtilbud, og det er dyrt, så det fløjter. En folkeskoleelev koster 56.000 kr. om året, mens en plads i et specialtilbud kan koste 200.000 kr. Ideen fra kommunens side er at straffe skolen økonomisk, hvis den ikke magter at inkludere sine elever. Desværre betyder det, at børn med særlige behov bliver hængende alt for længe i folkeskolen, hvis skolen ikke har råd til andet. En af årsagerne til stigningen skal findes i, at inklusionsindsatsen i folkeskolen har været underfinansieret. Inklusionen har simpelthen været en spareøvelse. Derfor har disse børn ikke fået den hjælp, de har haft brug for, mens de kunne have haft glæde af den. Nu banker de så på til specialtilbuddene, bl.a. fordi de er blevet holdt for længe ude i almenskolen. Vi må gøre op med et system, der straffer skolerne, hvis man giver eleverne det tilbud, de har brug for, men der skal samtidig sikres ressourcer nok til at rumme børn som Frederik, både for Frederiks skyld, men også for Frederiks klasses. Især hvis folkeskolen fortsat skal være familiernes førstevalg.

Annonce