Annonce
Horsens

Duks i ny Cepos-analyse: Horsens er så effektiv, at der ikke kan spares en krone på administration og ledelse

Den borgerlige tænketank Cepos roser Horsens Kommune for at være særdeles omkostningsbevidst i forhold til udgifter til administration og ledelse: Arkivfoto: Martin Ravn
Totalt kan der spares 7,8 milliarder kroner på "kolde hænder", hvis de andre kommuner gør ligesom de mest omkostningsbevidste kommuner, Horsens, Gentofte og Holbæk, skriver tænketanken Cepos i en ny analyse. Borgmester Peter Sørensen (S) er ikke overrasket.

Horsens: Samlet set kan de danske kommuner spare 7,8 milliarder kroner på "kolde hænder", men der er ikke noget at hente i Horsens. Her er besparelsespotentialet på administration og ledelse 0 kroner.

Sådan lyder det i en analyse fra den borgerlige tænketank Cepos, der blev offentliggjort mandag. Horsens er i analysen sammen med Gentofte og Holbæk udpeget som dukse i forhold til at bruge pengene på administration og ledelse mest effektivt.

Som de eneste kommuner har Cepos her beregnet besparingspotentialet til 0 kroner.

Annonce

- Det tyder på, at politikerne i Horsens Kommune er rigtig gode til at gå til stålet ved budgetforhandlingerne. Til at optimere arbejdsgangene, så der er så lidt fedt som muligt, siger Karsten Bo Larsen, forskningschef hos Cepos.

Cepos har kombineret tre forskellige regnemetoder, der tager udgangspunkt i tal fra den årlige benchmark-analyse fra Indenrigsministeriet.

- Forskellen er så, at vi beregner besparelsespotentialet. Det er lidt politisk følsomt, så det gør ministeriet ikke, siger Karsten Bo Larsen.

- Hvis potentialet er 0 kroner, betyder det, at al snak om besparelser på administration og ledelse bør forstumme i Horsens Kommune?

- Jeg kan ikke afvise, at man vil kunne finde noget, men tallene i analysen tyder i hvert fald på, at man er nået langt i Horsens, konstaterer Karsten Bo Larsen, der roser, at kommunen i flere år har udført årlige besparelser/effektiviseringer i de enkelte forvaltninger på først 1 og nu 0,5 procentpoint.

- Det er en rigtig god ide at gøre det, og det er da givet medvirkende til, at Horsens ligger så godt i undersøgelsen, konstaterer han.

Borgmester ikke overrasket

Peter Sørensen er ikke overrasket over konklusionerne i Cepos-analysen. Det har i de seneste år været en bevidst strategi at nedbringe udgifterne til administration og ledelse, siger han.

- Jeg har ikke nærlæst Cepos-analysen, men den bygger på Indenrigsministeriets benchmark-tal, som vi får hvert år. Vi har været gode til at arbejde mod at få den billigst mulige administration og konvertere penge til drift, det som nogle vil kalde varme hænder. Men jeg vil også understrege, at der er en grænse for, hvor langt man kan komme ned. Man kan kun have god drift, hvis der er den nødvendige backup i forhold til administration og ledelse, siger han.

- Det tyder på, at politikerne i Horsens Kommune er rigtigt gode til at gå til stålet ved budgetforhandlingerne. Til at optimere arbejdsgangene, så der er så lidt fedt som muligt.

Karsten Bo Larsen, forskningschef, Cepos

Borgmesteren er enig med Cepos i, at der ikke er meget at hente i yderligere effektiviseringer på administration og ledelse.

- Der vil altid være noget at hente, når man sammenlægger funktioner i forbindelse med flytningen af rådhuset til Chr. M. Østergaards Vej, men det vil typisk være på for eksempel IT og servicefunktioner, siger han.

I nabokommunen Hedensted har Cepos beregnet besparelsespotentialet til 74 millioner kroner, mens man i Odder kan hente 27,4 millioner kroner, hvis man gør som de mest omkostningseffektive kommuner.

Kommunerne med det største besparelsespotentiale er alle kommuner i Region Hovedstaden, nemlig Ballerup, Albertslund, Dragør, Egedal og Glostrup.

Annonce
Erhverv For abonnenter

Borgmester smider bombe i sag om omstridt omfartsvej: Forventer at kunne gå i gang med vejprojekt til december

Danmark

Fredagens coronatal: Næsten 4,5 millioner danskere har fået mindst ét stik med corona-sprøjten

Annonce
Annonce
Annonce
Horsens

Drømmescenariet der blev til virkelighed: Kom med ind i Horsens' nye vartegn

Horsens For abonnenter

Så faldt hammeren i sag om dick pics og blufærdighedskrænkelser: 35-årig dømt til anbringelse på ubestemt tid

Horsens

Min eksmand synes, vores børn får for meget junkfood hos mig - kan han bestemme over det?

Hedensted For abonnenter

Simon er snart SOSU-assistent: Folk spørger, hvorfor jeg vil tørre andre bagi. Men hvad nu, hvis det var mig selv?

Hedensted

Ny butik: Rune og Jill sælger vin fra Italien fra en ombygget garage i Hedensted

Horsens For abonnenter

Fra Junivej til Agerbakken: 18 boliger har skiftet hænder

Horsens

Se video fra Marys besøg i Horsens: Særligt én studerende havde sommerfugle i maven

Horsens

Se Regitzes smukke buket til kronprinsesse Mary: Jeg blev da lidt starstruck, da jeg fik opgaven

AC Horsens For abonnenter

Nu venter VB i 1/8-finalen: AC Horsens' historiske pokaltriumf kastede disse fem tillægsgevinster af sig

Odder

Nye Borgerlige har fundet spidskandidat: Vil skifte livet som sofapolitiker ud med en stol i byrådet

Horsens For abonnenter

Efter pres fra Venstre: Nu bliver det gratis at gå på tønden i midtbyen

Horsens

Se videoen: Nu er Mary kommet til Horsens

Annonce