Annonce
Ikast-Brande

Dyr varme i en kold tid: Prisen på fjernvarme vil stige

I 2015 udvidede Ejstrupholms fjernvarmeværk med flere solpaneler, og det viste sig at være en god idé. Solvarmen kan bremse prisstiningerne en smule. Arkivfoto: Per Andreasen
Fjernvarmepriserne vil stige på grund af gasprisernes himmelflugt, lyder det fra Ejstrupholms fjernvarmeværk.

Ejstrupholm: Fjernvarmeforbrugerne i Ejstrupholm må indstille sig på, at varmen bliver dyrere. Prisen på naturgas er steget kraftigt, og det kan ikke undgå at få indflydelse på varmeregningen:

- Prisen på den gas, som værket producer varme med, er steget til cirka det femdobbelte af det forventede. Prisen på el er også steget meget. Selv om det ikke er helt så markant en stigning som gasprisen, er prisen alligevel meget højt i forhold til det forventede. Bliver vinteren 2021-22 hård med megen kulde, så er der indikationer på, at energipriserne kan stige yderlige. Den politiske situation mellem Rusland og EU kan yderligere påvirke prisernes himmelflugt, fortæller Asger Svendsen fra varmeværkets bestyrelse.

- Ejstrupholm Varmeværk anvender både gas og el til fjernvarmeproduktionen og vælger selvfølgelig altid at producere med den mest økonomiske energikilde. Til trods for dette er det desværre ikke muligt at undgå markante stigninger på varmeregningen i det kommende år. Som det ser ud lige nu, varsler Ejstrupholm Varmeværk en prisstigning for et standardhus, med et forbrug på 18,1 MWh, på cirka 30 procent i 2022. Det svarer til en årlig stigning på omkring cirka 4200 kroner for standardhuset - de faste omkostninger fastholdes naturligvis. Det er bestyrelsens håb, at udmeldingen om de store stigninger kan være en hjælp til budgetlægningen hos den enkelte forbruger, lyder det fra bestyrelsen.

Annonce

Ved årets udgang vil bestyrelsen oplyse varmeværkets forbrugere om den endelige, budgetterede varmepris for det kommende år.

Hurtig udvikling

Energipriserne er røget i vejret med raketfart og kunne ikke forudses:

- Sidste år ved denne tid sad bestyrelsen for Ejstrupholm Varmeværk for at budgettere det kommende års energipriser. De kulsorte energiskyer, som nu hviler på himlen, var dengang ikke til at få øje på, og derfor vil den fastsatte aconto pris formentlig medføre et mindre underskud i 2021. Bestyrelsen har dog besluttet at fastholde prisen resten af året. Situationen er den direkte modsatte af 2020, hvor prisen for det kommende år blev sænket, og hvor endda prisen for året blev sat ned og afregnet til forbrugerne i forbindelse med årsopgørelsen, forklarer Asger Svendsen.

Annonce

Ny elkedel og solvarme hjælper

Prisstigninger i 2022 undgår man ikke, men der er et lyspunkt: Varmeværket har investeret i en ny elkedel, som bliver taget i brug i disse dage. Elkedlen skal udnytte den billige strøm, der er tilgængelig, når det blæser meget.

Elkedlen vil her kunne producere billig varme, som værket gemmer i de store akkumuleringstanke til senere brug.

Muligheden for at udnytte den billige strøm kan være med til at dæmpe det kommende års prisstigning på varme.

- Den omstændighed at varmeværket investerede i solpaneler for år tilbage, vil også være med til at modvirke prisstigninger. Panelerne forsyner forbrugerne med omkring 15 procent af varmeforbruget. Solens varme er heldigvis stadig gratis og uden afgifter, lyder det fra Asger Svendsen.

Annonce
Horsens For abonnenter

Grim, ærgerlig og snusket: Graven får ikke pæne ord med på vejen, men spørger du politikerne, er det netop ord, der skal være starten på forandring

Danmark

Søndagens coronatal: Yderligere 11 er døde - 4326 har fået en positiv test

Annonce
Annonce
Annonce
Horsens For abonnenter

Lærer-Jan holder aldrig helt fri: Gæsterne og maden må vente, når eleverne ringer

Erhverv For abonnenter

Stinne rejste sig, da fundamentet under hendes firma smuldrede: Nu har hun 50 ansatte og modtager nye jobansøgninger hver dag

Podcast

Ældre Sagen håber på ekstra læger til Hedensted: Vores medlemmer vil blive berørt meget

Hedensted

Fældninger og skader på træer: Det skal til for at hjælpe Staksrode Skov, siger Naturstyrelsen

Løvkvist: Messerschmidt kæmper for at vriste magten ud af døende hænder

Leder For abonnenter

Tiden er kommet: Send dit brokke-gen på vinterferie og lad julefreden sænke sig tidligt og lad den vare til påske og gerne længere

Horsens

Vaccinationscenter opruster med vagt efter hærværk og forsøg på brandstiftelse på centret

Erhverv For abonnenter

Sushi-succes og vækst på værtshus, optik, chokolade og meget mere: Se hvordan lokale firmaer klarer skærene i ugens regnskaber

Skoleleder om mulig Omikron-variant: Der er så mange ansatte, der skal testes, at vi ikke kan tage imod elever

Horsens

Mens priserne på energi stiger: Her bliver der ingen prisstigninger på fjernvarme

Erhverv For abonnenter

Midt i tvangslukning og produktionsproblemer: Allan Hansen fik et af sine bedste år nogensinde - og succesen er kun vokset siden

Kultur

Udsatte familier får chancen for at holde jul på Fængslet

Annonce