Annonce
Horsens

Efter bekymring om Niels Gyldings Gade: Ambulancer kommer meget hurtigt frem i Horsens

Responstiderne for ambulancer i Horsens bliver kun bedre år for år, viser tal, som byrådsmedlem Andreas Boesen (S) har fået fra Region Midtjylland. Arkivfoto: Morten Pape
Andreas Boesen (S) gik til regionen efter borgerbekymring om udrykning ved nybyggeri i midtbyen. Responstiderne gør ham tryg ved den trafikale løsning på stedet.

Horsens: Hvordan skal ambulancer nå frem, når trafikken sander til på særligt Niels Gyldings Gade i takt med højhusbyggerier, lød det fra bekymrede læsere i efteråret.

Artiklen bragt i Horsens Folkeblad 27. november fik Andreas Boesen, gruppeformand for Socialdemokraterne i Horsens Byråd, til at bede Region Midtjylland om tal for responstiderne på ambulancekørsel, og de afslører en lille forbedring i 2019 sammenlignet med 2018 og 2017.

Horsens Kommune ligger i de tre år, der fremgår af svaret, langt over regionens servicemål for akutte kørsler.

93,6 procent af de såkaldte A-kørsler nåede i 2019 frem inden for 10 minutter. Region Midtjyllands mål er minimum 75 procent. Tendensen er den samme, når det gælder en tidsgrænse på 15 eller 20 minutter. Her er tallene i begge tilfælde over 99 procent.

- Jeg læste med stor interesse artiklen, og selvfølgelig skal vi tage bekymringen alvorligt. Ingen må være utrygge. Men vi skal reagere på et oplyst grundlag, og den bedste indikator er responstiderne. Hvis 30-40 procent af kørslerne (som nævnt i artiklen, red.) går ad Niels Gyldings Gade, må man formode, at responstiderne bliver dårligere. Det er ikke tilfældet, siger Andreas Boesen.

- Vi har dygtige ambulancereddere, og de er endnu bedre end os borgere til at tilpasse sig trafikken. Overordnet skal vores beredskab have ros, siger S-politikeren, der mener, at der lige nu ikke er et behov for at gøre noget på strækningen, når tallene er så flotte.

Annonce
Hvis 30-40 procent af kørslerne går ad Niels Gyldings Gade, må man formode, at responstiderne bliver dårligere. Det er ikke tilfældet.

Andreas Boesen (S)

Beplantning gav kritik

Underdirektør Lars Thykjær fra Responce udtrykte i Folkebladet i november forståelse for borgernes bekymring. Et kritikpunkt var beplantningen i midterrabatten på Niels Gyldings Gade. Den umuliggør vognbaneskift.

- Midterbeplantningen er pæn at kigge på, men ikke så smart, sagde Lars Thykjær, der også udtalte:

- Bekymringen er berettiget. Når man planlægger, skal man tænke 5-10 år frem, for infrastrukturen bliver værre og værre. I spidsbelastningsperidoer lukkes trafikken til. En stor del af vores kørsel går den vej - det kan være 30-40 procent af vores akutture, sagde Lars Thykjær.

Om det siger Andreas Boesen:

- Beplantningen er en balance mellem byforskønnelse og fremkommelighed, og dér læner vi os op ad vores forvaltning. Der kommer træer, og det bliver en smuk boulevardlignende vej. Der er også mange tilkørsler og svingbaner.

Underforstået: Der er alternativer for udrykningskøretøjer, også selv om vognbaneskift er en umulighed, mener byrådsmedlemmet.

Det vigtigste er at nå frem

I regionens skriftlige svar, som er signeret regionsrådsformand Anders Kühnau (S), lyder det:

"Strækninger med begrænset mulighed for at overhale eller trække ind til siden, som det ses på Niels Gyldings Gade, berører dog alt andet lige vores beredskaber under udrykning, da de som oftest er nødsaget til at følge den øvrige trafik. Problemet opstår særligt i spidsbelastningsperioder med meget trafik. Sådanne strækninger findes imidlertid mange steder i regionen, og det er således ikke særligt for Horsens by."

Regionen medgiver, at forlægningen af Niels Gyldings Gade ikke har påvirket responstiderne frem til 30. november 2019. Omvendt anføres det, at netop den vej oftest benyttes, når ambulancerne kører retur til hospitalet. Det findes der ikke tal for.

Andreas Boesen slår fast, at det klart vigtigste er, hvornår ambulancerne er fremme, blandt andet fordi megen førstehjælp kan klares i bilen.

Han afviser ikke det fornuftige i at høre ambulancereddere, når der planlægges nye vejforløb. Det sker ikke i dag.

- Men der er en god dialog i dag mellem politi og embedsværk, og der er mange interesser at varetage: Taxaer, busser, autohjælp og så videre, siger han.

I artiklen i november gik borger-bekymringen primært på den trafikale fremtid, når der flytter rigtig mange mennesker ind på Emilies Plads og Lilli Gyldenkildes Torv.

Andreas Boesen slår da også fast, at han har tænkt sig at holde øje med responstiderne - men at han er betrygget af tallene for nu.

Vores by vokser

Horsens vokser, og det kan man se i bybilledet.

Nye byggerier langs havnen og Niels Gyldings Gade, nyt uddannelses-campus på den gamle slagterigrund og en ny bydel ved Nørrestrand er bare nogle af de projekter, der er i gang.

Horsens Folkeblad sætter fokus på byggeprojekterne med "Spørg Folkebladet - Vores by vokser", hvor du kan stille spørgsmål til redaktionen, hvis du går og undrer dig over noget - stort eller småt.

Vi vil også gerne prøve at svare på dine spørgsmål, så skriv til os via dette link: redaktion.hsfo.dk/spoergfolkebladet - her samler vi alle spørgsmål og svar.

Andreas Boesen (S) anerkender borgerbekymringen for udrykning i en by med vokseværk og meget vejarbejde, men han er tryg ved den melding, han har fået fra Region Midtjylland. Pressefoto
Bekymring for udrykningskøretøjerne på Niels Gyldings Gade fik sidste år flere borgere til at henvende sig til Folkebladet. Foreløbig er der ikke indikationer af dårligere responstider på strækningen, viser tal fra regionen. Arkivfoto: Morten Pape
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Josephine Fock-sag siger mere om Alternativet end om Josephine Fock

Den besynderlige sag, der i øjeblikket klæber til den politiske leder for Alternativet, Josephine Fock, siger næsten mere om kulturen og ledelseskulturen i partiet, end det gør om den nyvalgte partileder. Hun er havnet i lidt af et stormvejr efter en artikel, bragt i dagbladet Information i lørdags. I artiklen fortæller flere partimedlemmer, heriblandt tidligere folketingsmedlemmer, anonymt om oplevelser med en Josephine Fock, der har svært ved at styre sit temperament. Voldsomme skideballer, verbale overfusninger og sågar fysisk grænseoverskridende adfærd har været en del af oplevelserne, der beskrives fra perioden 2015-2018, da Josephine Fock var medlem af Folketinget. I to af de år var hun desuden forkvinde for folketingsgruppen. Siden har andre stået frem med navn og bekræftet dele af indholdet i artiklen, og senest har den tidligere partileder, Uffe Elbæk, sagt, at han vil fortælle partiets hovedbestyrelse, hvad han har oplevet. Det er selvfølgelig tankevækkende, at en leder af et politisk parti ifølge nogle har så store problemer med at tøjle sit temperament. Men det er nærmest endnu mere tankevækkende, at den opførsel har fundet sted, uden at partiets ledelse har grebet ind i det. Mails, som Information har set, bekræfter, at der blev klaget over Josephine Focks opførsel allerede i 2016. Hvorfor tog man ikke hånd om det dengang? Hvorfor har partiets ledelse ikke fået udredt konflikten og forsøgt at skabe et ordentligt arbejdsklima? I stedet har uroen og modviljen mod Josephine Fock tilsyneladende ulmet under overfladen lige siden for nu at bryde frem i lys lue. Det vidner ikke om en partiledelse, der har taget sig godt af både ansatte og folketingsmedlemmer. Uffe Elbæk må bære en stor del af ansvaret for den krise, partiet og dets nyvalgte formand er havnet i. Nu er partiets hovedbestyrelse så kommet på banen. Den er i gang med at undersøge sagen gennem møder med flere af de involverede og satser på at melde noget ud i næste uge. Hvis Josephine Fock fortsætter som partileder, har hun en stor opgave foran sig med at genoprette tillid til partiet og hende selv. Men hvis noget af det, der er blevet sagt om hende, er sandt, kunne et simpelt ”undskyld” være en god start.

Annonce