Annonce
Horsens

E45: Ambulance med udrykning udsat for chikanekørsel på motorvejen

Arkivfoto: Michael Bager
Annonce

En ambulance på motorvej E45 blev lørdag aften udsat for chikanekørsel. Det oplyser Østjyllands Politi.

Først på aftenen modtog politiet en henvendelse fra en ambulance, som kørte med udrykning mod Aarhus i nordgående retning. Det viste sig at en bilist kørte helt tæt på, og i bogstaveligste forstand havde lagt sig lige efter ambulancen, der kørte med ganske høj fart.

- Det er både farligt og enormt chikanerende, når man kører udrykningskørsel med 150 til 170 kilometer i timen, siger Morten Bang Rasmussen, der er vagtchef ved Østjyllands Politi.

Han opfordrer trafikanterne til at respektere de blå blink.

- Uanset om det er politi eller ambulance, så vil vi jo gøre alt, hvad vi kan for at hjælpe folk så hurtigt som muligt. Og selv om man kører med udrykning, kan der jo også være behov for at bremse, siger vagtchefen.

To patruljevogne blev sendt ned på motorvejen for at hjælpe ambulancen, men den nåede at dreje af mod Aarhus, mens bilisten fortsatte på motorvejen.

Derfor lykkedes det ikke at få fat i synderen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
AC Horsens

God vilje, men ingen garanti for flere penge til indkøb i AC Horsens

Odder

Hærværk: Flere sidespejle er ødelagt

Horsens

Tyve afsløret af overvågningskamera, mens de planlagde indbrud

Annonce