Annonce
Ikast-Brande

Dyrenes Beskyttelse advarer mod falske dyrevenner

Fra Brande Internat kan man med sikkerhed fastslå, at de to kvinder ikke kom fra Dyrenes Beskyttelse. Arkivfoto
Mystisk besøg hos hundeejer er afsløret som et forsøg på svindel.

Brande/Blåhøj: Det er nu fastslået, at to kvinder, der onsdag 5. januar under et besøg på Stakrogevej vest for Blåhøj udgav sig for at være fra Dyrenes Beskyttelse, ikke havde rent mel i posen.

Dyrenes Beskyttelse afviser nemlig kategorisk, at de to kvinder skulle have nogen som helst forbindelse til organisationen.

Brande Internat for Dyrenes Beskyttelse på Mosegaardens Hunde og Kattepension kan med sikkerhed fastslå, at de to mystiske kvinder ingen forbindelse har til Dyrenes Beskyttelse, og at kvinderne ikke var udsendt fra Brande Internat:

Annonce

- Vi har ingen idé om, hvem de to kvinder var. Hvis de havde været fra os, ville de have haft id på sig og tøj med logo fra Dyrenes Beskyttelse. Når vi tager på besøg, har vi altid id med og tøj med logo på, så vores folk er lette at genkende, siger Mette Holm Moesgaard fra Brande Internat.

Ingen identifikation

Kvinderne fra episoden i onsdags var dukket op hos en 29-årig kvinde på Stakrogevej ved Blåhøj. De to kvinder påstod, at de var kommet for at tilse nogle hunde, der skulle befinde sig i et bur, men selvom den 29-årige kvinde har to hunde, var ingen af hundene i bur eller led overlast i øvrigt. Hun bad derfor de to besøgende om at fremvise identifikation, hvilket de ikke var i stand til. Derefter kørte de to kvinder væk fra adressen.

Kvinderne beskrives som værende i alderen 30-40 år og danske af udseende. Begge havde håret sat op i hestehaler. De var kørende i en ældre, grålig bil, formentlig en stationcar.

Det vides ikke, hvad formålet med besøget var, men ifølge politiassistent Bent Smedegaard fra Midt- og Vestjyllands Politi kan det ikke udelukkes, at der var tale om et forsøg på tricktyveri. Politiet opfordrer derfor andre, der bliver udsat for noget lignende, om at forlange fremvisning af id.

Annonce

Ikke første gang

Fra Dyrenes Beskyttelses hovedafdeling i København er meldingen også helt klar: De to kvinder var ikke udsendt fra Dyrenes Beskyttelse:

- Vi har undersøgt sagen, og de to kvinder kom ikke fra os, det er helt sikkert. Vores folk viser altid id. Kvinden fra Blåhøj gjorde det helt rigtige i at være på vagt og forlange id, og hun kontaktede os bagefter. Der har nemlig været flere lignende sager, hvor folk har udgivet sig for at komme fra Dyrenes Beskyttelse, og der er sandsynligvis tale om forsøg på tricktyveri, siger pressekonsulent Søren Krogsgaard fra Dyrenes Beskyttelse.

Annonce
Erhverv For abonnenter

Dyre gaspriser, dyre importvarer og kundernes ønske om billige blomster gør det svært at drive forretning

Danmark

Torsdagens coronatal:overblikket over epidemiens udvikling

Annonce
Annonce
Annonce
Horsens

38-årig mand overfaldet og forsøgt bortført ved sit hjem på Chr. M. Østergaards Vej: Nu er endnu en mand sigtet i sagen

Horsens For abonnenter

Spejdere har nu købt omstridt grund ved Nørrestrand: - Det er en kæmpe lettelse

Horsens

Førsteplads til Horsens: Danmarks fedeste by at være ung i

Horsens For abonnenter

15 boliger har skiftet hænder denne uge - en af dem for over fem millioner kroner: Se listen her

For første gang i to år: Storm rammer Danmark med vindstød af orkanstyrke

Horsens

Granvoksne mænd med potente småbiler: Vi mødes til ræs hver uge

AC Horsens For abonnenter

Nu må AC Horsens, Horsens Kommune og DBU tage sig sammen og tale sammen, før det bliver pinligt

Erhverv

Fra en specialitet til en anden - ny butik åbner i det tidligere Bronuts

Hedensted For abonnenter

Ny pasnings-model bekymrer forældre: Er det forsvarligt, at pædagoger kører rundt med vores børn i store busser?

For abonnenter

Effektiv fidus til at undgå tårnhøje el- og gaspriser: Folk køber brændeovne og bygger skorstene i hobetal for at spare på strømmen

Brædstrup

Slut med rekorder: Færre besøgte Den Genfundne Bro sidste år

AC Horsens For abonnenter

AC Horsens har mere eller mindre lukket transfervinduet: Disse to punkter gør cheftræneren tilfreds med udbyttet

Debat

Tidligere AC Horsens-formand: Få lavet en løsning, så sponsorloungen igen kan anvendes til det, den er bygget til

Annonce