Annonce
Horsens

Efter 40 år med hjemmelavet mad i Kattesund: Hanne Rasmussen takker af

Greva Smørrebrød har ligget i Kattesund siden 1960. Gennem hele perioden har forretningen blot haft to forskellige ejere, heriblandt den nuværende, Hanne Rasmussen, der er på vej på pension. Foto: Claus Skovholm
Efter 40 år med knokkelarbejde er Hanne Rasmussen klar til at takke af som indehaver af Greva Smørrebrød. Hun søger en arvtager med hjertet på det rette sted.

Rettelse: Der søges ikke en ny forpagter, som der i første omgang stod nævnt i artiklen. Der søges en ny ejer.

Horsens: Efter 40 år med hjemmelavet mad på gode råvarer er Hanne Rasmussen klar til at give stafetten videre.

Den 64-årige indehaver af Greva Smørrebrød i Kattesund har blikket rettet mod pension og søger derfor en person, der har mod på at overtage hendes lejemål og videreføre smørrebrødsforretningen.

- Jeg er ved at være en halvgammel kvinde, og efter 40 år med knokkelarbejde kan jeg mærke på min krop, at det er ved at være slut, siger Hanne Rasmussen, der er den blot anden indehaver af Greva Smørrebrød, som kan fejre 60 års jubilæum næste år.

- Jeg håber, at den, der overtager, vil føre forretningen videre i samme ånd, siger hun.

Annonce

Mange er kommet ind i forretningen og har sagt: "Neej, hvad er det da, vi læser? Hvad skal vi da gøre?" Så jeg håber, jeg kan give stafetten videre til en med hjertet på det rette sted, der ønsker at føre ånden videre.

Hanne Rasmussen

40 år med samme recept

Hanne Rasmussen er udlært i Greva Smørrebrød, der er leveringsdygtig i smørrebrød og frokostmad, og det var også her, hun blev fuldtidsansat i 1982.

I 17 år var hun menig ansat, inden hun i 1999 overtog ejerskabet fra forretningens første ejer Vagn Nielsen, der i 1960 etablerede forretningen med sin kone Grethe Nielsen. 1. august i år kunne Hanne Rasmussen markere 20 års jubilæum som indehaver og 40 års tilknytning til forretningen i alt.

40 år, hvor recepten har været den samme.

- Hele vejen igennem har vi overlevet på at lave hjemmelavet mad af gode råvarer. Der har været mange smørrebrødsforretninger her i byen, men vi er den eneste smørrebrødsforretning, der har overlevet gennem så mange år. For folk kan smage, når noget er hjemmelavet, siger Hanne Rasmussen, der gennem årene har lavet alt fra bunden.

- Lige med undtagelse af hamburgerryg, rullepølse og saltkød, tilføjer hun.

Hjertet på rette sted

Hanne Rasmussen offentliggjorde for nyligt sin snarlige afgang på Facebook, og siden da har reaktionerne ikke været få.

- Mange er kommet ind i forretningen og har sagt: "Neej, hvad er det da, vi læser? Hvad skal vi da gøre?" Så jeg håber, jeg kan give stafetten videre til en med hjertet på det rette sted, der ønsker at føre ånden videre. Så kan den godt overleve i 20 år mere, siger hun.

Hanne Rasmussen, der foreløbig har fået et par henvendelser på lejemålet, fortsætter med at arbejde, indtil den rette arvtager er fundet.

64-årige Hanne Rasmussen er udlært i Greva Smørrebrød og har de seneste 20 år stået i spidsen for forretningen. Arkivfoto: Søren E. Alwan
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Inklusion skal være for barnets skyld, ikke for økonomiens

Læserbrev: Vi kendte ham godt. Vi lærere i skolens ældste klasser havde, med en vis ængstelse, på afstand fulgt Frederik op igennem de små klasser, hvor hans adfærd havde været ganske bekymrende. I frikvartererne var han nærmest mandsopdækket, for ellers endte det forudsigeligt nok i ballade. Da han nåede 7. klasse, gik Frederik stadig på skolen. I timerne sad han mest alene med hovedet begravet i computerspil. Af og til blev frustrationerne dog for store, og så måtte klassen gå et andet sted hen, hvis den ville undgå at dele skæbne med stole, borde og penalhuse, som blev kylet rundt i lokalet. Sidst i 7. klasse fik Frederik en plads i et specialtilbud. Alt, alt for sent. Man har I Vejle Kommune lovet at tilføre folkeskolen mere personale for et beløb stigende fra 10 mio. kr. i 2019 til 40 mio. kr. efter fire år. Det kvitterer vi lærere med glæde for. Men virkeligheden har vist, at vi alligevel ikke rigtig har fået flere kolleger ude på skolerne. En af grundene er, at flere og flere elever bliver skilt ud fra almenskolen og placeret i meget dyrere specialtilbud. Det betyder, at pengene går til dem og dermed ikke kan mærkes ude i skolen. I Vejle Kommune er det den enkelte skole, der skal finde pengene i budgettet til at sende elever i specialtilbud, og det er dyrt, så det fløjter. En folkeskoleelev koster 56.000 kr. om året, mens en plads i et specialtilbud kan koste 200.000 kr. Ideen fra kommunens side er at straffe skolen økonomisk, hvis den ikke magter at inkludere sine elever. Desværre betyder det, at børn med særlige behov bliver hængende alt for længe i folkeskolen, hvis skolen ikke har råd til andet. En af årsagerne til stigningen skal findes i, at inklusionsindsatsen i folkeskolen har været underfinansieret. Inklusionen har simpelthen været en spareøvelse. Derfor har disse børn ikke fået den hjælp, de har haft brug for, mens de kunne have haft glæde af den. Nu banker de så på til specialtilbuddene, bl.a. fordi de er blevet holdt for længe ude i almenskolen. Vi må gøre op med et system, der straffer skolerne, hvis man giver eleverne det tilbud, de har brug for, men der skal samtidig sikres ressourcer nok til at rumme børn som Frederik, både for Frederiks skyld, men også for Frederiks klasses. Især hvis folkeskolen fortsat skal være familiernes førstevalg.

Annonce