Annonce
Horsens

Dyrskue med godbidder til gæster fra både land og by

Køer kan bruges til lidt af hvert, også som en sofa, som 13-årige Nicklas Høg Hansen fra Horsens og ni-årige Kaare Højgaard fra Harlev her demonstrerer. Sidstnævntes far, Christian Højgaard ejer køerne. - Det er første gang, vi er med, og det har været en fin oplevelse, ikke mindst for drengene, sagde faderen. Foto: Søren E. Alwan

Formanden for Det Østjyske Dyrskue, der blev afviklet fredag og lørdag, på Dyrskuepladsen, forventer, at publikumstallet i år ender på omkring 20.000.

Horsens: Dyrskuet i Horsens skal helst være et godt mix af attraktive aktiviteter for både folk fra byen og fra landet.

Således også fredag og lørdag, hvor den 148. udgave af Det Østjyske Dyrskue blev afviklet på Dyrskuepladsen.

Nogle foretrak forlystelserne hos Nordisk Tivolipark eller fokuserede på Hotel Pejsegårdens forplejning i spiseteltet, mens andre havde mest interesse i at følge de mange kåringer af de "bedste" dyr.

- Jeg vil tro, at halvdelen af gæsterne er "professionelle" med en særlig interesse for landbruget. En del kommer for stemningens skyld og de andre aktiviteter, og nogle kommer selvfølgelig for begge dele, sagde gårdejer og formand for dyrskuet, Peter Søgaard Mortensen, da Folkebladet var forbi pladsen lørdag formiddag.

Der var kø ved indgangen, og Peter Mortensen forventede da også, at publikumstallet ender omkring de 20.000, der plejer at gæste dyrskuet.

- Vi er meget tilfredse og glæder os også over, at vi, når vi viser dyrene frem, får lejlighed til at lave lidt reklame for landbruget. Det er også vigtigt for os, konstaterede han.

Annonce

Vi er meget tilfredse og glæder os også over, at vi, når vi viser dyrene frem, får lejlighed til at lave lidt reklame for landbruget.

Peter Søgaard Mortensen, formand for Det Østjyske Dyrskue
Foto: Søren E. Alwan
Peter Søgaard Mortensen, formand for dyrskuet, kunne glæde sig over et flot fremmøde til den 148. udgave af dyrskuet på Dyrskuepladsen. Foto: Søren E. Alwan
Foto: Søren E. Alwan
Gymnaster fra Randers Gymnastiske Forening stod for en del af underholdningen på pladsen lørdag formiddag. Foto: Søren E. Alwan
Gymnaster fra Randers Gymnastiske Forening stod for en del af underholdningen på pladsen lørdag formiddag. Foto: Søren E. Alwan
Gymnaster fra Randers Gymnastiske Forening stod for en del af underholdningen på pladsen lørdag formiddag. Foto: Søren E. Alwan
Foto: Søren E. Alwan
Forplejningen i spiseteltet var leveret af Hotel Pejsegården i Brædstrup. På menuen var kendte klassikere som stegt flæsk med persillesovs, biksemad og pølsemix. Foto: Søren E. Alwan
Forplejningen i spiseteltet, som også kunne nydes udenfor, var leveret af Hotel Pejsegården i Brædstrup. På menuen var kendte klassikere som stegt flæsk med persillesovs, biksemad og pølsemix. Foto: Søren E. Alwan
Foto: Søren E. Alwan
Foto: Søren E. Alwan
Foto: Søren E. Alwan
Marius Qvist Knudsen, der er 10. generation på slægtsgården i Gaurslund, var til dyrskuet med sine forældre. Han ses her med sin egen ko, Smiley, der deltog i mønstringskonkurrencen. - Vi vandt desværre ikke, konstaterede han. Foto: Søren E. Alwan
Landmand Christian Højgaard (i midten) fra Harlev ved Aarhus var med for første gang og fejrede et vellykket dyrskue med bobler til landbrugsmedhjælperen Frederik Mondrup, der havde taget initiativet til, at de skulle deltage. Foto: Søren E. Alwan
På pladsen blev det også demonstreret, hvordan og hvor hurtigt man kan klippe et får. Foto: Søren E. Alwan
På pladsen blev det også demonstreret, hvordan og hvor hurtigt man kan klippe et får. Foto: Søren E. Alwan
På pladsen blev det også demonstreret, hvordan og hvor hurtigt man kan klippe et får. Foto: Søren E. Alwan
Foto: Søren E. Alwan
Foto: Søren E. Alwan
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sport

Horsens får næppe en A-landskamp igen

Leder For abonnenter

Når lærerne må holde fri - så må børnene vel også?

Avisen har de seneste dage skrevet om tendensen til, at forældre tager deres børn ud af skolerne uden for de normale ferieperioder. Det er et forkert signal, mener både politikere og skoleledere. Det er bedst, når alle i skole. Det kan ingen være i tvivl om, men det gælder så sandelig også lærerne, for ingen taler om, at det selvfølgelig også går ud over kvaliteten i undervisningen og styrken i fællesskabet, når læreren holder fri. Lad os slå fast med det samme, at det er alle læreres ret at holde ferie uden for skolernes traditionelle ferie. Det siger deres overenskomst, så ingen skal skyde efter folkeskolelærere, når de en uge om året holder fri uden for de traditionelle ferieuger hen over skoleåret. Men det betyder også, at det klinger en anelse hult, når skoleledere og politikere taler om det forkerte i, at børnene tages ud af undervisningen, når de ansatte har muligheden for at gøre det samme. Det kommer til at lyde som mig selv, når børneopdragelsen har været til diskussionen derhjemme, og jeg har trukket trumfkortet og slået fast, at de skal gøre, som jeg siger, og ikke som jeg selv gør..... Det var noget andet i gamle dage, vil nogle nok mene, men dengang måtte lærerne heller ikke holde fri ud over de almindelige ferieuger. Dengang gav det god mening at slå fast, at eleverne ikke bare kunne få fri uden særlig grund. Nu er tiden en anden, og selv om det går ud over fællesskabet og kvaliteten i undervisningen, når enten elever eller lærere mangler, så er det sådan, virkeligheden ser ud. Vi må alle bestræbe os på at holde fraværet på et minimum og gøre det så attraktivt at gå i skole, at der skal noget ekstraordinært til, hvis man vil gå glip af en uges undervisning. Det er en kamp, vi alle kan bidrage positivt til at vinde. Kampen for at undgå fravær er desværre tabt.

Annonce