x
Annonce
Horsens

Efter år med sprudlende parcelhusbyggeri: Nu tager en anden boligform teten

I de kommende år forudser Horsens Kommune, at det bliver mere populært at bygge lejligheder end parcelhuse i Horsens Kommune. En del af disse lejligheder er allerede ved at tage form på Nordhavnen. Foto: Morten Pape
Mellem 2003 og 2018 var parcelhuse den mest populære boligform inden for nybyggeri i Horsens. I de kommende år bliver det mest populært at bygge lejligheder, forudser prognose fra kommunen.

Horsens: I en længere årrække har parcelhuse været den mest populære boligform inden for horsensiansk nybyggeri, men den tendens er ved at skifte.

Det er i hvert fald prognosen hos Horsens Kommune, der forventer, at de kommende 10 år især kommer til at stå på lejligheder.

Det viser kommunens prognose for boligbyggeri, der tager udgangspunkt i kendte udlæg til boligformål i kommuneplanen.

Ifølge den forventer Horsens Kommune, at der i perioden 2020 til 2029 bliver bygget 2218 etageboliger i kommunen. I samme periode er forventningen til parcelhus på 1358 styk.

Den tendens står i modsætning til perioden 2003 til 2018, da der blev bygget 3160 parcelhuse og 1844 etageboliger.

Annonce

Horsens Kommunes areal bliver ikke større, selvom der kommer mange nye mennesker til. Derfor kan vi ikke blive ved med at bygge parcelhuse.

Anne Charlotte Lorentzen, planlægger

Industri laves om til by

Skiftet mod lejlighedsbyggeri har flere årsager, forklarer Anne Charlotte Lorentzen, der er planlægger ved plan- og by-afdelingen i Horsens Kommune.

- Først og fremmest er der i forvejen mange parcelhuse i Horsens Kommune og ikke så mange tæt-lav-boliger, det vil sige rækkehuse og etageboliger. Vi har mange ældre, blandt andet i bykvartererne uden for Horsens, der bor i parcelhuse, og som ønsker at bo i noget lidt mindre, siger Anne Charlotte Lorentzen.

- Derfor kigger vi som planlæggere på mulighederne for at skabe et større boligudbud flere steder i kommunen, så man kan bo det samme sted hele livet, siger hun.

Behovet for lejligheder er også et resultat af kommunens befolkningstilvækst.

- Horsens Kommunes areal bliver ikke større, selvom der kommer mange nye mennesker til. Derfor kan vi ikke blive ved med at bygge parcelhuse. I stedet må vi kigge på, hvordan vi kan fortætte byen, og her er en løsning at lave nogle af de gamle industriområder om til by. Det ser vi blandt andet på Horsens Havn i øjeblikket, hvor der bliver opført etageboliger, siger Anne Charlotte Lorentzen.

Opmærksom på konsekvenserne

Det øgede lejlighedsbyggeri i Horsens ses allerede på de mange høje bygninger, der i øjeblikket skyder op i bybilledet.

En udvikling, der sætter præg på byens profil, og det er kommunens byplanlæggere helt opmærksomme på.

- Vi kigger på, hvilke områder der er velegnede til at bygge højt. Områder, som er robuste, og hvor man ikke påvirker sine omgivelser for meget, eksempelvis havnen, siger Anne Charlotte Lorentzen.

Hun forklarer samtidig, at termen "høj" her skal betragtes som alt over seks etager.

- I bymidten har vi en norm, der siger, at seks etager er det højeste, der må bygges, siger hun.

Anne Charlotte Lorentzen påpeger samtidig, at byggeri i højden altid hviler på grundige overvejelser.

- Vi laver altid en redegørelse for konsekvenserne at et højt byggeri. Og samtidig er vi meget opmærksomme på, at byggerier af højhuse ikke fører til lukkede områder, men at der også bliver tænkt grønne områder ind, siger hun.

Horsens Kommune havde i 2018 en befolkningstilvækst på 772 indbyggere svarende til 0,86 procent. Det viser tal fra Danmarks Statistik.

Boligbyggeri i Horsens

I perioden 2003-2018 blev der bygget følgende i Horsens Kommune:

Parcelhuse: 3160

Lejligheder: 1844

Rækkehuse: 1011

Ungdomsboliger: 566

Ifølge Horsens Kommune boligbyggeri-prognose bliver der i perioden 2020-2029 bygget følgende i Horsens Kommune:

Parcelhuse: 1358

Lejligheder: 2218

Rækkehuse: 968

Ungdomsboliger: 100

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

Leder: Tak til efterskolen

Det er dyrt at have sit barn på efterskole. Det ved jeg kun alt for godt. Derfor blev jeg selvfølgelig også glad på min privatøkonomis vegne, da jeg fik en mail fra efterskolens forstander om, at jeg kan få noget af egenbetalingen tilbage. Det er et resultat af den aftale, der er indgået med undervisningsministeriet. Tak for det. Og måske især for den del af tilbagebetalingen, der handler om kostpenge. For alt det, jeg sparer på benzin frem og tilbage til arbejde i disse coronatider, ja, dem bruger jeg på at brødføde en stor, sulten teenager. Hvad angår den øvrige del af tilbagebetalingen, siger jeg selvfølgelig ikke nej til pengene. I hvert fald ikke så længe jeg er sikker på, at efterskolens medarbejdere stadig kan få løn, og efterskolen også kan eksistere efter corona. Hver dag siden efterskolen lukkede, har min søn siddet foran sin computer og modtaget undervisning. Idrætslærerne har på skift tvunget ham ud af huset for at tage billeder af blade i skoven, kramme træer eller bare løbe en tur. Lærerne lægger videoer ud og hjælper de unge mennesker med stadig at have en fornemmelse af at gå på efterskole. Nuvel, der er dage, hvor cybersamværet gør savnet større i stedet for mindre, men for det meste kommer sønnen ud af værelset med mere lys i øjnene, end inden timen begyndte. Jeg synes faktisk stadig, jeg får noget for pengene, selvom skolen er lukket. Så for mig er det vigtigste ved hjælpepakken ikke, hvad jeg kan få retur, men at lærerne kan få deres løn og beholde deres job på efterskoler, der stadig står klar til at tage imod vores børn og endda have råd til at gøre lidt ekstra for dem, når de forhåbentlig når tilbage til efterskolen og kammeraterne, inden skoleåret er omme. For hjælpepakke eller ej, så kan min søn og alle de andre efterskoleelever ikke få den tabte tid tilbage. Der er ikke nogen ny chance, uanset hvor mange penge jeg får retur.

Kultur

Alt aflyst til og med august: Horsens & Friends-direktør er overrasket

Danmark

Liveblog: 5071 danskere testet positiv for corona - men smittetallet kan være op til 80 gange højere

Annonce