Annonce
Horsens

Dyre studieture ekskluderer de fattige: Misja måtte fundraise for at komme med

18-årige Misja Lauridsen læser International samfundsfag på Horsens Gymnasium og det betyder, at hun på tre år skal på studieture for i alt 20.000 kroner. Men så fandt hendes mor Sisse Lauridsen på at lave en fundraising. Foto: Dorthea Dittmer
Den 18-årige gymnasieelev Misja Lauridsens forældre måtte lave en fundraising for at få råd til hendes studieture.

Horsens: Da 18-årige Misja Lauridsen fra Horsens for tre år siden besluttede sig for at læse internationalt samfundsfag på Horsens Gymnasium, fik hun også beskeden om, at ungdomsuddannelsen ville komme til at koste omkring 20.000 kroner i studieture. Penge, som hverken hun eller familien havde.

- Da jeg hørte om de 20.000, tænkte jeg "fuck" - og jeg var tæt på ikke at vælge den studieretning, fortæller hun.

Men på trods af, at Misjas Lauridsens far på daværende tidspunkt var arbejdsløs, og moren ikke tjente en ret stor løn, var familien fast besluttet på, at Misja Lauridsen skulle af sted.

- Der skulle spares. Mine forældre havde sagt, at jeg ikke skulle bekymre mig om at betale, men jeg ønskede mig pengetilskud til studieturene til alle mine fødselsdage og jul op til. Og så sparede mine forældre op. I den periode var der ikke råd til andet - ikke engang en tur i biografen, fortæller hun.

Derfor er Misja Lauridsen også tilhænger af undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theils (S) forslag om en egenbetaling på maksimum 3000 kr. på gymnasiale studieture. Ifølge hende vil det gøre tilgangen til en gymnasial uddannelse mere lige for alle.

- Jeg kan godt lide tanken om, at der er et loft. Man kan ikke rigtig søge legater til gymnasieture, og med en grænse vil man tvinge skolerne til at arrangere og planlægge turene, så man får det maksimale ud af pengene, siger hun og foreslår desuden, at egenbetalingen skal være indkomstbestemt.

- Det ville være som en miniversion af, hvordan skattesystemet eller velfærdssystemet fungerer. At den, der har mest, også er den, der skal yde mest, lyder det.

Annonce

Da jeg hørte om de 20.000 tænkte jeg "fuck" - og jeg var tæt på ikke at vælge den studieretning.

Misja Lauridsen, gymnasieelev

Startede fundraising

For Misja Lauridsens mor, Sisse Lauridsen, der pludselig stod med regningen for tre studieture på tre år, var pengene et reelt problem i et presset budget, så hun måtte gå alternative veje for at få datteren sendt af sted.

- Til den første studietur på 1500 kroner til København fik jeg hjælp af min mor, stedmor, søster og mange andre i familien, men jeg kunne ikke blive ved med at bede familien om hjælp. Så jeg startede en mini-fundraising på internettet, og der fik vi rigtig god hjælp, fortæller hun.

Familien er frivillig både på Langelandsfestivalen og i basketballklubben HIC, og med et stort netværk lykkedes det at få samlet nok penge ind.

- Det betød, at vi både kunne sende Misja til London og USA med god samvittighed, så vi ikke skulle være de forældre, der måtte sige, du kommer ikke med, for vi har ikke råd.

Ligesom sin datter mener Sisse Lauridsen, at et loft på egenbetalingen til studieture er en god idé, for selvom hun bad om hjælp og fik den, er det måske ikke alle, som tør indrømme, at de har svært ved at få enderne til at nå sammen, konkluderer hun.

- Jeg er en fattiglus. Jeg har levet under fattigdomsgrænsen, og jeg har altid turdet stå ved, at vi er fattige. Og uden den her fondsindsamling kunne hun ikke være sendt af sted, men der er mange, som enten ikke tør indrømme, de er fattige, eller har ressourcerne til at lave en indsamling, siger hun og fortsætter:

- Jeg synes, det er eminent, at ministeren rejser det her problem. Studieturene skal ikke stoppe, de giver så meget både socialt og fagligt, men det burde kunne lade sig gøre f.eks. at lave en satspulje til de svage elever og måske også involvere de unge i selv at samle ind og planlægge turene. Når det er en del af pensum, skal det være lige for alle, understreger Sisse Lauridsen.

Noget helt andet at stå der

For den 18-årige 3.g-elev lykkedes det at komme med på alle tre ture. Det er kun få måneder siden, hun kom hjem fra turen til USA, og hun er da heller ikke i tvivl om, at turene har været vigtige for hende - både fagligt og socialt.

- Det er bare noget helt andet at stå i Harlem og tale med en ældre sort kvinde, som kan fortælle, at hun stadig oplever racisme, end at sidde og læse om det i en bog, siger hun og tilføjer, at også på det personlige plan, har turene haft stor betydning for hende.

- Jeg lider af angst og var ikke særlig socialt integreret i klassen, men efter studieturen til USA fandt jeg ud af, at de her folk bider faktisk ikke. Jeg tror stadig, at ville have været bange for at tale i grupper og på klassen, og klassen ville stadig ikke have nogen anelse om, hvem jeg er som person, hvis jeg ikke havde været med, siger hun og tilføjer:

- Og der kører stadig jokes i klassen, som blev skabt i New York.

Gymnasieelev Misja Lauridsen og hendes mor Sisse Lauridsen synes begge, at det er god ide at lave et loft på egenbetalingen på studieture i gymnsiet. Foto: Dorthea Dittmer
Misja Lauridsen og hendes mor Sisse Lauridsen synes begge, at det er god idé at lave et loft på egenbetalingen på studieture i gymnasiet. Foto: Dorthea Dittmer
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Leder: Folkedomstolen i aktion

Skulle hun have været dømt for uagtsomt manddrab, den 28-årige kvinde, der i maj måned sidste år overtrådte færdselsloven og som konsekvens af det kørte ind midt i et cykelløb og ramte en 18-årig cykelrytter, der et døgn senere døde af sine kvæstelser? Nej, mente retten i Aarhus, der mandag middag idømte den 28-årige kvinde fra Odder en bøde på 1500 kroner. Det er samme bøde, som man får, hvis man taler i mobiltelefon, mens man kører. I den situation får man også et klip i kørekortet. Det koster også en bøde på 1500 kroner at køre imod ensretningen uden at ramme nogen, eller at køre mellem 84 og 90 kilometer i timen i en 70 kilometers zone. Hvis der er vejarbejde, bliver bøden fordoblet. Ikke overraskende har dommen i cykelløb-sagen affødt mange kommentarer på diverse Facebook-sider. Ikke mindst kommentarer, der udtrykker undren over, at det kun koster 1500 kroner at køre et andet menneske ihjel. Retsfølelsen er krænket, er overskriften for mange af de kommentarer, der vælter ind på de sociale medier, hvor folkedomstolen peger på alt fra lang fængselsstraf til fratagelse af kørekort. Dommerne i folkedomstolen har talt. Dommen er for mild, retssystemet en hån og retsfølelsen sat ud af spil. Men god gammeldags forargelse er heldigvis ikke nok til at afgøre en passende dom. For hvilken straf er egentlig den rigtige, når man ved et uheld tager et andet menneskes liv? Vil en fængselsstraf overhovedet give mening? Hun gjorde det helt sikkert ikke med vilje, og hun har formentlig straffet sig selv hvert eneste sekund siden den fatale dag i maj sidste år. Forældrene får ikke deres søn tilbage, og man må formode, at den 28-årige uanset straffens størrelse vil undgå at gentage fejlen resten af livet. Og er straffen ved at skulle leve resten af livet med bevidstheden om, at hun har taget et andet menneskes liv, måske ikke straf nok. Og at hun ved, at hun i nogles øjne slet ikke burde gå frit rundt.

Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Annonce