Annonce
Horsens

Efter brand: Håndværkerne er i gang i Vor Frelsers

Vor Frelsers Kirkes store orgel er dækket af med presenninger, så det er beskyttet, når arbejdet med at rense murene begynder. Foto: Morten Pape

Epitafier og andet, der kan tages ned, renses og istandsættes på lokalt værksted. Murværket skal renses med tør-is.

Horsens: Efter flere måneder med forundersøgelser er håndværkerne nu for alvor rykket ind i Vor Frelsers Kirke og har taget fat på at renovere den gamle bygning efter branden 22. august.

Lige nu arbejder ansatte fra konservator Bent Jacobsens værksted i Horsens med at tage bl.a. epitafier (gravmæler) og alterudsmykning ned til rensning - i det omfang, det kan lade sig gøre.

De dele, der ikke kan fjernes, bliver sammen med bl.a. orgelet dækket af, således at medarbejdere fra Dansk Kirkekalk i Brædstrup kan begynde at rense væggene.

Annonce
En god del af epitafierne i træ kan tages ned og bliver renset på konservator Bent Jacobsens værksted. Andet må renses på stedet, bla. de relieffer i sten, der er muret ind i kirkens vægge. Foto: Morten Pape

Kort fornøjelse

Konservator Bent Jacobsen ser på nedtagningen af epitafierne med vemod, for de blev renoveret så sent som i 2015.

Nu fremstår de dækket af sod, og mange steder har varmen fra branden fået malingen til at gå løs.

- Så det har været en meget kort fornøjelse, siger han om arbejdet i 2015.

Nogle af epitafierne, bl.a. tre af sten, som er muret ind i væggen, må renses og repareres på stedet. Det samme gælder den store strålekrans i aluminium, der indgår som en del af alteret.

Hvor lang tid arbejdet vil vare, tør Bent Jacobsen ikke at sætte tid på.

- Det er jo ikke en opgave, vi har kunnet lægge ind i vores tidsplaner, som han siger.

En lille eksplosion

Imens er et par medarbejdere fra Dansk Kirkekalk i gang med at forberede rensningen af kirkens vægge.

Det skal ske med tør-is - en proces, der er både skånsom og i forhold til f.eks. sandblæsning meget mindre svinende.

- Når den kolde is møder den varme mur, sker der en lille eksplosion, som renser soden af, forklarer Michael Reenberg om arbejdet, han og hans kolleger nu skal i gang med.

De lægger ud med de kalkede overflader og fortsætter med murværket. Som afslutning skal de kalkede flader have en ny omgang kalk.

Heller ikke fra Michael Reenberg kommer der noget bud på, hvornår den medbragte lift kan trilles ud af Vor Frelsers Kirke. For det store kirkerum indeholder så mange flader og krinkelkroge, at et bud på en tidsplan vil være rent gætværk.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Børnehavepladser stiger mest i 2020

Læserbrev

Beboer i Østerbo i Vejle: Der må være noget helt galt med Casas måde at organisere arbejdet på

Læserbrev: Rygning er farligt, passiv rygning er farligt. Det er der ikke nogen tvivl om. Derfor er det helt uforståeligt, at Østerbo ikke har taget højde for, at tobaksrøg, mados og andre lugte uhindret stiger op gennem det nye ventilationsrør for til sidst at ende i de øverste lejligheder. Ifølge planen skulle opsætningen af det nye ventilationssystem tage 17 dage for en opgang. Fire en halv måned senere er ventilationssystemet stadig ikke taget i brug, og passiv rygning er blevet et stort og farligt problem. Desværre er det ikke kun ventilationssystemet, der tager alt for lang tid, det gør alle de andre arbejder også. Et andet eksempel er udskiftningen af fire indvendige døre, der ifølge planen skulle tage halvanden dag for en lejlighed. Fire måneder senere er dette arbejde heller ikke færdigt. "Hvorfor får de aldrig gjort noget færdig?", spørger alle. Direktørerne og projektlederne i Casa og Østerbo kan prøve at spørge deres egne familier, hvad de vil sige til, at de kan forvente, der kan komme fremmede og låse sig ind på alle tider af dagen de næste fire måneder, hvis de bestiller håndværkere til at lave et arbejde, der kan gøres på halvanden dag. Der må være noget helt galt med Casas måde at organisere arbejdet på. Håndværkerne bliver sendt rundt for at reparere ting, der er ordnet, og andre ting bliver ikke ordnet, fordi de glemmes, og sådan fortsætter det i månedsvis. Håndværkerne bliver frustrerede og stressede, og beboerne mistrives i en sådan grad, at det fører til trusler mod håndværkerne - noget, Casa og Østerbo let kan forebygge med lidt omtanke og respekt. Alle har ret til respekt for privatliv, familieliv og hjem ifølge FN's menneskerettigheder, Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og grundloven, og målet helliger ikke midlet. Når vi har rettigheder, har andre pligter, og selvom tilgængelighedsprincippet til vore hjem blev ændret, da vi stemte ja til renovering, har vi stadig krav på respekt for hjem og privatliv. Casa skal naturligvis ikke have adgang til vore hjem længere end højst nødvendigt. Østerbo bliver nødt til at tage beboerne alvorligt og også lære at informere på en konkret og fyldestgørende måde, så vi ikke gang på gang bliver taget med bukserne nede, også i vore egne badeværelser, når der pludselig står fremmede i hjemmet. Beboerhåndtering og fagtilsyn består i, at beboerne skal henvende sig til Østerbo, men der er intet proaktivt tilsyn i lejlighederne. Henvendelserne fører sjældent til andet end en sludder for en sladder, og fem måneder efter min henvendelse har jeg stadig ikke fået svar fra Østerbo. Alt for mange har den oplevelse. Vi håber, Casa og Østerbo lærer af deres fejl og ændrer strategien for de sidste boligblokke.

Annonce