Annonce
Sport

EA vil slå ned på racisme i spil præget af dårlig adfærd

Lucy Nicholson/Reuters
Visse af EA's spil er præget af "store mængder skadelig adfærd", erkender spiludvikleren.
Annonce

Spiludvikleren EA vil slå hårdere ned på racistiske brugernavne på dens online-platforme.

Det skriver gamingmediet IGN.

Særligt i forhold til online-delen af ishockey-spilserien NHL har EA tænkt sig at sætte ind, skriver mediet videre.

EA er en af mange virksomheder, der har udtrykt støtte til sorte efter store protester mod politivold og racisme i USA i kølvandet på den sorte mand George Floyds død under en anholdelse.

Flere brugere har dog på det sociale medie Reddit påpeget, at i EA's multiplayer-univers lever racisme i bedste velgående.

En anonym bruger skriver, at han blandt andet har mødt et hold ved navn "EA IS FULL OF BLACKS", og en anden skriver, at EA ikke reagerer på henvendelser.

EA anerkender i en meddelelse, at selskabet "bør gøre mere for aktivt at overvåge og fjerne individer, der udviser racistisk, fremmedfjendsk, homofobisk eller kønsdiskriminerende adfærd" i EA's spil.

Selskabet vil blandt andet øge mulighederne for at rapportere om skadelig adfærd.

Det vil også øge gennemgangen af overtrædelser af retningslinjer i erkendelse af, at der i visse spil er en "stor mængde skadelig adfærd".

EA er ifølge mediet Digital Trends kun en af flere spiludviklere, der har delt budskaber om håb og støtte efter de store protester.

Også Sony og Naughty Dog har markeret sig, og flere har brugt hashtagget #BlackLivesMatter.

EA skulle blandt andet have frigivet planer om spillet Madden NFL 21 mandag.

Men selskabet udskød præsentationen.

Begrundelsen var ifølge Digital Trends, at EA i højere grad ville fokusere på "systemiske fordomme, der plager vores nation og verden".

Derfor ville man "finde et andet tidspunkt at tale om amerikansk fodbold".

/ritzau/

Link til artikel hos Digital Trends
Link til Reddit-tråd
Link til IGN-artikel
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens For abonnenter

Se billederne: Nu skal Horsens Fjords havmiljø forbedres - frivillige sætter titusindvis af ålegræsplanter i fjordbunden

Skanderborg

Tyve stjal pengeskab fra skole

Hedensted

Gennemrodede hus under indbrud

Debat

Forbrugerne stemmer med gaflen

Annonce